I Horsens Kommune er de sammen om kulturen. Her bruges kunstens og kulturens greb i arbejdet med alt fra sundhed, trivsel og sygefravær til børn og unges adgang til fællesskaber, og det skaber sammenhængskraft i den tidligere fængselsby. På Folkemødet deler kommunen erfaringerne med kultur som metode.
Tidligere stod fængslet øverst på lystavlen, når samtalen faldt på Horsens. I dag markerer kommunen sig som kultur- og oplevelsesby, og på den rejse fik man øjnene op for kunstens og kulturens potentiale som drivkraft for forandring og udvikling:
– I Horsens har man brugt kultur som løftestang for udviklingen af hele byen. I udviklingen fra fængselsby til kultur- og oplevelsesby har kultur været den stærkeste drivkraft. Vi opdagede, at vi kan bruge kunst og kultur som katalysator for forandring. Kultur modner det enkelte menneske og hjælper fællesskabet til at lave en bevægelse, forklarer Lasse Schuleit, som er kultur- og eventchef i Horsens Kommune.
For Horsens Kommune rummer transformationshistorien en ny selvforståelse, som skaber nye muligheder for, at mennesker kan bidrage til fællesskabet:
– Ved at være en by, der giver oplevelser til hinanden, får vi løftet følelsen af værd, relevans og mulighederne for at bidrage. Det er værdier, man knytter på ordet fællesskab. På den måde bliver kulturen en anledning til at stemple ind i et fællesskab. Og det er helt genialt, for kultur er et område, hvor de fleste af os føler, at vi kan bidrage, selvom det kun er på en mindre del af opgaven. Det giver mange muligheder for at blive en del af projektet og af fællesskabet.
I 2023 lavede kommunen en ny ambitiøs kulturstrategi. Som noget af det første lavede man en kortlægning af børn og unges møde med kunst og kultur og en kortlægning af alle eksisterende indsatser og projekter, hvor kulturen løftede ind på andre områder. Allerede dengang var der 80 indsatser, og siden da er eksemplerne kun blevet flere. Lasse Schuleit nævner lungekor, musikskolens arbejde med smertelindring på dialyseafdelingen, et projekt for borgere med hjerneskade og indsatser med fokus på trivsel og fællesskaber som eksempler på opgaver, hvor kulturen spiller en aktiv rolle i kommunens tilbud og løsninger.
En anden ramme om sygefravær
Eksempelvis har HR, kulturafdelingen og Service og Beredskab arbejdet sammen om et forløb, hvor kultur bruges i dialogen om sygefravær. Projektet udsprang af en konkret udfordring i organisationen og udviklede sig i to spor.
Det ene spor handlede om selve sygefraværssamtalen. Her brugte kommunen blandt andet kreative, visuelle og litterære tilgange til at skabe nogle værktøjer, som giver mulighed for andre typer af samtaler om sygdom og fravær, som passer bedre til en medarbejdergruppe, der ikke har sin vante gang i mødelokalerne på rådhuset.
Det andet spor handlede om mental sundhed for medarbejdere, som på grund af sygdom ikke er en del af arbejdsfællesskabet. I samarbejde med blandt andet biblioteket har man skabt nye typer af fællesskaber, som giver medarbejderne mulighed for at spejle sig og høre til gennem en anden form for fællesskab, der ikke handler om sygdom og fravær fra arbejdspladsen, forklarer Lasse Schuleit.
Deltagelse som fælles opgave
Et andet eksempel er børn og unges adgang til fællesskaber. Horsens Kommune har et tværgående udviklingsspor, som handler om at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Her er dagtilbud, skoler, ungeindsatser, fritidsområdet, kulturinstitutioner og eventområdet gået sammen om arbejdet ud fra præmissen om, at det er de samme børn og unge, man møder på forskellige tidspunkter og i forskellige arenaer, og at ansvaret derfor er fælles:
– Det kræver viden og samarbejde, men det kræver også, at vi hele tiden udfordrer hinanden på og minder hinanden om, at vi har en fælles forpligtelse. Her bruger vi kulturen som omdrejningspunkt. Alle børn og unge skal kunne være med i et kulturelt fællesskab. Det er vores ambition, men det bliver samtidig et middel til udvikling, forklarer Lasse Schuleit som eksempel på, hvordan kulturen også bliver et styrende element, når man arbejder på tværs af traditionelle områder.
Debatten holdes i Kommunernes Telt, som drives af Komponent – Kommunernes Udviklingscenter. Du finder Horsens, Komponent, KL og alle andre, der ❤️ kommuner ved Allinge Røgeri (F9).
På sammenomkulturen.dk kan du læse Horsens Kommunes kulturstrategi og se en video om, hvordan de arbejder med kulturen som omdrejningspunkt.
Du kan også besøge Kommunernes Telt på Folkemødet torsdag den 11. juni kl. 13. Her demonstrerer Horsens Kommune, hvordan kultur kan bruges som metode til at arbejde med komplekse velfærdsudfordringer.De tager også debatten om, hvordan kunsten og kulturen kan fungere som en afgørende drivkraft på tværs af mange områder.
Strategi kræver forankring, også når strategien er kultur
Hvis kulturen skal være løftestang for udvikling, kræver det organisatorisk opbakning. Det er først og fremmest vigtigt, at arbejdet prioriteres og omsættes til konkrete indsatser, man kan følge op på:
– Som med så meget andet kan det nemt blive til fine strategier i en skuffe. For at lykkes kræver det, at nogle stiller sig frem og siger det højt. At borgmester, byråd, direktion og udvalg siger det højt, prioriterer det og respekterer det, forklarer Lasse Schuleit og fortsætter:
– Der skal være konkrete indsatser og udviklingsprojekter, hvor man både har fokus på følgeskab og evaluering. Man skal også turde lukke ned for det, der ikke fungerer, så man kan give fokus og energi til det, der virker.
Horsens tager erfaringerne med til Folkemødet
På Folkemødet inviterer Horsens Kommune til debat torsdag den 11. juni kl. 13.00. Under overskriften ’Kultur som metode – nye veje til fælles løsninger’ demonstrerer Horsens Kommune, hvordan kunstens og kulturens greb kan bruges som en aktiv del af måden, man udvikler kommunen på. Det sker gennem små cases og øvelser og med en debat om kunst og kultur som drivkraft på tværs af fagområder og målgrupper.
For kommunale ledere og chefer giver eventet indblik i Horsens’ erfaringer med kultur som metode og afsæt for en samtale om kulturens arbejdsformer i velfærdsopgaver, organisationsudvikling og lokale fællesskaber.
- Man skal deltage, hvis man er nysgerrig på, hvordan man kan bruge kultur som katalysator og inspirator i den kommunale opgave. Hvordan man får bosætning, sundhed, trivsel, fællesskab og byudvikling til at spille sammen på helt nye måder. Og hvis man har lyst til at møde en modig kommune, afslutter Lasse Schuleit.
