På modulet får du
- indsigt i lovgrundlaget og lovhierarkiet for kommuners og regioners styrelse, herunder hvorledes den offentlige sektor og det politiske system er opbygget og udviklet i det demokratiske Danmark
- en grundlæggende viden om de økonomiske forhold i Danmark og en forståelse for kommunernes og regionernes rolle i samfundsøkonomien
- redskaber til at kunne reflektere over de værdier og politiske strømninger, der er med til at påvirke kommuners og regioners prioritering, som igen påvirker velfærdssamfundets udvikling
- forståelse for, hvilke opgaver kommuner, regioner og staten varetager og samspillet imellem dem.
og du bliver i stand til at
- kunne søge, afgrænse og finde relevante og gældende retskilder digitalt og anvende dem på konkrete problemstillinger og i sagsbehandlingen
- kunne analysere en konkret sag og vurdere, hvordan den kan løses inden for de gældende politiske, juridiske og økonomiske rammer og praksis
- kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og borgere
- kunne placere egen rolle og arbejdsfunktion inden for de aktuelle politiske, økonomiske og organisatoriske rammer således, at det styrker dit overblik over egne handlinger og eget ansvar
- kunne foretage korrekt sagsbehandling og udvikle egen praksis ud fra en professionel tilgang
- kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af konkrete opgaver og funktioner eller i større udviklingsarbejder.
Modulets hovedtemaer
Administration:
- Historisk baggrund
- Det politiske system
- Politiske institutioner
- Borger/brugerinddragelse
- Kommuners/regioners opbygning og opgaver
- Styrelseslov
Økonomi:
- Kommuners/regioners økonomi
- Finansiering
- Økonomiaftaler
- Økonomistyring
Forvaltning:
- Sagsbehandlingens jura (Forvaltningsloven, Databeskyttelsesforordningen, Offentlighedsloven, Retssikkerhedsloven, Ombudsmandsloven)
- Uskrevne regler/principper
- Økonomiske rammer for sagsbehandling
- Sagsbehandling
Tilrettelæggelse
8 undervisningsdage + 2 læringsgruppedage, der som hovedregel ligger en gang om ugen i tidsrummet 08.30 - 14.45
Særlige forhold
Modulet svarer til 10 ECTS-point og kan indgå som en del af Kommunomuddannelsen
Eksamensform
Skriftlig individuel 48 timers eksamen
Prisen er ekskl. moms, og dækker undervisning, undervisningsmaterialer og eksamen.
Medarbejdere med administrative funktioner i kommuner og regioner, på institutioner eller i fælleskommunale/selvejende virksomheder og institutioner
Uddannelsen er niveauvurderet af Danmarks Akkrediteringsinstitution og indplaceret på niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. I det offentlige uddannelsessystem er akademiuddannelser indplaceret på niveau 5.