Den gode borgerdialog kan være afgørende for trivslen, ikke alene hos borgerne, men også for de ansatte i kommunen. Gennem skræddersyede forløb kan eksempelvis socialrådgiverne få en hverdag med bedre kollegialt sammenhold og flere gode og meningsfulde dialoger med borgerne. Men alle ansatte, der kommer i forbindelse med borgerne, kan have stor gavn af at få finpudset deres kompetencer på dialogområdet, fortæller chefkonsulent hos Komponent Katrine Brenner.
Udgivet den 12-10-2022

Højere grad af kollegial sparring smitter af på borgerdialogen

- Socialrådgiverne har, som alle andre faggrupper, en diversitet i uddannelsestidspunkt og anciennitet. Disse faktorer har betydning for, hvordan de håndterer svære borgerdialoger, siger Katrine, som har kørt et større forløb med en socialforvaltning fra en sjællandsk kommune. Det involverede en gruppe på cirka 40 socialrådgivere og deres ledere. Forløbet var fordelt over fire dage, og Katrine var blevet kaldt ud, da der var et ønske om at styrke de faglige arbejdsfællesskaber omkring borgerdialogen.

- Det, som er anderledes nu, i forhold til før Komponent kom, er, at medarbejderne i højere grad videndeler og samarbejder om kerneopgaven. De åbner sig op for hinanden og sparrer med hinanden på en opbyggede måde, og det kan borgerne faktisk mærke, fortæller Katrine og fortsætter:

- Der er tit faglig stolthed på spil. Dét kan gøre det vanskeligt at tale med kollegaerne om det, som er svært at løse selv. Sådan beskriver Katrine et velkendt dilemma blandt eksempelvis socialrådgivere. Det kan være utrolig sårbart at dele det, man ikke altid synes. man lykkes godt med.

 

Den gode dialog starter indefra

Siden forløbet i den sjællandske kommune har Katrine og hendes kollega, Alice Holmberg, besøgt en anden kommune. Opgaven her lød på at hjælpe med at styrke dialogen med borgerne. Men det viste sig, at det var den interne dialog og flere arbejdsgange, der skulle sættes fokus på først.

- Der opbygges en naturlig frustration, når man som medarbejder ikke føler, at man når sit arbejde. Denne frustration kan man i perioder have svært ved at lægge låg på, hvilket påvirker borgerdialogen, uddyber Katrine.

Det var denne problematik, medarbejdergruppen og deres leder tog fat på, og det har skabt en bemærkelsesværdig ændring. I dag er der blandt andet afsat tid til faglig sparring et fast tidspunkt hver dag. - Det giver tid til fordybelse resten af dagen, hvilket påvirker medarbejdertrivslen og dermed også borgerdialogen, beretter Katrine og Alice.

 

Når teknikeren møder en bekymret forældre

Forestil dig at være tekniker, og du er på opgave for at måle fugt i en børnehave. En forældre har fået nys om mulig skimmelsvamp og spørger kritisk ind til dit arbejde. Det er blot ét eksempel ud af mange, der opstår hver eneste dag, når en  kommunal medarbejder, fra eksempelvis Teknik og Miljø, skal håndtere en potentiel vanskelig dialog.

- Er alle kommunens medarbejdere forberedt godt nok på dét? spørger Katrine.

Komponent skræddersyr forløb om borgerdialog, efter hvilke behov kommunen har – og vi er klar til at tage hånd om øvrige behov, der kan vise sig i løbet af processen.

Et forløb kan  fx se sådan her ud:

  • Indledende partnerskabsmøde for ledelses- og medarbejderrepræsentanter
  • Kick of for en afdeling på ca. 20 medarbejdere og deres leder
  • 1 eller 2 undervisnings- og træningsdage for afdelingen
  • Individuel medlyt og feedback
  • Afsluttende evaluerings- og perspektiveringsdag for afdelingen
  • Afsluttende partnerskabsmøde for ledelses- og medarbejderrepræsentanter
Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

KB
Chefkonsulent
Katrine Snellman Brenner
1500x920_ALHO
Chefkonsulent
Alice Holmberg