Fik du aldrig rigtig brugt grafisk facilitering i praksis – eller er din tusch tørret ud?

På denne dag træner og videreudvikler du det, du allerede kan, så du tager næste skridt i at bruge den visuelle tilgang aktivt i din professionelle hverdag. Vi arbejder konkret og praksisnært med at tegne skabeloner og symboler, der understøtter netop de samtaler, møder og processer, du faciliterer, så du for alvor for sat din streg i spil.

Grafisk facilitering i nuet

Mange har lært grundprincipperne i grafisk facilitering, men mangler erfaringen og trygheden til at bruge dem aktivt. Det kræver både mod og træning – og det er omdrejningspunktet for denne dag.

Kurset er for dig, der allerede har været på et introducerende kursus, men savner at gøre de visuelle virkemidler til en naturlig del af dine møder, workshops og samarbejdsprocesser.

Med afsæt i din hverdag og dine konkrete opgaver arbejder vi målrettet med at:

  • Udvikle skabeloner, der skaber struktur og overblik
  • Videreudvikle dit ikon- og symbolbibliotek
  • Træne realtidstegning i faciliterede samtaler
  • Afprøve og justere dine visualiseringer i praksis

Vi tester skabeloner og symboler ved faktisk at facilitere samtaler med hinanden. Træningen danner grundlag for fælles refleksion: Hvad virker? Hvad skaber klarhed? Hvad understøtter dialog og beslutninger i en offentlig kontekst?

Dagen indledes med et kort oprids af de centrale elementer i grafisk facilitering og bevæger os hurtigt over i din egen praksis og virkelighed. Du arbejder og tegner hele dagen dine egne materialer og får løbende sparring fra underviser og medkursister.

Når dagen er slut, har du ikke blot genopfrisket dine grafiske kompetencer – du har konkrete skabeloner og visuelle greb, du kan bruge med det samme.

Hvorfor deltage?

  • Du lærer at tænke, lytte og tegne samtidig
  • Du udvikler skabeloner, der kan bruges i møder, workshops og processer
  • Du styrker din evne til at skabe overblik i komplekse drøftelser
  • Du bliver mere tryg ved at bruge visuelle virkemidler i professionelle sammenhænge
  • Du får konkret feedback på dine løsninger

Det får du med hjem

  • Et personligt bibliotek af skabeloner, ikoner og symboler
  • Træning i at tegne og facilitere i nuet
  • Refleksion over, hvad der skaber klarhed i dine processer
  • Konkrete værktøjer til direkte anvendelse i din praksis

Underviser

Maja Hjorth Just, chefkonsulent, Komponent
Maja er en engageret underviser, der har brugt grafisk facilitering i mere end 10 år i både undervisning og procesarbejde. Hun skaber et trygt og humoristisk læringsrum, hvor teori og praksis går hånd i hånd – og hvor det visuelle altid spiller en central rolle i at styrke refleksion og forståelse. 

3.995 kr.
Varighed: 1 dag
Se tid og sted for det valgte forløb
Komponent Aarhus, Bülowsgade 68, 1. sal, 8000 Aarhus C
17. juni 2026 kl. 08.30 - kl. 15.00
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.

Program

På dagen kommer vi igennem

  • Kort oprids af grundprincipperne i grafisk facilitering
  • Introduktion til grundskabeloner og principper for udvikling af dine egne skabeloner
  • Udvikling af de visualiseringer og ikoner du oftets bruger I din praksis
  • Træning i brug af skabeloner og ikoner under facilitering
  • Du sætter dig mål for hvordan du får det ud at leve i egen praksis
Læs mere Læs mindre

Målgruppe

Kurset er for medarbejdere, ledere, konsulenter og fagprofessionelle, som:

  • Allerede kender grundprincipperne i grafisk facilitering
  • Har prøvet det af, men mangler træning og rutine
  • Arbejder med mødeledelse, workshops, udviklingsprocesser eller borgerrettede indsatser
  • Ønsker at integrere grafisk facilitering som et fast arbejdsredskab
Læs mere Læs mindre

Hold kurset lokalt: Kompetenceudvikling helt tæt på

Kurset kan hentes hjem til jeres egen arbejdsplads som et lokalt forløb. Der kan være flere fordele ved at bringe kompetenceudviklingen helt tæt på: 

  • Tæt på jeres hverdag
  • Styrker fælles sprog og sammenhængskraft
  • Koblet til strategi og udvikling
  • Minimerer transporttid og ressourcetræk
  • Pakkeløsning eller skræddersyet kursuskoncept.
Dyk ned i fordelene ved et lokalt forløb

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

MAHJ1500x920_webfokus_ini.png
Chefkonsulent
Maja Hjorth Just
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen