5 pejlemærker for god digital kommunikation mellem rådgivere og børn og unge i anbringelse
Digital kommunikation som fx online-møder og apps til tekstbeskeder er redskaber, der i takt med den løbende udvikling i samfundet også finder anvendelse i kontakten mellem kommunale rådgivere/sagsbehandlere og børn/unge i anbringelse.
De digitale muligheder kan være med til at fremme inddragelsen i egen sag, men kræver særlig organisering og opmærksomhed for at fungere godt i praksis – det er det, de 5 pejlemærker kaster lys på. De er skabt i regi af forskningsprojektet Digitalt Socialt Arbejde i en fælles proces, faciliteret af De Anbragtes Vilkår med både tidligere anbragte børn/unge, rådgivere fra forskellige kommuner samt øvrige eksperter på fagområdet.
Idéen med pejlemærkerne er at bidrage til at kvalificere den nuværende digitale kommunikation mellem anbragte børn/unge og deres sagsbehandlere. Herunder åbne for og styrke dialogen på tværs af alle involverede om, hvordan kommunikationen tilrettelægges på en måde, der kommer børnene og de unge til gode – så de kan komme til orde på deres egne præmisser.
1. Inddragelse er afsættet for den digitale kommunikation
Inddragelse af barnet/den unge skal være grundlaget for den måde, der anvendes digitale kommunikationsformer på.
Det er vigtigt, at rådgivere forholder sig kontinuerligt til:
- Hvordan inddragelse ser ud fra barnets/den unges perspektiv, og om barnet/den unge oplever sig inddraget.
- Hvordan barnet/den unge hjælpes til blive inddraget.
- Barnets/den unges præferencer for kontaktformer og omfanget af kontakt, da barnets/den unges ønsker kan ændre sig over tid.
Det er en løbende opgave for rådgivere at evaluere og eventuelt justere den digitale kommunikation og være sikker på, at forventningerne til kontakten er afstemt mellem rådgiver og barnet/den unge. Dette kan være afgørende for, at barnet/den unge føler sig hørt og imødekommet. Det er desuden vigtigt, at rådgiver er bevidst om barnets/den unges grænser såvel som sine egne.
2. Tydelig aftale om den digitale kommunikation
For at opbygge den nødvendige tillid er det vigtigt med tydelige rammer for den digitale kontakt med barnet/den unge. Det kræver klare aftaler om, hvordan og på hvilke platforme den digitale kommunikation foregår. Forventningsafstemningen kan omhandle:
- Rammer for tilgængelighed – tidsrum, svarhastighed ol.
- Sprogbrug, emojis osv. for at undgå misforståelser
- Mulighed for bisidder
- Akutsituationer
Det er vigtigt at være i dialog med barnet/den unge om, hvad der giver mening at tale om digitalt, og hvad der giver mening at tale om til fysiske møder.
Digital kommunikation er en del af den eksisterende kontakt og skal dokumenteres på lige fod – vigtigt at barnet/den unge er klar over.
3. Et trygt og fortroligt digitalt rum
Rådgiver har ansvaret for at skabe et trygt, imødekommende og fortroligt digitalt rum. Tilrettelæggelsen heraf kræver opmærksomhed på:
- Omgivelserne for et digitalt møde både før, under og efter kontakten – ligesom ved et fysisk møde.
- At rådgiver spørger barnet/den unge, hvad de oplever som værende trygt og fortroligt.
- At rådgiver er opmærksom på eget kropssprog og fremtoning ved online møder
- Om der kan være forstyrrende elementer, der skal italesættes for barnet/den unge fx hvis samtalen afbrydes, eller hvis rådgiver kigger væk eller ned for at tage noter.
- Om barnet/den unge ønsker, at der skal være andre til stede sammen med barnet/den unge, eller om barnet/den unge ønsker at deltage i samtalen alene.
- At det vigtigt, barnet/den unge ved besked i god tid om hvem og hvorfor, hvis der er andre til stede under samtalen.
- At man som rådgiver tilkendegiver, at der tales eller skrives i fortroligt rum (og at oplysningerne bliver en del af journalen).
Der kan desuden være uvedkommende personer til stede under en digital samtale – eksempelvis beskeder, som er skrevet af andre uden barnets/den unges accept. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan man beskytter barnet/den unge i sådanne situationer.
For at sikre det trygge og fortrolige rum, hvor information om barnet/den unge ikke deles utilsigtet, hverken i den ene eller anden ende af samtalen, kan der være brug for særlig viden om digitale samtalemetoder og -redskaber.
4. Klare aftaler med anbringelseshjemmet
Rådgiver og anbringelseshjem har det primære ansvar for at sikre det gode samarbejde omkring barnet/den unge. Det handler om i fællesskab at skabe gode muligheder for at bakke barnet/den unge op. Dette med afsæt i, at barnet/den unges stemme i eget liv styrkes.
Det er derfor afgørende, at rådgiver og anbringelseshjem er i løbende dialog om hvilke roller, de indtager i den digitale kommunikation, og hvordan man håndterer opfølgning på det digitale møde med barnet/den unge.
Digital kommunikation skal efter barnets/den unges ønske kunne ske i enerum mellem rådgiver og barnet/den unge. Samtidig vil der være situationer, hvor anbringelses-hjemmet spiller en særlig rolle ift. at understøtte barnet/den unge efter en eventuel svær digital samtale med rådgiver. Det er her vigtigt at have klare aftaler omkring, hvordan møder bliver fulgt op, og at barnet/den unge ved, hvad der kommunikeres videre.
5. Løbende faglig refleksion
Det kræver en ledelsesmæssig indsats at klæde organisationen på til digital kommunikation, så rådgiverne kan facilitere dialogen med barnet/den unge på en tryg og professionel måde.
Det understøttes ved at have løbende fælles interne drøftelser, systematisk supervision og faglige refleksioner om, hvordan den digitale kommunikation skal foregå, herunder hvilke forventninger der er til rådgivers tilgængelighed.
Rammerne for rådgiverne skal være ensartede, men samtidig med plads til fleksibilitet og løsninger, der passer til det behov, der opstår i samarbejdet mellem rådgiver og barnet/den unge.
Det er vigtigt med en fælles praksis for at dokumentere i et sprog, der er forståeligt for barnet/den unge, og at barnet/den unge kan genkende sig selv i det skrevne, særligt når tekstbeskeder indgår i journalen.
Om parterne
Bag projektet står VIVE, KL og Komponent.
KL og Komponent har stået for udviklingssporet, mens VIVE har stået for forskningssporet.
Projektet er finansieret af TrygFonden.
