Kunstig intelligens (AI) ændrer i stigende grad kommunernes arbejdsgange, ofte uden at der er truffet en formel beslutning. Når eksempelvis medarbejdere, ofte af praktiske grunde, tager AI værktøjer i brug uden for de fælles rammer (det der ofte betegnes som shadow AI) for at løse opgaverne mere effektivt, eller når borgere møder op med svar og forslag genereret af deres egen AI assistent, bliver eksisterende processer udfordret. Dermed bliver det også en ledelsesopgave at skabe retning, overblik og sammenhæng i forandringen.
I længere tid har fokus været på, hvad vi må, og hvad vi kan bruge det til. I mange kommuner bruges AI både til at skabe overblik, formulere udkast, forberede svar og dele viden på nye måder. Nye funktioner og AI værktøjer dukker løbende op, og retningslinjer er under udvikling. I takt med at forandringerne sker hurtigere, bliver det centrale spørgsmål i stigende grad, hvordan vi som organisation håndterer forandringer, der opstår, før vi har nået at tale om dem.
Kunstig intelligens er allerede ved at ændre hverdagen i mange kommuner, ikke altid som et samlet projekt eller en strategisk beslutning, men stille og gradvist, midt i den daglige opgaveløsning.
Det påvirker ikke kun den enkelte medarbejders måde at arbejde på. Det forandrer arbejdsgange, roller, forventninger og samspillet mellem faglighed, ledelse og borgere - og ved at kaste lys over de forandringer, kunstig intelligens fører med sig, kan vi fortsat arbejde klogt.
Teknologi former arbejdet, og arbejdet former teknologien
Når ny teknologi bliver en del af hverdagen, ændrer den ikke kun tempoet og værktøjerne. Den ændrer også måden, vi tænker arbejde på. Hvad der opleves som en opgave, hvad der kræver faglig vurdering, og hvornår noget er godt nok, er ikke faste størrelser. Ny teknologi formes også løbende af de redskaber, vi i forvejen har til rådighed.
Set med et mere antropologisk blik opstår der et samspil mellem teknologi og praksis. Når AI gør bestemte handlinger lettere, begynder vi også at forvente mere af dem. Når noget kan gå hurtigere, ændres vores forestilling om, hvad der er rimeligt at nå. Det betyder, at vores behov for teknologien hele tiden forskydes. AI bliver ikke kun et svar på eksisterende opgaver, men er med til at definere, hvilke opgaver der overhovedet giver mening at bruge tid på – både internt men også overfor borgerne. Hvis vi ikke er opmærksomme på det, så foregår det i det usagte og forventningerne og spillereglerne ændrer sig hos os hver især. Det kan give nye organisatoriske friktioner.
Borgeren i centrum for forandringerne
Det er ikke kun de ansatte i kommunen der har fået adgang til AI, og det mærkes. Borgerne bruger også AI. De bruger det til at forstå sundhedsdata, formulere henvendelser eller tolke afgørelser. Det betyder, at kommunerne i stigende grad møder borgere, der er (bedre) forberedte, stiller nye typer spørgsmål og forventer hurtigere og mere præcise svar. Selvom det kan være tydeligt for medarbejderen, at borgeren har brugt AI, er det ikke altid, at det er en åben del af dialogen. Derfor er det nogle gange borgerne, der er med til at skubbe til forandringerne, for deres brug af AI kan ikke rammesættes af kommunen.
Det ændrer vilkårene for myndighedsarbejde, kommunikation og service, uanset om man har taget stilling til at bruge AI eller ej. Der bliver skabt plads til nye måder at arbejde på og gå i dialog på.
Kultur, værdier og faglig identitet i en AI præget hverdag
Når AI bliver en mere naturlig del af arbejdsdagen, bliver det også sværere at adskille teknologi fra kultur. Spørgsmål om hvordan vi bruger AI, hænger tæt sammen med, hvilke værdier der præger organisationen, og hvad der tillægges betydning og kvalitet i arbejdet.
Det rejser vigtige overvejelser for ledelsen: Hvilken rolle skal AI spille i samarbejdet på tværs af forvaltninger og op mod borgerne? Hvad forventer vi, at teknologien bidrager med, og hvad skal fortsat være et menneskeligt ansvar? Hvordan påvirker det medarbejdernes faglige identitet? For nogle kan AI opleves som en styrkelse af fagligheden, fordi der frigives tid og overblik. For andre kan det vække bekymring for, om faglig dømmekraft og erfaring får mindre plads.
Disse spørgsmål har ikke entydige svar. Men de peger på, at arbejdet med AI også er et arbejde med kultur og selvforståelse. Hvordan organisationen vælger at tale om og bruge teknologien, er med til at afgøre, om fagligheden opleves som forstærket eller udvandet over tid.
Fem greb, der kan hjælpe jer videre
Sådan kan du lykkes med at ændre arbejdsgange i kommunen:
Tal om det, der allerede er i gang
Start samtalen i afdelingerne. Hvad oplever I, at AI allerede har ændret, stort som småt? Forskellige roller ser forskellige forandringer.
Kortlæg udvalgte arbejdsgange
Vælg nogle få konkrete processer og se på, hvordan de faktisk udføres i dag, og hvor AI allerede spiller en rolle, bevidst eller ubevidst.
Gør forandringerne synlige
Beskriv forskellen mellem før og nu. Det skaber overblik og et fælles sprog for det, der ellers kan føles diffust.
Undersøg nye måder at arbejde på
Afprøv justeringer i mindre skala. Hvor kan AI understøtte arbejdet, og hvor skal den menneskelige vurdering fortsat være tydelig og styrende.
Skab fælles læring undervejs
Del erfaringer på tværs af forvaltninger, også når noget ikke virker. Det er ofte her, organisationen bliver klogere både på teknologi, faglighed og samarbejde.
Fra uformel brug til fælles retning
AI er ikke et fremtidsscenarie. Den er allerede en del af kommunens hverdag. Netop derfor er det afgørende at arbejde bevidst med, hvordan teknologien påvirker opgaveløsning, ansvar, kvalitet og tillid. Og måske er det faktisk her, vi kan optimere tiden.
En fælles tilgang handler ikke om at have alle svar klar, men om at skabe rum for dialog, læring og klare rammer. Når kommuner tager afsæt i det, der allerede sker, kan AI gå fra at være en skjult og ofte individuel drivkraft til at blive et redskab, der understøtter faglighed, arbejdsglæde og borgernes oplevelse. Her bliver ledelsesopgaven at forbinde teknologi, arbejdsgange og kultur på en måde, der skaber både effekt i opgaveløsningen og mening i organisationen.
