Bliv klædt på til at designe og facilitere inddragende og virkningsfulde udviklingsprocesser i dit dagtilbud, og få et teoretisk indblik i, hvordan du som leder kan facilitere processer for fælles læring, refleksion og udvikling af den pædagogiske praksis i arbejdet med komplekse opgaver.
Som leder i et dagtilbud skal du kunne oversætte politiske og strategiske intentioner til meningsfuld praksis og understøtte, at de omsættes i det pædagogiske læringsmiljø til gavn for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det kræver kompetencer inden for flere ledelsesdiscipliner, herunder facilitering. Ordet ’facilitering’ kommer af latin facilis og betyder at gøre lettere. Som facilitator har du en procesledende rolle, hvor du skaber rammer for faglige dialoger, fælles refleksion og samarbejde om at udvikle praksis, også når forskellige perspektiver og interesser er i spil.
På modulet lærer du at lede og navigere i spændingsfelter mellem forskellige perspektiver, niveauer og interesser. Du arbejder med narrative dialogredskaber, visuelle faciliteringsmetoder og psykologisk tryghed som centrale greb til at understøtte relationelle processer, faglig læring og fælles udvikling i dagtilbuddet.
Du tilegner dig værktøjer og kompetencer til at designe og facilitere inddragende processer med afsæt i dagtilbuddets behov. Samtidig styrker du din forståelse af rollen som både leder og procesfacilitator, der kan skabe sammenhæng mellem intentioner, pædagogisk praksis og udviklingen af stærke læringsmiljøer.
Hvad er dit udbytte?
- At kunne analysere de behov og muligheder der i institutionen/dagtilbuddet for relationelle processer.
- At skabe organisatorisk læring og udvikling.
- At arbejde strategisk og praktisk med facilitering ved hjælp af procesdesign og forskellige faciliterings- og mødeledelsesgreb.
- Og at kunne navigere i rollen som både leder og facilitator.
Derfor skal du vælge Komponent
Komponent har i mere end 20 år arbejdet med udvikling af ledelse, faglig praksis og kvalitet i skoler og dagtilbud. Komponent er også den største udbyder af Den Offentlige Lederuddannelse på diplomniveau målrettet offentlige ledere. Vores forløb er ikke tør teori – vi sørger for, at teori og din hverdag kobles sammen, så du har de bedste forudsætninger for at skabe en ny og bedre praksis.
Fakta og formalia
Dette modul består af:
- 4 undervisningsgange
- vejledning
- opgaveskrivning
- mundtlig eksamen
Den skriftlige opgave har omfang af max. 5 sider per person.
Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvist) samt artikler, og udgør ca. 500 sider. Grundbøger udleveres og de elektroniske artikler lægges på mitKomponent.
Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding til modulet.
For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring. Husk at uploade dokumentation for, at du kan optages.
Modulet afsluttes med en kombinationsprøve, individuelt eller i gruppe. En kombinationsprøve er et skriftligt oplæg kombineret med en mundtligt prøve.
Brug opkvalificeringspuljen
Opkvalificeringspuljen på dagtilbudsområdet er med til at understøtte et bredt løft af kompetencer blandt pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner og dagpleje.
Modulet ligger inden for rammerne for udmøntning af opkvalificeringspuljen på dagtilbudsområdet for 2026-2030.