Har du noget på hjertet? Lær mundtlig formidling og præsentationsteknik, der får dig og dine budskaber til at brænde igennem.

Har du vigtige budskaber i dit daglige arbejde, men ikke nok gennemslagskraft og opmærksomhed i forhold til kollegaer, interne ledere eller borgere.
Har du holdt oplæg, hvor du roder rundt i pointerne, og deltagerne ikke helt er med? Og vil du gerne undgå en gentagelse? Så er her kurset, der nedbryder muren mellem dig og dine tilhørere og får dine budskaber og din person til at brænde igennem.

På kurset bliver du intensivt trænet i mundtlig formidling og opbygning af fængende præsentationer.

Du får også redskaber til at variere dine præsentationer. Kurset er også for dig, der gør det udmærket, men som gerne vil have flere strenge at spille på og et større overblik over redskaberne til en skarp præsentation.

Du får sat "den gode præsentation" på dagsordenen i såvel teori som praksis og lærer, hvordan du opbygger, fremlægger og understøtter dine ideer og budskaber i din mundtlige kommunikation.
På kurset bliver du bevidst om dine styrker og svagheder i formidlingssammenhænge.

Efter kurset har du en retorisk værktøjskasse – fyldt med redskaber og ny viden, som du fremover kan bruge til at få dine budskaber klart igennem.

På kurset arbejder du med en af dine aktuelle præsentationer, så du får de nye retoriske værktøjer helt ind under huden.

Du får optimeret din præsentation og din fremlæggelse af den, så dit budskab kommer klart og overbevisende ud over rampen.

Du får redskaberne til at udvælge og opbygge argumenter, der er relevante for din målgruppe, vi gør dig i stand til hurtigere at bygge bedre oplæg og præsentationer.

Kort sagt lærer du at tale, så dine tilhørere husker dig.

Kurset er skabt på baggrund af succesfulde forløb omkring præsentation og formidling for f.eks. løn- og personalekonsulenter i Lolland og Halsnæs Kommuner.

Undervisere/ Oplægsholdere

Underviser er chefkonsulent og tidligere lektor ved Professionshøjskolen UCC, Martin Nielsen, som igennem mange år har undervist på bl.a. Voksen Pædagogisk Grunduddannelse. Samtidig har Martin Nielsen igennem flere år omlagt forløb – og gennemført dem – i det kommunale Danmark.

1.995 kr.
Sted og startdato
Odense: 3. oktober 2022
Varighed: 1 dag
Se alle dage og tidspunkter
Komponent Odense, Phønix, Schacksgade 39, 5000 Odense C
Formidlingsteknik - Få dine budskaber ud over rampen
11.05.2022 kl. 08:30 - kl. 16:00
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Se hvad prisen inkluderer
Kontakt os for tilbud.
Er du i målgruppen?

Kurset henvender sig til f.eks. administrative medarbejdere og ledere, der har en udadvendt funktion, og som ønsker at kommunikere mere overbevisende og med større gennemslagskraft, når de holder en præsentation eller et oplæg.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også ringe på vores hovednummer 8779 6300 eller skrive til hej@komponent.dk. Så sørger vi for, at din henvendelse lander det rigtige sted, og du hører straks fra os.

MN
Chefkonsulent
Martin Nielsen
MIB
Koordinator
Michaela Bundgaard