I Jobcenter Holstebro ønskede man et fælles udgangspunkt og sprog for at forstå borgere med autisme. Det har et praksisnært kompetenceudviklingsforløb hjulpet dem med.
Udgivet den 12-12-2022

Ni ud af 10 personer med autisme er uden ordinær beskæftigelse. Hele 40 % lever af kontanthjælpslignende ydelser, på trods af gode kompetencer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet. Det viser Landsforeningen Autisme i en rapport fra 2016.

I jobcenter Holstebro oplever de, at de på tværs af unge og voksenområdet har en stigning i antallet af borgere med autismespektrumforstyrrelser.

Afdelingsleder Mathilde Lundgaard siger: Vi har svært ved at få borgere med autismespektrumforstyrrelser videre. De ender ofte i lange og svære forløb, hvor vi rammer ved siden af for mange gange. Vi er ikke lykkes med at få borgerne til at fremmøde stabilt og ellers har det været over for kort tid. Vi har et ønske om at hjælpe dem til at blive en del af det største fællesskab vi har – nemlig arbejdsfællesskabet.

Hun fortæller videre: Vi erkendte, at vi havde behov for kompetenceudvikling for at lykkes med at understøtte målgruppen bedre. Vi står på et anerkendende grundlag og borgerinddragelse. Vi giver oftest borgerne muligheder de kan vælge imellem og det virker for størstedelen af borgerne. Men det responderer denne målgruppe ikke godt på.

I Jobcenter Holstebro valgte man derfor at afholdt et praksisnært kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne. Målet var at skabe et fælles udgangspunkt og sprog for at forstå borgere med autisme.

 

Læringsforløb i Jobcenter Holstebro

Fagprofessionelles guidning er ofte afgørende for, hvordan personer med autisme fungerer både i hverdagen og i arbejdslivet, men det kan være svært at få øje på de bedste måder at hjælpe og understøtte borgere med autisme i at komme i job eller uddannelse. Det er ofte forbundet med stor usikkerhed, hvis man ikke har kendskab til eller viden om den anderledes tænkning og læringsstil. En tænkning og læringsstil som betyder, at personer med en autismeprofil reagerer, kommunikerer samt responderer på en anderledes måde end personer uden en autismeprofil. En måde som er forskellig fra person til person i omfang og styrke.

Kompetenceforløbet var opdelt i tre læringsdage:

  • Læringsdag 1 handlede om introduktion til autisme gennem forståelsesmodeller for autisme og betydningen af dette for arbejde og uddannelse. Der blev introduceret viden om hvorfor borgere i autismespektret har en øget sårbarhed overfor at udvikle stress, angst og depression og at det kan medføre udeblivelser og højt sygefravær. Der blev herudover introduceret enkle redskaber, som deltagerne straks kunne anvende i deres praksis efterfølgende.
  • Læringsdag 2 handlede om borgerens perspektiv via fokus på medarbejdernes kommunikation og samarbejde med borgerne. Der var introduktion til metoder og værktøjer, som kan anvendes til at opnå tydeligere kommunikation, der fører samarbejdet i den ønskede retning, uden at udløse til tider voldsomme stress- og belastningsreaktioner. På dag 2 indgik også en peer, som understøttede praksisøvelserne. Det skabte et godt læringsrum.
  • Læringsdag 3 havde fokus på virksomhedens perspektiv og hvordan aktører omkring den kommende autistiske medarbejder kan understøtte denne i at opnå succes på arbejdsmarkedet. Vi undersøgte virksomhedssamarbejdet, herunder match, forberedelse til praktik/besøg/job og samarbejdet om opgaver, mestring og mening på arbejdspladsen. Et væsentligt element var, at virksomhedernes perspektiver og overvejelser inddrages, når de skal ansætte en medarbejder med en autismeprofil.  

På dagen var der besøg af en virksomhedsleder, der har erfaring i at ansætte, og beskæftige medarbejdere med en autismeprofil. Han gav sine bud på, hvad der skal til for at opnå succes for alle parter. 

 

Hvordan har læringsudbyttet været?

“Det har været et virkelig, virkelig godt kursusforløb. Det var arbejdsmarkedsrettet og gav konkrete redskaber vi nemt kan omsætte til praksis.  Det er meget tydeligt, at underviserne har en stor viden om målgruppen og har stor erfaring med arbejdsevneafklaringer og hvordan mennesker med autisme kan tilknyttes arbejdsmarkedet. Vi fik meget hurtigt tillid til, at det de siger er baseret på forskning, viden og mange års erfaring fra praksis. Kurset har sat gang i refleksioner over vores egen professionelle opfattelser – vi er blevet sendt ud på en faglig rejse”, siger Mathilde Lundgaard, Afdelingsleder.

Hvis I ønsker at styrke jeres kompetencer i samarbejdet med mennesker med autismeprofil og hjælpe dem til at blive tilknyttet uddannelse og job, så kontakt Lene Hausted, chefkonsulent i Komponent E: leha@komponent.dk M: 2825 0278

Læs mere Læs mindre
Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

LEHA
Chefkonsulent
Lene Hausted
Lene Sloth Jørgensen
Koordinator | På orlov
Lene Sloth Jørgensen