Anders Sørensen er psykolog og ph.d. i psykiatri med mange års erfaring i forskning i udtrapning af psykofarmaka. Han arbejder med at skabe en mere nuanceret forståelse af psykisk lidelse og behandling – med særligt fokus på, hvordan mennesker kan trappe sikkert ud af psykiatrisk medicin.
I sit arbejde formidler han forskningsbaseret viden om, hvordan psykofarmaka virker (og ikke virker), og hvad der sker i krop og sind under udtrapning. Han peger på, at mange forløb mislykkes, fordi nedtrapningen går for hurtigt og uden tilstrækkelig støtte – og han tilbyder konkrete redskaber til både borgere og fagprofessionelle til at håndtere abstinenser, følelsesmæssige udfordringer og livet efter medicin.
På Neurodagen - Hjernen i Socialt Perspektiv sætter Anders Sørensen fokus på, hvordan udtrapning af psykofarmaka kan gennemføres mere sikkert og bæredygtigt.
Han giver indsigt i faldgruberne i udtrapningsprocesser – og hvad der skal til for at støtte mennesker i et liv med mindre eller uden medicin.