Rasmus Dyring er lektor i filosofi og arbejder i krydsfeltet mellem sundhed, omsorg og humanistisk forskning. Han beskæftiger sig særligt med demens, aldring og omsorgsetik og har en praksisnær tilgang, hvor han undersøger menneskers erfaringer i hverdagslivet.
I sit aktuelle projekt, “Livet med demens – et spørgsmål om afmagt?”, sætter han fokus på, hvordan afmagt ikke kun opstår som følge af sygdommen, men i høj grad formes af sociale relationer, institutionelle rammer og samfundets forestillinger om demens. Han undersøger blandt andet, hvordan mennesker med demens og deres pårørende kan opleve eksklusion og stigmatisering – og hvordan også fagpersoner i omsorgen kan rammes af afmagt.
Rasmus Dyring arbejder tæt sammen med både mennesker, der lever med demens, pårørende, kommunale praksisfelter og interesseorganisationer. Hans forskning bidrager til udvikling af nye måder at forstå og praktisere omsorg på – blandt andet gennem begrebet verdensåben omsorg, som søger at styrke meningsfuldhed og deltagelse i livet med demens.
På 'Neurodagen - Hjernen i Socialt perspektiv' sætter Rasmus Dyring fokus på, hvordan afmagt opstår i samspillet mellem mennesker, relationer og systemer.
Han viser, hvordan handlekraft og ansvar kan styrkes i praksis hos fagprofessionelle og ledere.