Når sygeplejersker skal indgå tættere i små, faste teams, ændrer det også deres faglige rolle. I Allerød Kommune har et forløb om klinisk lederskab skærpet blikket for, hvornår sygeplejersken skal tage ansvar, og hvornår ansvaret ligger andre steder i teamet.
Udgivet den 09-10-2026

Når sygeplejersker skal indgå tættere i små, faste teams, ændrer det også deres faglige rolle. I Allerød Kommune har et forløb om klinisk lederskab skærpet blikket for, hvornår sygeplejersken skal tage ansvar, og hvornår ansvaret ligger andre steder i teamet.

Ældreloven sætter en ny retning for organiseringen omkring borgeren. I Allerød Kommune betyder det blandt andet, at sygeplejerskerne fremover skal indgå tættere i små, faste teams sammen med andre faggrupper, en udvikling, der ifølge sygeplejefaglig leder Trine Christensen rejser nogle vigtige faglige spørgsmål. For når flere fagligheder skal træffe beslutninger omkring borgeren, ændrer det også den måde, sygeplejerskerne skal bruge deres faglighed på.

– Vi har en erfaren og fagligt stærk sygeplejerskegruppe. Mange har været her i mange år, og der er en stor faglig viden at bygge videre på. Vores ønske med forløbet var at skabe et fælles rum, hvor vi kunne undersøge, hvad den nye organisering kommer til at kræve af dem, og hvordan de kan bringe deres faglighed i spil på nye måder, fortæller Trine Christensen om årsagen til samarbejdet med Komponent.

Klinisk lederskab skal kunne mærkes i praksis

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen kan være store begreber, og derfor blev de gennem forløbet koblet tæt til den hverdag, sygeplejerskerne allerede står i. Med afsæt i konkrete situationer fra egen praksis arbejdede de med, hvordan kliniske beslutninger bliver til, og hvordan deres faglighed kan bringes i spil i forskellige situationer omkring borgeren.

– Klinisk lederskab kan hurtigt blive et stort begreb. Vi ønskede derfor et forløb, hvor sygeplejerskerne kunne koble det direkte til de situationer, de møder hos borgerne og i samarbejdet med kollegerne, fortæller Trine Christensen.

På første del af forløbet arbejdede sygeplejerskerne blandt andet med Den pædagogiske refleksionsmodel (PRM) som ramme for at undersøge kliniske beslutninger. De tog afsæt i både en fælles case og situationer fra deres egen praksis.

Det gav mulighed for at undersøge, hvad der ligger bag en klinisk beslutning, og hvilken viden der skal bringes i spil. Sygeplejerskerne arbejdede med at koble deres egne faglige vurderinger med den viden og de observationer, som andre omkring borgeren bidrager med. Samtidig blev der sat fokus på, hvordan ansvaret kan placeres forskelligt alt efter situationen, og hvordan sygeplejersken kan vurdere, hvornår hun skal tage et tydeligt fagligt ansvar, og hvornår andre fagligheder skal fylde mere i beslutningen.

Vil du høre mere? Så kontakter vi dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så vender vores ekspert tilbage til dig. 

Den pædagogiske refleksionsmodel

Den pædagogiske refleksionsmodel hjælper med at tydeliggøre, hvilken viden en klinisk beslutning bygger på, og hvad der eventuelt mangler. Modellen retter blikket mod patientens perspektiv, den sygeplejefaglige forståelse af patientens situation og symptomer samt de organisatoriske rammer, der har betydning for, hvilke beslutninger der er mulige. Den gør det lettere at få øje på vaner og antagelser i praksis og undersøge dem mere systematisk.

Flere fagligheder omkring beslutningen

– Når sygeplejerskerne fremover skal tættere ind i de tværfaglige teams, bliver det afgørende, at de både kan stå på deres egen faglighed og få øje på den viden, observationer og erfaring, som andre faggrupper bidrager med, fortæller Trine Christensen.

Det stiller krav til den måde, sygeplejerskerne udøver klinisk lederskab på. Nogle situationer kræver, at de tager et tydeligt fagligt ansvar, mens ansvaret i andre situationer kan ligge andre steder i teamet. På opfølgningsdagen arbejdede sygeplejerskerne derfor videre med de dilemmaer, der opstår, når sygeplejerskerne både skal fastholde et stærkt sygeplejefagligt miljø og finde deres rolle i det tværfaglige team. Det indebærer blandt andet at kunne vurdere, hvornår det sygeplejefaglige ansvar kalder på, at de tager lederskab, og hvornår opgaver og ansvar ligger andre steder i teamet.

Her blev selve refleksionen en central del af øvelsen, forklarer Trine Christensen:

– Det var værdifuldt at arbejde med spørgsmål, hvor der ikke nødvendigvis findes ét rigtigt svar. Sygeplejerskerne kunne bringe deres forskellige erfaringer i spil og undersøge, hvad forskellige situationer kan kalde på.

Et fælles afsæt frem mod 2027

Omstillingen til små, faste teams er en længere proces, og Allerød Kommune står fortsat midt i den. Forløbet skal derfor ses som et fagligt afsæt for det videre arbejde frem mod den nye organisering i 2027.

– En vigtig pointe for os er, at klinisk lederskab kan være at få øje på, hvem der ved noget vigtigt om borgeren, stille de rigtige spørgsmål, bringe relevante fagligheder sammen og sikre, at der bliver fulgt op.

Klinisk lederskab: Redskaber til en tydeligere rolle og styrket fagidentitet for sygeplejersker

Når roller og opgaver ændrer sig i den kommunale sygepleje, kan det blive uklart, hvor sygeplejerskens faglige ansvar begynder og slutter. På dette forløb arbejder I med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen som redskaber til at tydeliggøre sygeplejerskens rolle, styrke den faglige identitet og skabe bedre rammer for samarbejdet om borgeren. Kurset kan hentes hjem til jeres egen arbejdsplads.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

Jacqueline Lyngbech
Specialkonsulent
Jacqueline Lyngbech
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen