Louise Skov har i over seks år arbejdet som leder inden for den kommunale verden, og i 2021 fik hun diplom i ledelse på Den Offentlige Lederuddannelse hos Komponent. Det faglige kompetenceløft, uddannelsen gav, tog hun med sig i sin stilling som afdelingsleder i Styrket Helhed i Syddjurs Kommune. Læs Louises egen historie om, hvilket faglige og personlige udbytte DOL gav hende.
Udgivet den 26-10-2022

#1 Hvorfor valgte du at tage Den Offentlige Lederuddannelse (DOL)?

Som helt ny leder var det tydeligt for mig, at jeg havde taget et helt nyt fag til mig; ledelsesfaget. Jeg havde fortsat brug for min fag-faglighed, som jeg kendte fra mange års praksis, men jeg havde et behov for at få både teori, ny refleksion og læring omkring mit nye fag, ledelse. Især hvis jeg skulle lykkes med at være den leder, jeg ønskede at være.

#2 Hvilke udfordringer så du, som DOL kunne være løsning på?

Jeg havde brug for at blive mere sikker i mit nye fag og finde ind til, hvad jeg stod for som leder. Både på det personlige niveau, men også i forhold til min praksis. Jeg havde brug for at vide mere om styring, forandringsledelse, kommunikation, strategisk ledelse og også at få helt grundlæggende forståelse af økonomistyring. 

#3 Hvad har du fået ud af at deltage – både fagligt og personligt?

Jeg har fået en større forståelse for mit fag og et stort læringsudbytte, særligt i form af den praksisnære refleksion, jeg blev tvunget ud i at have på hvert af modulerne. For mig var det afgørende, at læring var koblet op på min hverdag. På hvert modul skulle vi lave opgaver, hvor vi reflekterede over egen praksis i en case fra hverdagen, hvilket gav læring, og fik mig til at forholde mig refleksivt til, hvordan jeg håndterede de ledelsesmæssige udfordringer, jeg mødte på min vej.  

Samtidig var jeg en del af nogle gode refleksionsteams (studiegrupper), som både udfordrede mig på min praksis og gav mig inspiration fra deres vej i ledelsesfaget. 

#4 Er der ting, du gør anderledes i din praksis efter at have læst DOL?

Jeg tror på, at DOL-læringen er grundigt lagret i måden, jeg er leder på i dag - uden at jeg går rundt og henviser til, hvilke teoretikere jeg anvender i dagligdagen.

Jeg er blevet særligt opmærksom på sprogets betydning, hvilket jeg er bevidst om, når jeg sammen med medarbejdere og lederkolleger arbejder med at skabe forandringer, retning og meningsskabelse.

Når kompleksiteten i ledelsesopgaven udfordrer, vender jeg ofte tilbage til den læring og det teoretiske fundament, jeg oplever at have fået med mig via mine år på DOL, og jeg prøver at benytte mig af de redskaber og tilgange, jeg koblede mig særligt stærkt på.

I perioden, hvor jeg var under uddannelse, var jeg nødt til at være i refleksive rum - med mig selv og andre - som jeg nu selv skal tage ansvar for at skabe. Vigtigheden i at fastholde dette, også uden for en uddannelseskontekst, er noget af det, jeg insisterer på at holde fast i. 

Læs mere Læs mindre
Louise Skov
Louise Skov, afdelingsleder i Styrket Helhed i Syddjurs Kommune

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

HK
Studievejleder i Midtjylland - Kommunomuddannelserne
Helle Kristensen
JEJ
Studievejleder i Sydjylland og på Fyn - Kommunomuddannelserne
June Elgin Jensen
1500x920_CGA
Studievejleder i Hovedstaden, Vordingborg, Ringsted og Bornholm - Kommunomuddannelserne
Claudia Grassi Ahlburg