Hvordan høster du og organisationen det fulde potentiale i distribueret ledelse?

Det er omdrejningspunktet for Komponents nye kursus, som henvender sig til dig, der er leder for fag- og teamkoordinatorer, vagtplanlæggere, konsulenter, projektledere, driftskoordinatorer m.fl. – kært barn har mange navne i den kommunale verden. 

På kurset sætter vi fokus på, hvordan du kan styrke kollegalederens mulighed for at skabe resultater gennem og sammen med andre. Du får samtidig blik for, hvordan organisationens kultur, samarbejdsformer og forventninger påvirker mulighederne for at lykkes. 

Vidste du for eksempel, at rollen som bindeled og støttefunktion ikke i sig selv skaber legitimitet og følgeskab? Eller at rollen ikke kun handler om ledelse af opgaver, men i høj grad også om ledelse af samarbejder? 

Det bliver altså en dag, hvor vi sætter fokus på både misforståelser og snubletråde og ikke mindst på de gode trædesten, der skal lægges for at lykkes med ledelsesformen.  

Udbytte 
Når du kommer hjem, har du ny og brugbar viden om: 

  • Hvordan du kan dele ledelsesopgaven, så den skaber tydelig retning og stærkere koordinering der kvalificerer ledelsesbeslutninger
  • Hvordan du bidrager til en kultur med høj kapacitet for relationel afstemning og koordinering
  • Hvordan du bedst understøtter din kollegaleder i at træde ind i rollen og udøve legitim ledelse, der styrker både mandat og følgeskab  
3.750 kr.
Sted og startdato
Aarhus: 5. november 2026
Varighed: 1 dag
Se tid og sted for det valgte forløb
Komponent Aarhus, Bülowsgade 68, 1. sal, 8000 Aarhus C
5. november 2026 kl. 8.30 - kl. 15.30
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.

Vil du høre mere? Så kontakter vi dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så vender vores ekspert tilbage til dig. 

Program 


Kurset sætter fokus på tre centrale temaer i distribueret ledelse. Samtidig får du inspiration til, hvordan du kan være en værdifuld facilitator og sparringspartner for din kollegaleder, så vedkommende lykkes og skaber størst mulig værdi for kerneopgaven. 

Læs mere Læs mindre

Tema 1: Den organisatoriske rolleaccept – når ledelse er på flere hænder 


Organisationens kulturelle baggrundstæppe er et vigtigt pejlemærke for dens modenhed til delt ledelse. Hvilket vilkårs- og mulighedsrum tilbyder du og organisationen for kollegaledelse? Hvor afstemte er I om retning, rammer, ressourcer, roller, rolleforventninger, mandat og beføjelser – både i ledergruppen og i arbejdsfællesskabet? Og hvordan taler I i ledergruppen om, hvad ledelsesformen skal være svaret på? 

Læs mere Læs mindre

Tema 2: Rolleudøvelse i de mange samtale- og beslutningsrum 


Kollegalederen er ofte tryg i sin fagprofession, men står på mere usikker grund, når der skal navigeres i samarbejdets psykodynamikker. Hvordan hjælper du bedst din kollegaleder med at lykkes i ledelsen af samarbejdet med afsæt i organisationens værdier? Og hvordan fremmer I sammen organisatorisk tillid og tryghed som grundlag for relationel koordinering og læring? 

Læs mere Læs mindre

Tema 3: Kollegalederens personlige rolleintegration 


Kollegalederen står ofte i situationer, hvor vedkommende enten bliver set som ledelsens sendebud af kollegerne eller som medarbejdernes talsperson af ledelsen. Det er en position præget af dobbelt loyalitet, hvor det kan være svært at finde fodfæste. Vi ser på, hvordan du kan understøtte din kollegaleder i at integrere rollen, dens sociale normer, værdier og færdigheder – uden at miste sig selv. 

Læs mere Læs mindre
Hanne Lykke

Hanne Lykke
Chefkonsulent i Komponent

Hanne Lykke arbejder med ledertalentudvikling i Komponent med afsæt i mere end 25 års erfaring fra kommune og regioner, heraf 10 år som forvaltningschef og direktionsmedlem.

Hanne vil se jer og møde jer lige der hvor I er, samtidig med at hun er i stand til at skabe små forstyrrelser i jeres antagelser og forforståelse omkring ledelse og jeres organisatoriske samspil.

Maja Hjorth Just

Maja Hjorth Just 
Chefkonsulent i Komponent

Maja Hjorth Just arbejder med ledelse samt projekt- og procesledelse i Komponent med afsæt i mere end 20 års erfaring fra kommuner og det private, som projektleder, konsulent og faglig leder. 

Som mangeårig leder uden formelt ansvar genkender og arbejder Maja ud jeres fra praksis, så I sammen udfolder kompleksiteterne i rolle og finder nye veje – gerne i et uformelt og humoristisk læringsmiljø. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

Hanne Lykke
Chefkonsulent
Hanne Lykke
MAHJ1500x920_webfokus_ini.png
Chefkonsulent
Maja Hjorth Just
Sarah Reintoft Henriksen
Koordinator
Sarah Reintoft Henriksen