På modulet vil du blive præsenteret for det teoretiske grundlag samt træne de konkrete handlekompetencer for at kunne arbejde med ledelse i forhold til de særlige formål, mål og udfordringer der knytter sig til udviklingsprocesser på netop det velfærdsteknologiske område. Dette drejer sig for eksempel om styringsmæssige, processuelle og dokumenterende ledelsesopgaver, herunder også kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere samt de organisationsudviklende processer udviklingen fordrer. Endelig udvikles de kommunikative færdigheder der knytter sig til ledelse af udviklingsprocesser.

Modulet tager afsæt i følgende hovedtemaer:

  1. Velfærdsteknologi i samfundsmæssig, strategisk og ledelsesmæssig kontekst
  2. Udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger
  3. Professionsidentitet - den fagprofessionelle opgave i udvikling
  4. Kommunikation og forandringsprocesser

Tilrettelæggelse

Forløbet består af 4 undervisningsgange, vejledning, opgaveskrivning og mundtlig eksamen. Den skriftlige opgave har omfang af max. 5 sider per person.

Pensum

Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvist) samt artikler, og udgør ca. 500 sider.
Grundbøger udleveres og de elektroniske artikler vil være tilgængelig på mitKomponent.

Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding til modulet.

Særlige forhold

For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring. Husk at uploade dokumentation for, at du kan optages.

Eksamensform

Skr./mdtl.

Varighed: 4 undervisningsgange, vejledning, opgaveskrivning og mundtlig eksamen
ECTS: 5
Er du i målgruppen?

Modulet er målrettet ledere i den offentlige sektor.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

JR
Studievejleder - DOL
Jane Rasmussen