Han har desuden haft en central rolle som Chief Creative Officer for den græske regering, hvor han som særlig rådgiver for premierministeren arbejdede med at udvikle en ny national fortælling og styrke landets internationale position. Her stod han blandt andet bag initiativet #GreeceFromHome, som på kort tid mobiliserede nye, kreative greb i en krisetid.
Gennem sin karriere har han arbejdet med nogle af verdens største organisationer og brands – herunder Google, YouTube, Apple og NASA – og er kendt for at skabe løsninger, der kombinerer teknologi, kreativitet og samfundsmæssig relevans.
Hans arbejde kredser om, hvordan kreativitet kan bruges som strategisk værktøj til at gentænke både problemer og løsninger i en kompleks verden.
Det bidrager han med
Steve Vranakis sætter fokus på, hvordan kreative tilgange kan bruges til at arbejde med komplekse og “wicked problems”.
Han udfordrer os til at ændre mindset, bryde vanetænkning – ikke kun i jagten på nye løsninger, men også i måden man forstår selve problemerne på.
Han viser, hvordan kreativitet og innovation kan åbne for nye handlemuligheder, skabe engagement og gøre det muligt at realisere det, der ellers synes uopnåeligt.