Selv om Vejle Kommune generelt har et højt serviceniveau på det specialiserede børneområde, er der behov for mere samarbejde med borgerne i sagsarbejdet. Derfor arbejder kommunen med i højere grad at tilpasse kommunens indsatser til børnene og familiernes behov.
Udgivet den 04-01-2022

Vejle Kommune har i de seneste par år arbejdet med at indføre en helhedsorienteret tænkning på det specialiserede børneområde, hvor borgere og netværk er i centrum for indsatserne. Trods solidt sagsarbejde og gode intentionerne fra kommunens side oplever borgerne i Vejle Kommune imidlertid ikke altid, at de bliver hørt eller taget med på råd.

Derfor er kommunen gået sammen med Komponent om at udbygge og geare tilbudsviften i forhold til et mere helhedsorienteret perspektiv. Det er sket ved at fokusere på:

  • Udvikling af indsatser
  • Mindset hos medarbejdere
  • Arbejdet med relationel kapacitet og brobygning
  • Udvikling af mentaliserende tilgang

Konkret har kommunen været interesseret i at finde ud af, hvilke tilgange medarbejdere og leverandører har til foranstaltningsvalg – bl.a. om konkrete børn placeres for højt på indsatstrappen – samt, om der er de rette tilbud og løsninger, som kan imødekomme at forebygge en eventuel anbringelse.

Skal tage udgangspunkt i borgerne

Ifølge familiechef i Vejle Kommune Anette Ravn Olsen sigter kommunen efter, at sagsarbejdet i højere grad skal tage udgangspunkt i borgernes individuelle behov og ressourcer frem for i kommunens indsatser.

Derfor har hun sammen med den udvide ledergruppe kørt en proces for medarbejderne, hvor de blev opkvalificeret i at arbejde helheds- og borgerorienteret - herunder med fokus på, at løsningerne skal findes via samskabelse med borgerne.

”Vi har nok haft en tendens til at putte mere på af det samme, når indsatserne ikke virkede. Det her handler om at indføre en tænkning, hvor vi i højere grad kigger bredt ind i barnets liv. Hvad skal der til for at afhjælpe barnets behov? Hvad er det for en foranstaltning, der er brug for? Og hvordan matcher det med borgerens behov og kompetencer?” siger hun.

Selv om Vejle Kommune ifølge Anette Ravn Olsen har mange og velfunderede indsatser, oplevede både borgere og medarbejdere ofte, at det er kommunens indsatser, som borgerne skal passe ind i, fremfor den anden vej rundt.

”I stedet for at sætte to foranstaltninger på, bør vi jo se på, hvordan vi kan lave én, der matcher behovet. Vi skal lytte mere til, hvad borgerne siger, de har brug for. Vi ved, at hvis indsatsen ikke giver mening for den enkelte, virker den ikke. Det handler om, hvordan vi laver handleplaner. Det skal være borgerens plan”, forklarer Anette Ravn Olsen.

Styrket samarbejde

Samarbejdet med Komponent har bl.a. handlet om at undersøge og udvikle på, hvordan barnet og familiens udfordringer kan matches med de aktuelle tilbud, som er til stede i kommunens tilbudsvifte.

Samtidig har der været fokus på det mindset, som børn og familier mødes med af organisationen, og på at skabe en mere klar linje for medarbejderne omkring, hvordan familiens problemer tilgås og drøftes. Det er bl.a. sket ved at bruge fiktive sager, hvor medarbejdere og ledere skulle skalere bekymring, mål og indsatser.

”Det har været lærerigt at få kigget på hinanden for at finde ud af, hvordan vi hver især kan bidrage ind i hinandens arbejde. Det er blevet synligt, hvordan vi forstår tingene. Vi har forskellige fagligheder og forestillinger, som vi skal have åbnet for. Vi skal hele tiden være klar til at udvikle indsatserne ud fra de behov, vi oplever”, siger Anette Ravn Olsen.

Større fokus på mellemformer

Vejle Kommune har samtidig skruet op for arbejdet med mellemformer, hvor der fokuseres på specialiserede indsatser og metoder organiseret i almenområdets arenaer. Det betyder, at indsatserne i højere grad integreres i barnets hverdag og vante miljø.

”Det handler om at undgå de firkantede kasser, hvor barnet skal passe ind i vores indsatser. Vi skal tilpasse vores indsatser efter barnets og familiens behov. Vi vil udforske de hjemmebaserede indsatser med det formål i højere grad at forebygge en eventuel anbringelse”, forklarer Anette Ravn Olsen.

Flere familier skal kunne selv

Anette Ravn Olsen håber, at Vejle Kommune med den nye tilgang i højere grad kan se en effekt af indsatserne.

”Det her skulle gerne betyde, at vi hjælper flere familier til at kunne selv, og at vi kan se, at børnene og de unge klarer sig godt i forhold til uddannelse og job. Vi anbringer selvfølgelig dem, der skal anbringes, men jeg håber også, vi laver indsatser, der hindrer anbringelser, eller som bringer nogle hjem igen”, siger hun.  

Ifølge familiechefen handler det både om at fokusere på, hvordan ledere og medarbejdere sammen kan hjælpe borgerne, og sikre udvikling. Samtidig er det vigtigt at være opmærksomme på, hvornår nok er nok.

”Hvor lang tid skal barnet være anbragt? Hvad skal der til for, at det ikke længere skal være anbragt? De spørgsmål kræver enighed mellem borgere og rådgivere og mellem os selv internt. Det er vigtigt at være enige om, hvor vi skal hen. Og så skal vi som fagfolk kunne sige, at det er det her, der skal til”, forklarer Anette Ravn Olsen.

VEJLE KOMMUNE HAR VIA SAMARBEJDET MED KOMPONENT BL.A. FÅET VIDEN OM, HVORVIDT KOMMUNEN:

  • tilgår børnene med de rette indsatser
  • forebygger i tilstrækkelig grad, eller om der skal mere til
  • har den rette normering og kapacitet
  • har eksisterende interne tilbud, der dækker de behov, børnene har
  • har brug for nye tiltag i eksisterende tilbud
  • bør sætte ind med kompetenceudvikling for at kapacitetsopbygge.
Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Vil du vide mere om, hvordan vi har løst denne opgave? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også ringe på vores hovednummer 8779 6300 eller skrive til hej@komponent.dk. Så sørger vi for, at din henvendelse lander det rigtige sted, og du hører straks fra os.

MAEA
Chefkonsulent
Marie Elisabeth Andersen