En naturlig forlængelse af et succesfuldt forløb
Modulet bygger videre på erfaringerne fra modulet Klædt på til fremtiden, som Komponent og Rigshospitalet udviklede og gennemførte i perioden 2023-2025. Forløbet har særligt fokus på datasikkerhed og sundhedsjura, to områder, som tidligere uddannede lægesekretærer ikke har samme forudsætninger for at have tilstrækkelig viden om.
-Da vi udviklede det første modul, var det med et behov for at sikre, at der ikke skulle være et efterslæb på viden. Især omkring juridiske aspekter og brug af data. Det var vigtigt for os at give dem et løft på relevant viden, forklarer Bolette Holck.
Forløbet er blevet taget rigtig godt imod af deltagerne. Og det bliver nu udbredt til flere hospitaler i Region Hovedstaden, så det fremadrettet bliver muligt at sende medarbejdere fra forskellige hospitaler på uddannelse samtidig. Det er en fordel i en travl hverdag, at kun en enkelt skal undværes i afdelingen fordi der er løbende muligheder.
-I et presset sundhedsvæsen med hektiske arbejdsdage er dette helt afgørende, da opgaverne jo ikke forsvinder bare fordi nogen er på uddannelse, siger Bolette Holck.
Fokus på kommunikation i en kompleks virkelighed
Hvor det tidligere modul primært fokuserede på jura og datasikkerhed, har det nye forløb: Fremtidens sundhedsadministration et stærkere fokus på relationelle og kommunikative kompetencer.
-Vi ser et stigende behov for stærke kommunikative færdigheder. Vores patienter eller pårørende er typisk i en eller anden form for krise og ofte mindre autoritetstro end tidligere. Lægesekretærerne er typisk dem, patienten først møder i systemet. De er en slags gatekeepere, hvilket kræver, at de kan håndtere mennesker i krise med både overskud og professionalisme, siger Bolette Holck.
Derfor er det afgørende, at lægesekretærerne formår at skabe ro, tydelighed og tryghed i deres kommunikation både skriftligt og mundtligt. Modulet arbejder derfor med at styrke medarbejdernes kommunikative færdigheder og konflikthåndtering.
-Det handler ikke kun om at kunne overlevere beskeder. Det handler om at skabe klarhed og tryghed i situationer, hvor mennesker ofte er sårbare, tilføjer hun.
Ny teknologi kræver nye forståelser
Et andet væsentligt tema i modulet er teknologi, herunder kunstig intelligens. Teknologien rykker stadig tættere på kerneopgaverne, og det kræver, at medarbejdere forstår både potentialet og faldgruberne.
-Noget af det, som adskiller det her modul fra det første, er, at vi arbejder mere med AI. Lægesekretærer administrerer rigtig meget data i løbet af en dag. Det kommer højst sandsynligt til at ændre mange arbejdsgange, og vi har jo nok kun set begyndelsen. Derfor er en begyndende forståelse af AI som værktøj ret vigtig, forklarer Bolette Holck.
Målet er ikke at gøre lægesekretærerne til eksperter i teknologi, men at styrke deres dømmekraft og give dem et sprog for, hvordan de kan forholde sig til teknologien i deres daglige opgaver.
Et fagligt og praksisnært kompetenceløft
Fremtidens sundhedsadministration er et 5 ECTS-modul, der er udviklet som et praksisnært kompetenceløft. Deltagerne arbejder med egne problemstillinger og får input fra både undervisere og oplægsholdere fra Rigshospitalet, så koblingen til hverdagen er tydelig og konkret.
Modulet giver ikke nødvendigvis dybdegående svar på alt, men åbner for refleksion og videre læring. Det handler også om at blive klogere på sig selv og sine egne udviklingsbehov.
-Modulet er dels et kompetenceløft, men også en måde at sige til lægesekretærerne: hvad er det, du er særligt optaget af, og hvad kunne du tænke dig at forfølge videre eller blive bedre til? siger hun.
Som uddannelseskonsulent ser Bolette Holck det som et ledelsesansvar at skabe rum for læring og faglig udvikling også i en presset hverdag, men det kræver naturligvis også en egen lyst at udvikle sig.
-Man kan se det som en arbejdsgiverforpligtelse at sørge for, at medarbejderne løbende får mulighed for at udvikle sig i takt med, at opgaver og krav ændrer sig, slutter hun.
