Hvordan fører man sin første valgkamp? Hvordan håndterer man kriser på sociale medier? Og hvad med budgetforhandlingerne? Det er nogle af temaerne i podcasten ’I Demokratiets Tjeneste’, som giver nye politikere inspiration til, hvordan man tackler livet som folkevalgt. Podcasten tegner et nærbillede af og med kommunalpolitikere om, hvad det vil sige at arbejde i lokaldemokratiets maskinrum.
Udgivet den 18-06-2021

Hvordan fører man sin første valgkamp? Hvordan håndterer man kriser på sociale medier? Og hvad med budgetforhandlingerne? Det er nogle af temaerne i podcasten ’I Demokratiets Tjeneste’, som giver nye politikere inspiration til, hvordan man tackler livet som folkevalgt.

- Podcastens formål er at understøtte kandidater og nyvalgte kommunalpolitikere til rollen og virket som lokalpolitiker og de mange måder, man kan være politiker på. Den giver dem en mulighed for at reflektere over rollen som kommunalpolitiker - både før og efter, de er valgt. Målet er også at skitsere mulige veje at gå, når man som ny lokalpolitiker står over for nye dilemmaer og udfordringer, som man skal håndtere, siger Komponents direktør Jonatan Schloss. 

Vigtigt, at de nye lærer af de erfarne

Podcasten er blevet til på baggrund af en idé fra Christine Brochdorf, som er kommunaldirektør i Egedal Kommune, og Lau Svendsen-Tune, som er kommunaldirektør i Vordingborg Kommune. De to fungerer også som interviewere og medværter i de tre første episoder af podcasten.

- Vi vil rigtig gerne inspirere og motivere de nye politikere, der er på vej ind i kommunalpolitik, og dem som går og overvejer at træde ind i kommunens tjeneste. Vi vil gerne klæde dem på med den viden, vi selv har samlet op gennem de sidste 15-20 års arbejde i kommunestyret, og så vil vi gerne forløse noget af al den viden og erfaring, som de politikere, der har nogle år på bagen, faktisk har, siger, Christine Brochdorf om ideen bag podcasten.

I hver episode er der interview med 2-3 kommunalpolitikere, som deler ud af deres erfaringer og gode råd til kommende politikerkolleger. De første tre episoder handler om tiden op til, under og lige efter valget: Hvordan tager man beslutningen om at stille op? Hvad er vigtigt at have styr på, når man er i sin første valgkamp? Og hvordan håndterer man de første timer og dage lige efter valget, hvor konstitueringen skal på plads?

Vælgere og embedsmænd kan også lytte med

- I de kommende afsnit vil vi dykke dybere ned i selve byrådsarbejdet. Her vil temaerne bl.a. være politikerens samspil med forvaltning og borgere, det politiske lederskab, de første budgetforhandlinger samt håndtering af sociale medier og presse. Og man kan også snildt lytte med, hvis man som vælger eller kommunalt ansat vil have indblik i, hvordan livet som kommunalpolitiker ser ud – både i og uden for byrådssalen, fortæller Kalle Syberg Kjær, som er ansvarlig for politikerområdet i Komponent.

’I Demokratiets Tjeneste’ vil udkomme løbende henover de kommende måneder frem mod kommunalvalget. Og den vil indgå som inspiration og supplement i forbindelse med de temaer, der behandles på Kattegat-kurserne, som netop er målrettet nyvalgte kommunalpolitikere.

Find podcasten her

Læs mere om Kattegat-kurserne her

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Vil du vide mere om, hvordan vi har løst denne opgave? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også ringe på vores hovednummer 8779 6300 eller skrive til hej@komponent.dk. Så sørger vi for, at din henvendelse lander det rigtige sted, og du hører straks fra os.

KAK
Centerchef
Kalle Syberg Kjær
RUHK
Chefkonsulent
Rune Herlin Kamstrup