Han er forfatter til en række indflydelsesrige bøger, senest How to Fall in Love with the Future: A Time Traveller’s Guide to Changing the World. Med en baggrund som ph.d. fra University of Plymouth og som Ashoka Fellow har han i mere end to årtier arbejdet med at mobilisere mennesker og organisationer til aktivt at forme en bæredygtig fremtid.
Rob Hopkins er kendt for sin evne til at kombinere systemforståelse med kreativ tænkning. Gennem foredrag, podcasts, bøger og samarbejder på tværs af sektorer arbejder han med at styrke vores kollektive forestillingsevne – særligt i en tid, hvor fremtiden ofte beskrives i dystre scenarier.
Hans tilgang er både praktisk og håbefuld: Hvis vi kan forestille os attraktive og meningsfulde fremtider, bliver vi også bedre i stand til at handle i nutiden og skabe dem.
Det bidrager han med
Rob Hopkins vil udfordre os til gentænke vores blik på fremtiden – fra noget, man frygter eller forsøger at styre, til noget, man aktivt kan engagere sig i, forme og forelske sig i!
Han giver konkrete greb til at arbejde med organisationens forestillingsevne og viser, hvordan stærke, fælles billeder af en ønskværdig fremtid kan styrke retning, samarbejde og handlekraft.
Samtidig åbner han for nye måder at tale om forandring på, som gør det lettere at engagere både ledelse, medarbejdere og borgere i fælles løsninger.