Den kommunale sygepleje er i forandring. Flere borgere lever med komplekse og sammensatte behov, flere sundhedsopgaver løses tæt på borgeren, og sygeplejen bliver en stadig vigtigere del af det tværfaglige samarbejde i hjemmeplejen og helhedsplejen.
Det stiller krav til sygeplejerskens kliniske blik, beslutninger og evne til at skabe sammenhæng omkring borgeren.
Sygeplejersken skal kunne vurdere ændringer i borgerens tilstand, træffe faglige beslutninger, prioritere indsatser og koordinere forløb, hvor flere faggrupper og samarbejdspartnere er involveret. Samtidig skal den sygeplejefaglige viden kunne bringes ind i teamet på en måde, der styrker den fælles opgaveløsning.
Et forløb om klinisk lederskab og beslutningstagen tager afsæt i netop den hverdag.
Den kommunale sygepleje står med stadig mere komplekse borgerforløb, flere sundhedsopgaver tæt på borgeren og et tæt samarbejde mellem sygepleje, hjemmepleje, terapeuter og andre faggrupper.
I de tværfaglige teams har sygeplejersken en vigtig rolle i at vurdere ændringer i borgerens tilstand, træffe kliniske beslutninger, koordinere indsatser og bringe den sygeplejefaglige viden ind i teamets fælles arbejde.
Det stiller krav til klinisk lederskab.
Klinisk lederskab handler om at kunne skabe faglig retning og sammenhæng omkring borgeren. Det handler om at kunne omsætte observationer og faglig viden til handling og samtidig bringe andre fagligheders perspektiver aktivt ind i vurderingen af, hvad borgeren har brug for.
Sygeplejersker, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og/eller sygeplejefaglige ledere, der arbejder i den kommunale sygepleje.
Tilrettelæggelse
Forløbet tilpasses kommunens behov, målgruppe og lokale praksis.
Det kan tilrettelægges som udvalgte faglige dage eller som et længere udviklingsforløb.
Et længere forløb kan eksempelvis kombinere:
- faglige workshops
- arbejde med egne borgersituationer og dilemmaer
- refleksion og sparring
- prøvehandlinger i praksis
- observation og feedback
- opfølgning med ledere og faglige nøglepersoner.
Mellem mødegangene kan deltagerne afprøve nye greb i egen praksis og efterfølgende undersøge, hvad der virkede, hvad der blev tydeligere, og hvad der skal justeres.
Forbedringsmodellen og PDSA kan anvendes som en enkel arbejdsform til at planlægge, afprøve og følge op på prøvehandlinger.
Hvem er forløbet relevant for?
Forløbet kan målrettes:
- sygeplejersker i kommunal sygepleje som en del af de tværfaglige teams og helhedspleje
- faglige nøglepersoner og koordinatorer
- sygeplejefaglige ledere
- tværfaglige teams, hvor der er behov for at styrke det kliniske blik, samarbejdet og den fælles opgaveløsning.
Indhold og omfang tilpasses den konkrete kommune og de udviklingsbehov, der er vigtigst hos jer.
Et praksisnært forløb
Et forløb om klinisk lederskab og beslutningstagen tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag og de situationer, hvor den kliniske vurdering, samarbejdet og ansvarsfordelingen bliver afgørende.
Deltagerne arbejder blandt andet med:
- helhedsorienterede sygeplejefaglige vurderinger
- klinisk beslutningstagen og prioritering
- tidlig opsporing og reaktion på ændringer i borgerens tilstand
- koordinering af komplekse borgerforløb
- tydelig formidling af observationer og faglige vurderinger
- roller og ansvar i det tværfaglige team
- fælles faglig refleksion og beslutninger tæt på borgeren
- samarbejde med de mange forskellige aktører omkring borgeren
- borgerens ønsker, ressourcer og hverdag som en del af de faglige beslutninger.
Arbejdet tager afsæt i konkrete borgersituationer, dilemmaer og samarbejdsflader fra deltagernes egen praksis. Det gør det muligt at koble den faglige viden direkte til de situationer, medarbejderne møder i hverdagen.
Klinisk lederskab i det tværfaglige team
Når flere fagligheder arbejder sammen omkring borgeren, bliver det vigtigt at kunne samle forskellige observationer og perspektiver.
Hjemmeplejen har et tæt kendskab til borgerens ønsker og hverdag og kan opdage små forandringer. Sygeplejersken bidrager med kliniske vurderinger og vurderer, hvad der skal handles på. Andre faggrupper kan se andre sider af borgerens situation.
I forløbet arbejdes der med, hvordan disse perspektiver bringes sammen, så teamet får et fælles billede af borgerens situation og kan træffe kvalificerede beslutninger om det videre forløb.
Faglig refleksion som en del af hverdagen
Et vigtigt element i forløbet er at styrke teamets fælles faglige refleksion.
Deltagerne arbejder med, hvordan konkrete situationer kan undersøges sammen, så forskellige faglige perspektiver bliver brugt aktivt og kan kvalificere beslutningerne omkring borgeren.
Det kan blandt andet handle om at skabe et fælles sprog for observationer, vurderinger og handlinger og om at blive skarpere på, hvornår der er behov for at inddrage andre fagpersoner eller samarbejdspartnere.
Inddragelse af ledelsen
Ledelsen kan med fordel inddrages i forløbet, hvis kommunen samtidig ønsker at styrke en borgernær og faciliterende ledelsespraksis omkring de tværfaglige teams.
Her er fokus på, hvordan lederne skaber rammer for, at medarbejderne kan bringe deres forskellige fagligheder i spil, reflektere sammen og træffe faglige beslutninger tæt på borgeren.
Der kan blandt andet arbejdes med:
- tydelige roller og ansvar i teamet
- rammer for fælles faglig refleksion
- arbejdsgange, der understøtter det tværfaglige samarbejde
- lederens rolle i at facilitere teamets faglige drøftelser og beslutninger
- samarbejde omkring komplekse borgerforløb
- hvordan erfaringer og dilemmaer fra praksis bruges til fælles læring og udvikling.
På den måde kan forløbet understøtte en borgernær ledelse, hvor lederen skaber retning og rammer for teamets fælles ansvar omkring borgeren og hjælper medarbejderne med at omsætte deres faglighed til en sammenhængende indsats.
