Du lærer hvordan du forankrer kontaktpersonrollen, skaber fælles arbejdsgange og sikrer, at ingen unge bliver kastebold i systemet. Med konkrete værktøjer og kommunale erfaringer omsætter du KUI fra god intention til praktisk virkelighed i din kommune.

Fra silotænkning til sammenhæng i ungeindsatsen

Samarbejdet om de unge er udfordrende i mange kommuner.
Selvom KUI har introduceret principper som én indgang og én kontaktperson, kæmper mange koordinatorer og ledere med uklare roller, siloopdelte indsatser og unge, der falder mellem systemets sprækker.

Når der ikke er en fælles plan og ingen tager det samlede ansvar, kan de unge ende med at blive sendt rundt i systemet uden at få den hjælp, de har brug for. Det slider på de fagprofessionelle, skaber usikkerhed i organisationen og koster dyrt for de unge.

Dette kursus giver dig metoder og konkrete værktøjer til at omsætte intentionerne bag KUI til praksis.
Du lærer, hvordan du skaber fælles arbejdsgange, forankrer kontaktpersonrollen og styrker det tværgående samarbejde i din kommune så de unge mødes med én samlet indsats.

Varighed: 1 dag
Er du i målgruppen?

Ledere og faglige koordinatorer i danske kommuner, som arbejder med eller har ansvar for ungeindsatsen i regi af KUI. Særligt relevante er deltagere, der ønsker at styrke samarbejdet internt og på tværs af forvaltninger, institutioner og aktører – så kom gerne flere fra samme kommune.

Dit udbytte

Efter kurset vil du:

Kunne identificere og adressere organisatoriske barrierer
Du lærer at spotte de strukturelle benspænd, der forhindrer en sammenhængende ungeindsats og får redskaber til at håndtere dem målrettet i din egen organisation.

Udvikle og medbringe en lokal plan for videre implementering
Med afsæt i din egen praksis udarbejder du en plan med realistiske skridt, du kan tage med hjem og præsentere i din organisation med det samme.

Have konkrete værktøjer til forankring og samarbejde på tværs
Du får metoder til at skabe fælles arbejdsgange, tydelige roller og en kontaktpersonrolle, der reelt fungerer på tværs af forvaltninger og fagområder.

Være bedre rustet til at sikre, at de unge får den hjælp, de har brug for i rette tid og på rette måde
Kurset styrker din evne til at skabe en koordineret og meningsfuld indsats omkring de unge, så ingen falder mellem stolene.

Louise underviser KUI

Mød din underviser

Din underviser er Louise Herskind, faglig koordinator i Ungecentret, Greve Kommune. Louise har mange års erfaring med vejledning, sagsbehandling og tværgående samarbejde inden for det sociale og beskæftigelsesrettede område.

Louise har det faglige ansvar for kommunens ungeindsats (KUI), hvor hun arbejder med komplekse sager og koordinering på tværs af forvaltninger. Louise kombinerer strategisk indsigt med praksiserfaring og bringer virkelighedsnære perspektiver og løsninger ind i undervisningen.

Læs mere Læs mindre

Forestil dig dette...

Ida koordinerer ungeindsatsen i kommunen. Hun kender de unge, systemet og intentionerne bag KUI – og alligevel står hun ofte alene.

Som da 18-årige Simon blev sendt rundt mellem jobcenter, rusmiddelteam og familieafdeling. Ingen fælles plan. Ingen klar kontaktperson. Alle gjorde lidt – men ingen tog ansvar.

Ida prøvede at samle trådene, men manglede det vigtigste: fælles sprog, tydelige roller og faste arbejdsgange.

Står du tit i samme situation som Ida? Så er dette kursus lavet til dig.

Vil du høre mere? Så kontakter vi dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så vender vores ekspert tilbage til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

MN
Chefkonsulent
Martin Nielsen
Sarah Reintoft Henriksen
Koordinator
Sarah Reintoft Henriksen