. På dette kursus får du
- Indsigt vedrørende rollen som leverandør og sælger
- Kendskab til relevant lovgivning om salg af ydelser efter serviceloven
- Kendskab til relevant lovgivning om takstberegning og takstfastsættelse
- Viden om kontrakter og deres anvendelse i salg af socialfaglige ydelser
- Viden om at definere udfærdige relevante statusskrivelser ud fra fagmetoden VUM 2.0 og BIT
- Viden om BIT-metoden og dens anvendelse i salg af socialfaglige ydelser
Formålet med dette kursus er at klæde dig på til at varetage rollen som leverandør og kontraktpart til gavn både for samarbejdet med myndighed og for borgeren.
Ved gennemsigtighed i prisfastsættelser, kontraktvilkår og leverance af ydelser kan I som leverandør stå stærkt både internt i egen drift og som en attraktiv leverandør og samarbejdspartner for myndighed
På de to kursusdage vil du møde en blanding af undervisning og praksiseksempler. Der opfordres til, at deltagerne i høj grad inddrager egen praksis med henblik på fælles læring.
Undervisningen indeholder både lovgivning, teori og praksiseksempler, således det er muligt for dig at relatere til din egen praksis efterfølgende. Der benyttes bl.a. fælles refleksion, og vi opfordrer til at stille spørgsmål og deltage aktivt i undervisningen.
Underviser
Underviser på kurset er Anne Brorson, specialist i indkøb og salg af socialfaglige ydelser. Anne har god erfaring fra egen praksis i indkøb og salg af ydelser og har i en årrække rådgivet kommuner, regioner og private leverandører i køb og salg af ydelser og indsatser.
Kurset henvender sig til leverandører på det specialiserede voksenområde. Uanset om du er ansat som leder, socialrådgiver, koordinator eller lignende hos leverandøren, er kurset relevant for dig, hvis du beskæftiger dig med salg af ydelser eller samarbejde med myndighedsafdelinger.
Program
- Lovgivning om indkøb af socialfaglige ydelser
- Prisberegning af ydelse
- Sammenhængen mellem borgerens retssikkerhed og salg af ydelser
- Sammenhængen mellem bevilget, solgt og leveret ydelse
- Takstgennemsigtighed
- Statusskrivelser til myndighed