Er du formand for et udvalg med ansvar for kultur- og fritidsområdet? Og ønsker du at bidrage til at styrke udvalgets politiske muligheder og skabe større engagement i det lokale demokrati? Så tilmeld dig KL og Komponents sparringsrum.

Som udvalgsformand har du både den formelle opgave mht. at lede udvalgsmøderne og samtidig vil der være en række uformelle forventninger til dig om at sørge for, at udvalget sammen får sat retning, skaber fremdrift og sikrer opbakning til beslutningerne, som nogle gange har et tværgående sigte mellem politikområder. Du vil ofte have en meget bred kontaktflade til borgere, frivillige foreninger og ildsjæle samt professionelle aktører og institutioner, som også har forventninger til kultur- og fritidslivet i kommunen og til dig og dit udvalg.    

Alt dette kan du nu få et rum til at drøfte og reflektere over sammen med andre udvalgsformænd på kultur- og fritidsområdet. Der bliver mulighed for at udvikle dig selv og dine muligheder for at bidrage til den politiske ledelse af området og for at få inspiration til udvalgets arbejde, som du kan tage med hjem og dele med dit udvalg. 

I disse år skal kommunalpolitikere sætte retning på mange forandringer. Det kalder på gode politiske dialoger og processer samt nytænkning af involveringen af borgere og brugere – også i kultur- og fritidsudvalgene. Kultur og fritidsområdet har en særlig rolle i arbejdet med at understøtte fællesskaber og sammenhængskraften i kommunen, både som driver for byudvikling, det gode liv sammen i en kommune og som løftestang for at få dem med, der er på kanten. Det er der et stort potentiale i, som kalder på prioritering og på tværgående samarbejder med mange andre aktører. 

Du får nu som formand for et fagudvalg med ansvar for kultur- og fritidsområdet mulighed for at sparre med andre udvalgsformænd og for at blive inspireret til at tage de politiske drøftelser på nye måder, og til at bidrage til gode politiske processer i udvalget - samt hvordan I kan samarbejde med borgere og aktører på andre områder ift. børn, unge og folkeskole, social og sundhed, byudvikling, erhvervsliv, klima mv.  

Vær med til at skubbe ting i gang, der rækker ud over valgperioden, og bidrag til at skabe nye former for demokratiske processer og dialoger i dit udvalg. 

 

Komponent og KL tilbyder i fællesskab et forløb, der giver dig:  

  • Et sparringsrum med andre udvalgsformænd fra samme område: Vi samler udvalgsformænd, der arbejder med kultur og fritid. Hvis I har flere udvalg i kommunen, der dækker de områder, er I også velkomne til at deltage med flere udvalgsformænd – og næstformænd.
  • Dialog og erfaringsdeling: Engager dig i faciliterede drøftelser og lær nye metoder til mødeledelse, alt imens du udveksler erfaringer med formands-kollegaer fra andre kommuner.
  • Faglig inspiration: Modtag værdifuld indsigt fra KL og andre eksperter og konkrete eksempler fra deltagerne på det praktiske arbejde i det lokale udvalg.
  • Lokalt fokus: Rig lejlighed til at reflektere og drøfte, hvad det betyder i netop dit udvalgs lokale politiske ledelsesopgave, og hvordan du sammen med resten af kommunalbestyrelsen, dit udvalg og forvaltningen kan arbejde med udviklingen på området.
  • Vær medskaber af sparringsrummet! Som deltager vil du ikke blot være en del af et lærings- og udviklingsfællesskab, men også aktivt bidrage til udformningen af dagsordenen for hver session, så indholdet bliver relevant for netop jer, der deltager. 
12.300 kr.
Sted og startdato
Flere steder: 19. juni 2026
Varighed: 3 dage
Se tid og sted for det valgte forløb
Dag 1 - KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S
19. juni 2026 kl. 9.00 - kl. 16.00

Dag 2 - kursussted ikke fastlagt
18. september 2026 kl. 9.00 - kl. 16.00

Dag 3 - kursussted ikke fastlagt
20. november 2026 kl. 9.00 - kl. 16.00
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Se hvad prisen inkluderer

12.300 kr. excl. moms

Er du i målgruppen?

Formænd for et udvalg inden for kultur- og fritidsområdet

Vil du høre mere? Så kontakter vi dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så vender vores ekspert tilbage til dig. 

Dag 1  

Tema: Kulturens rolle i kommunen og kommunens rolle i kulturen  

  • Intro: Hvad er dit politiske ledelsesrum?
  • Tættere på politisk ledelse af kultur og fritidsområdet: tendenser og dilemmaer
  • Sammenhængskraft i kommunen -samarbejde og samskabelse med frivillige foreninger, ildsjæle og professionelle aktører/institutioner mv.?
  • Din rolle som ambassadør for kommunen og for kulturområdet
  • Dig og dit udvalg
  • Næste gang 
Læs mere Læs mindre

Dag 2 

Tema: Kultur og fritid som del af velfærdspolitikken 

  • Siden sidst – erfaringer og refleksioner
  • Værdien af kultur og fritid og af samarbejdet på tværs: hvilken indflydelse kan kultur og fritid have på på fx børn og unges trivsel og læring, ældres og kronisk syges sundhed og forebyggelse af sygdom og udsathed?
  • Ambassadør for fælles dagsordener og strategier på tværs i kommune, fx forebyggelse, klima, mm. Hvad skal man være opmærksom på? 
  • Selvvalgt emne
  • Næste gang 
Læs mere Læs mindre

Dag 3 

Tema: Kultur og fritid som driver for udvikling  

  • Siden sidst – erfaringer og refleksioner
  • Kultur spiller ind ift. byudvikling, erhvervsudvikling, bosætning mv. Hvordan spiller du og dit udvalg bold med andre aktører uden for kommunen? Hvad er din, borgmesterens og forvaltningens roller i samspillet? Og hvordan får I borgerne med?
  • Politisk ledelse af involvering – jeres roller og det demokratiske aspekt
  • Selvvalgt emne
  • Evaluering af forløbet 
Læs mere Læs mindre

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

1500x920_LOUA
Chefkonsulent
Louise Angelo
Sarah Reintoft Henriksen
Koordinator
Sarah Reintoft Henriksen