Ny forskning peger på, at vi har et langt større problem med vold i nære relationer i Danmark, end vi går og tror. Det skal vi gøre noget ved. På denne temadag vil du få styrket din viden om vold og æresrelaterede konflikter, så du fremover kan se tegnene, forstå dynamikkerne og handle i komplekse sager.

Formål

Borgere udsat for vold og æresrelaterede konflikter kan opleve store begrænsninger i deres liv. Manglende hjælp kan påvirke borgerens muligheder for uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer. Vi ved, at tegn på vold og æresrelaterede konflikter kan være svære at opdage, og at der ofte er mange barrierer for at bryde med vold.

Tidlig og kvalificeret støtte kan hjælpe borgeren ud af volden og give dem bedre muligheder for et selvstændigt og trygt liv. Formålet med kurset er, at du som fagperson vil blive klædt bedre på til at identificere vold og æresrelaterede konflikter, forstå lovgivningen inden for området og tage de svære samtaler.

Indhold

Komponents temadag om vold og æresrelaterede konflikter sammenholder erfaringer fra praksis med nyeste lovgivning og relevant forskning. 

På dagen vil du blive præsenteret for viden og redskaber, der vil gøre dig i stand til at identificere vold og æresrelaterede konflikter samt at tage de svære samtaler. Vi vil lave øvelser på baggrund af konkrete cases, hvor du får mulighed for træne samtaleteknik og anvende de redskaber, vi præsenterer.

Vi vil komme omkring den lovgivning, man som minimum skal have kendskab til, når man skal rådgive borgere udsat for vold og æresrelaterede konflikter. 

Udbytte

Efter dagen vil du/I være i stand til at 

  • Identificere voldsformerne og forstå dynamikker i volden
  • Identificere hvornår en sag er æresrelateret, og hvad vi skal have særlig blik for, når ære spiller en rolle
  • Være opmærksom på de særlige barrierer der kan være for borgere med etnisk minoritetsbaggrund i forhold til at bryde med volden
  • Rådgive borgeren korrekt om rettigheder og muligheder i henhold til loven
  • Tale med borgeren om vold og rådgive dem om deres situation
  • Have en forståelse af kompleksiteten for borgere (+18), der er udsat for vold og æresrelaterede konflikter – og styrkelse af din evne til at handle kvalificeret til gavn for borgerne.
     

Undervisere

Ulla Steno, interkulturel og international socialrådgiver, samt bachelor i sprog, økonomi og kultur. Ulla har flere års erfaring fra beskæftigelsesområdet både som sagsbehandler, jobkonsulent og mentor. I de seneste 8 år har Ulla været rådgiver i RED-Center mod æresrelaterede konflikter 

Maiken Simonsen, interkulturel og international socialrådgiver, samt kandidat i globale flygtninge studier. Maiken har flere års erfaring som familierådgiver og familieterapeut i kommunalt regi. I de seneste 8 år har Maiken været rådgiver og VISO-specialist i RED-Center, og sidder i dag som faglig koordinator.

Ulla og Maiken har omfattende praksiserfaring med at tale med borgere udsat for vold og æresrelaterede konflikter. De har begge også flere års erfaring med at undervise i vold og æresrelaterede konflikter. 

2.350 kr.
Varighed: 1 dag
Se tid og sted for det valgte forløb
Komponent Aarhus, Bülowsgade 68, 1. sal, 8000 Aarhus C
26. oktober 2026 kl. 8.30 - kl. 15.30
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Er du i målgruppen?

Hvis du arbejder med borgere over 18 år, så har du måske allerede, eller også vil du komme til at møde en borger, som har været udsat for vold og æresrelaterede konflikter – og her er det vigtigt, at du er klædt på til de svære samtaler. Vi ved, at mange borgere oplever, at der mangler viden om vold og at de får en forkert rådgivning, der kan stille den enkelte i fare. Derfor er målgruppen for dette kursus alle fagpersoner der arbejder inden for social og beskæftigelsesområdet med borgere over 18 år. 

Rammeprogram for dagen
  • Voldsformer og voldens dynamikker
  • Kompleksiteten når volden er motiveret af ære
  • Relevant lovgivning på området.
  • Hvorfor borgere ikke “bare går?” – barrierer for at bryde med volden.
  • Særlige barrierer for borgere med etnisk minoritetsbaggrund, og hvordan vi kan støtte dem.
  • Særlige situationer med øget risiko – fx skilsmisse
  • Særlige støttebehov for målgruppen – og hvilke muligheder fagpersoner har.

Program

Ankomst og morgenmad
Vold og æresrelaterede konflikter – hvordan handler vi i komplekse sager?
Hvad er vold?
- Forstå de forskellige voldsformer
- Forstå voldens dynamikker: Voldens cyklus - Hvorfor går man ikke bare?
- Kompleksiteten når volden er motiveret af ære
- Hvordan identificeres vold og æresrelaterede konflikter?
Særlige barriere for borgere med etnisk minoritetsbaggrund
Rettigheder og muligheder i henhold til loven
Formiddagspause
Program fortsat
Frokost
Hvordan sikrer vi tryg og professionel rådgivning til borgere udsat for vold?
- Hvordan taler vi om vold?

- Rådgivningsprincipper der understøtter forandring
- Samtaleteknik og konkrete redskaber til samtalen

Relevante samarbejdspartnere og støttetilbud til borgere udsat for vold
Eftermiddagspause
Program fortsat
Tak for i dag

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

Helle Richter Wester Jensen
Koordinator
Helle Richter Wester Jensen
BRB
Chefkonsulent
Bjarne Richter Bjelke