FORMÅL
Formålet med kurset er at styrke deltagernes kompetencer i vagtplanlægning, så de kan udarbejde og løbende justere bæredygtige vagtplaner inden for gældende rammer og regler.
Kursusdag 1: Justeringer og afvigelser
Hvordan håndterer du huller og ændringer i vagtplanen, og hvilke konsekvenser skal du være opmærksom på?
Dagen sætter fokus på:
• Håndtering af akutte afvigelser og ændringer på dagen
• Afvejning af hensyn til kvalitet, bemanding og økonomi
• Brug af vikarer og muligheder for at reducere eller undgå vikarforbrug
• Alternative løsninger ved bemandingsudfordringer
• Prioritering af opgaver og personaleressourcer
Kursusdag 2: Rollen som vagtplanlægger
Hvordan navigerer du i det krydspres, der kan opstå mellem driftens behov, medarbejdernes ønsker og organisationens rammer?
Dagen sætter fokus på:
• Situationsbestemt ledelse i vagtplanlægningen
• Legitimitet og tydelighed i rollen som vagtplanlægger
• Inddragelse af medarbejdere i vagtplanlægningen
• Håndtering af krydspres og modsatrettede hensyn
• Kommunikation, samarbejde og relationel koordinering
UNDERVISNINGSFORM
Kursusdagene veksler mellem korte faglige oplæg, dialog i plenum, praksisnære eksempler og gruppedrøftelser. Deltagerne får mulighed for at koble kursets temaer til egne erfaringer og konkrete udfordringer fra hverdagen.¨
UDBYTTE
Efter kurset har deltagerne:
• Indsigt i centrale rammer og regler for vagtplanlægning
• Redskaber til at udarbejde og justere vagtplaner, der matcher opgaver, behov og ressourcer
• Større sikkerhed i håndteringen af afvigelser og bemandingsudfordringer
• Redskaber til at prioritere mellem kvalitet, økonomi og vikarbrug
• En styrket forståelse af vagtplanlæggerens rolle og ansvar
• Kompetencer til at understøtte kommunikation, samarbejde og medarbejderinddragelse
Samlet set bliver deltagerne bedre rustet til at skabe robuste og bæredygtige vagtplaner, der både understøtter driften, medarbejderne og kvaliteten i opgaveløsningen.