Mange kommuner oplever stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Derfor har Komponent (tidl. KLK, red.) i samarbejde med otte kommuner udviklet en styringsmodel, der giver konkrete anbefalinger til, hvordan de kan forbedre styringen af området i egen kommune.
En af de kommuner, der har haft glæde af styringsmodellen, er Syddjurs kommune. Ifølge stabs- og økonomichef Thomas Palner giver modellen bedre mulighed for at tænke økonomi, styring og faglighed sammen.
”Det har været en god proces. Vi har fået indsigt i hinandens styringstilgange på tværs af styringsperspektiverne på området. Jeg er for eksempel kommet tættere på de faglige beslutningstagere på voksen-socialområdet og de styringsmæssige udfordringer, der er knyttet dertil. Det er med til at sætte strategisk spot på måden, vi arbejder på. Og vi har fået stillet nogle gode benchmark og nøgletal til rådighed i processen”, forklarer han.
Tre styringscentre
Modellen går ud på, at der på det specialiserede socialområde er tre styringscentre, der hver for sig og sammen har ansvaret for, at området kan styres tilfredsstillende. De tre styringscentre er: Det strategisk-politiske, det økonomisk-finansielle og det socialfaglige.
”Det er en praktisk anvendelig og relevant model, der viser, at tre perspektiver skal spille bedre sammen, end de har gjort. Det er samtidig en styrke, at styringskæden bliver bragt sammen om analysen, og vi kan høste erfaringerne fra andre kommuner” siger Thomas Palner.
Ifølge Thomas Palner gik Syddjurs Kommune med i udviklingen af modellen for at få bedre styr på og sammenhæng mellem det socialfaglige, det økonomiske og det strategisk-politiske styringsperspektiv.
Kommunen havde eksempelvis en budgetoverskridelse på 7-8 procent i 2017, og selv om de forhøjede den økonomiske ramme betydeligt i løbet af året, var det stadig ikke nok. Den økonomiske udvikling og faglige styring på området var stadig ikke tilfredsstillende og skulle vendes grundlæggende.
”Der er noget med tilbudsviften og udviklingen over længere tid, som vi ikke har forholdt os tilstrækkelig strategisk til i en årrække. Der har desuden været for stor afstand mellem visitation og udfører, ligesom vi har manglet en strategisk tilgang til udvikling af tilbudsviften bl.a. med henblik på at kunne reducere enhedsomkostningerne i tilbudsviften,” siger han og uddyber:
”Vi arbejder på at gøre tilbudsviften mere differentieret end hidtil, men også på at reducere enhedsomkostningerne generelt set. Vi arbejder således nu i højere grad med en tættere, tidligere og mere tværfaglig tilgang på området nu, hvor der er færre beslutningskompetencer på medarbejderniveau, men til gengæld en mere tydelig faglig ledelse, som understøtter en mere fælles og dermed ensartet tilgang i sagerne. Det virker,” siger han.
Lær af andre kommuner
Ikast-Brande Kommune har ligeledes testet styringsmodellen. Ifølge psykiatri- og handicapchef Allan Kjær Hansen har kommunen bl.a. fået bekræftet, at det går godt med styringen på det specialiserede socialområde i den midtjyske kommune. Modellen har dog også vist, at Ikast-Brande kan hente inspiration i andre kommuner, samt blive endnu bedre til at samarbejde på tværs.
”Vi ligger for eksempel lavt på at foretage investeringer, der skal forhindre, at vi står i samme situation om ti år. Vi vil også gerne i tættere samarbejde med børn og familieområdet. For vi skal i kontakt med forældrene, inden børnene bliver 18 år og lander på vores område. Vi skal gøre overgangen bedre og de unges mestring bedre via tidligere dialog med forældre”, forklarer han og uddyber:
”De felter, hvor vi falder igennem, er dem, vi er mest nysgerrige på. Jeg kunne godt finde på at ringe til andre kommuner, som vi kan se er skarpe på forskellige områder.”
Viser nye veje
Selv om Ikast-Brande Kommune ifølge Allan Kjær Hansen generelt er godt med, når det gælder styring på det specialiserede socialområde, er han glad for, at kommunen gik med i samarbejdet omkring styringsmodellen.
”Modellen har pinpointet de indikatorer, som vi nu har taget udgangspunkt i. Vi ville for eksempel ikke have taget det med investeringer op som en overvejelse. Det har været godt at blive taget i hånden for at få analyseret sin egen indsats. Der er mange, der har kendskab til nøgletal. Det er en regnskabsmæssig tilgang. Modellen folder mange flere perspektiver ud, og det gør den interessant” siger han.
Modellen har også været med til at tydeliggøre, at Ikast-Brande Kommune har et potentiale i forhold til at anvende data mere systematisk i styringen.
”Vi anvender selvfølgelig data. Det er en forudsætning for opfølgning. Men der er et potentiale i forhold til at gøre data operative, når det handler om at træffe beslutninger i dagligdagen”, siger han.
Hvis du vil vide mere om Komponents ydelser på socialområdet, er du velkommen til at kontakte centerchef Peter Bogh, peb@komponent.dk, tlf. 2134 4445.
