Datainformeret ledelse - til gavn for elevernes læring og trivsel

”Ledelsen må have sans, for hvad data er, hvad data viser..OG(!)..hvad data gør, og hvordan ledelse med brug af data har effekter, der så igen må ledes på”
(Kilde: Staunæs, D. (2021), Datasans. Etisk skole- og uddannelsesledelse med data)

Siden den seneste skolereform i 2014 er data fra forskning og praksis blevet et pædagogisk begreb og greb, som skal understøtte og kvalificere, at alle medarbejderes professionelle dømmekraft og beslutninger i forhold til den undervisning og pædagogisk praksis ikke “kun” baserer sig på synsninger og egne erfaringer. Data skal være et element i det professionelle samarbejde, der kan understøtte en systematisk refleksion af udvikling og forbedring af den pædagogiske praksis.

Data er altså noget som findes og produceres i alle afskygninger og størrelser på nationalt, kommunalt og lokalt plan.

At arbejde datainformeret som leder på skoleområdet er altså ikke noget nyt, men måden hvorpå, vi taler om og arbejder datainformeret har udviklet sig.

Samtidig er kvalitetsrapporten blevet erstattet med en årlig skoleudviklingssamtale, hvis fundament også er relevante data:
En skoleudviklingssamtale er en planlagt, systematisk dialog mellem skolens ledelse og repræsentanter fra forvaltningen. Formålet er at styrke skolens udvikling og kvalitet gennem refleksion, analyse og målrettet opfølgning med udgangspunkt i konkrete data om skolens praksis og resultater.

Det medfører en kalden på andre og nye kompetencer hos dig som leder og hos dine medarbejdere.

Det kalder på særlige ledelseskompetencer i arbejdet med data herunder at kunne:

• Identificere styrker og udfordringer – fx hvor eleverne klarer sig særligt godt eller hvor trivsel kan forbedres.
• Sætte fokus for udviklingsindsatser – fx læsning, relationer, eller samarbejde i årgangsteams.
• Understøtte refleksion og læring – “hvad fortæller data os?”, “hvad kan være årsagerne?”, “hvad skal vi gøre anderledes?”
• Opstille mål og succeskriterier – data danner grundlag for at formulere målbare og realistiske udviklingsmål.
• Følge op på tidligere indsatser – hvordan har data ændret sig siden sidste samtale?

Indhold på dagen

• Du får indblik i og viden om, hvad det vil sige at lede datainformeret generelt, hvor vi bl.a. kigger nærmere på begreberne dataliteracy og datasans. Dette som udgangspunkt i at reflektere det ind i din egen ledelsespraksis og hvad det betyder for dine egne ledelseshandlinger
• Du får viden om, hvordan du som leder på en skole kan forstå og arbejde datainformeret med udgangspunkt i kvalitetsrapporten

Undervisere

Heidi Bødker Gantzel: Som specialkonsulent i Komponent arbejder Heidi primært med styring og effektivisering på tværs af de store velfærdsområder - for eksempel udvikling af styringskoncepter, -processer og -redskaber. Hun er specialist i at bearbejde og analysere kommunale data og har en bred erfaring i at formidle og omsætte komplekse data til styringsredskaber og ny viden.

Marie Engstrøm Graversen: Marie er konsulent i Komponent med særligt fokus på data og hvordan data kan omsættes og bruges til at understøtte styring og faglig udvikling. Dette indbefatter særligt at hjælpe med at meningsgøre og udvikle nøgletal, der kan styrke den faglige praksis på velfærdsområdet og som samtidigt kan understøtte den økonomiske og strategiske styring heraf.

Lisbeth Tarp Mouritzen: Lisbeth er chefkonsulent i Komponent med særligt fokus på ledelse på skole- og dagtilbudsområdet. Hun hjælper kommuner, skoler og andre institutioner med at designe kompetenceforløb, der understøtter dem i at realisere forandringer og forbedre deres praksis bl.a. med fokus på, hvordan ledelse med og på data kan være en løftestang for dette.