Indhold
Borgmesterens politiske lederskab er unikt, og som nyvalgt borgmester skal du forholdsvis hurtigt gøre dig klart, hvordan du vil gribe det an.
KL’s Borgmesterforløb understøtter dit fokus på dit politiske lederskab gennem hele valgperioden. Med dette introforløb inviteres alle de borgmestre, som har sat sig i borgmesterstolen for første gang, til to særlige sessioner.
Introsessionerne tilbyder:
- inspiration til udvikling af din personlige borgmesterstrategi
- indspark til hvordan du fx skaber et godt samspil med den øvrige kommunalbestyrelse, forvaltningen og lokalsamfundet
- refleksion omkring, hvordan du gør borgmesterskabet til dit.
Det hele sker i et fortroligt rum, hvor du sparrer med borgmesterkolleger, som står over for lignende udfordringer, oplevelser og muligheder.
Bemærk: Deltagelse på introsessionerne er ikke en forudsætning for at deltage i Borgmesterforløbet.
Deltagers udbytte
Som deltager på introsessionerne får du:
- Unik mulighed for arbejde med eget politiske lederskab og din strategi for de næste fire år.
- Indspark og inspiration fra eksperter, forskere og topledere fra den private og offentlige sektor.
- Rum og mulighed for drøftelser og sparring med borgmesterkolleger.
Program
Programmet for hver session tager udgangspunkt i aktuelle samfundstendenser, som har betydning for borgmesterens politiske lederskab. Programmerne lægges løbende op.
Datoer
2022:
Døgnsession: 31.01. kl. 12:00 - 01.02. kl. 12:00
Dagssession: 27.04. kl. 10:00 - 18:00
Kontakt Anne Birgitte Dyhrberg-Nørregaard: ABDN@kl.dk.
Undervisere/ Oplægsholdere
Anne Steffensen, chefkonsulent, Komponent.
Anne har 20 års erfaring som chef og direktør fra den kommunale sektor. Anne har solid indsigt i arbejdet med ledelse, udvikling, styring, effektiv drift og organisering.
Nyvalgte borgmestre.