Det er et år siden, at ældreloven trådte i kraft. Dens bærende princip er, at alle ældre- og omsorgsforløb skal tilbydes med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Implementeringen af ældreloven kører på fulde omdrejninger med stort fokus på organisering i tværfaglige teams og styringsmodeller til borgernes 'få og rummelige helhedsplejeforløb.'
Så langt, så godt. Men desværre har al den interne reorganisering overskygget det, der skal udgøre en mærkbar forandring for borgeren i hverdagen: Øget fokus på kontinuerligt at understøtte livskvalitet og sundhed og færre fald, mere træning og øget fokus på borgers funktionsevne til at leve det gode ældreliv. Den vigtigste opgave ligger stadig foran os - det er indholdet!
Hvis vi ikke sætter gang i den opgave nu, risikerer vi at holde fast i en kompenserende, plejende tilgang, der ikke gavner borgerne, og som er både dyr og ressourcekrævende.
Normalprisen er 2.750 kr. ekskl. moms pr. billet.
Early bird-rabat:
Hvis du tilmelder dig inden den 1. oktober, får du en rabat på 20 %.
Prisen er ekskl. moms.
Tilmeldingen er bindende.
Få inspiration til ny praksis for forebyggelse, rehabilitering og træning
Til januar sætter vi fokus på indsatsen hen mod mere forebyggelse, rehabilitering og træning i ældreplejen. Vi ser på, hvad lovgivningen kræver, og hvad den giver mulighed for. Og I får praktiske og konkrete bud på, hvordan I med rehabilitering som afsæt kan skabe en ny praksis, der gør en positiv forskel for borgerne.
Når I kommer hjem fra denne inspirationsdag, har I fået:
- En bedre forståelse for, hvordan i kan arbejde på nye måder under en rammelovgivning
- Indblik i, hvordan i får funktionsevne som fælles afsæt i helhedsplejen
- Inspiration til at arbejde mere målrettet med faldforebyggelse
- Viden om, hvordan du dokumenterer forbedringer og sikrer værdi for borgerne.
Dagen er for alle, der er optaget af, at ældrereformen lykkes i sin helhed og ikke bare som en administrativ øvelse.
Målgruppe
Koordinerende medarbejdere og nøglepersoner i tværfaglige teams
Faglige ledere, projektledere, mellemledere og chefer med ansvar for ældreloven
(Ny)valgte politikere og private samarbejdsparter på området
Kommunernes sundheds- og træningsområder som tæt samarbejdspart til ældreloven
På inspirationsdagen kan du bl.a. møde
Anita Klindt
cand. jur. Har siden 1991 beskæftiget sig med alle former for social lovgivning. Hun anvendes som ekspert i kommunernes ældreområder og har fingeren på pulsen med kommunernes implementering af og forståelse for ældreloven.
Helene Honore
vidensformidler og konsulent med phd i klinisk medicin og specialkonsulent i Aarhus Kommune.Hun formidler viden om rehabilitering, effektmåling og måleredskaber – og gør komplekse emner lette at forstå og omsætte til praksis. Helene kender ældreområdets praksis og kompleksitet indefra og ved, hvor skoen trykker når det kommer til ældrelovens implementering.
Michael Harbo
Fysioterapeut, medejer og udviklingschef i DigiRehab. Han er optaget af formidlingen af potentialet ved træning i tide. DigiRehab har skabt fysiske forbedringer for borgere i over 40 danske kommuner gennem hjemmetræning varetaget af hjemmeplejen. Michael er optaget af ældrelovens ambitioner på borgernes vegne om mere forebyggelse og fysisk træning i tide.
Program
Kl. 08: 30 Ankomst, registrering og morgenmad
Kl. 09:20 Velkomst og rammesætning
// Signe Johannesen, chefkonsulent, Komponent
Kl. 09:30 Forstå lovgivningen, så du kan komme i gang med mulighederne
Ældreloven er en rammelov, der udfordrer den traditionelle juridiske tænkning, hvor opgaveløsningen styres af formelle og materielle regler. Oplægget sætter fokus på, hvordan loven åbner for juridisk nytænkning: Borgerens behov og ønsker til et bedre hverdagsliv kan imødekommes gennem tværfaglige indsatser, mindre sagsbehandling og en hurtigere tilpasning til ændringer i den ældres livssituation
// Anita Klindt, cand.jur, selvstændig jurist og formidler af social lovgivning.
Kl. 10.15 Rehabiliterende helhedspleje i de tværfaglige teams – når funktionsevne bliver en fælles faglig retning
Kend gevinsterne ved at arbejde med funktionsevne i praksis – for borgeren, for medarbejderne og for organisationen. Med afsæt i funktionsevne som fælles sprog gives konkrete bud på, hvordan helhedspleje kan varetages med forskellig faglighed, med borgerens perspektiv som det helt centrale. Med udgangspunkt i ældreloven formidler Helene enkle greb til at styrke samarbejdet i praksis og skabe mening og sammenhæng i hverdagen for både borgere og medarbejdere.
// Helene Honoré, vidensformidler og konsulent med ph.d. i klinisk medicin
Kl. 10:45 Kaffepause og fodarbejde: Inspiration til hhv. forebyggelse, rehabilitering og træning
Aktivering af tre inspirationszoner, hvor erfaringer og ambitioner sættes i spil
// Komponent
Kl. 11:30 Fald hos ældre er undervurderet; faldrisiko er nemlig det gode ældrelivs kanariefugl.
Bliv klogere på, hvorfor faldforebyggelse - særligt i lyset af ældreloven - bør ses i et langt større perspektiv end blot som forebyggelse af selve faldet. Faldrisiko peger ofte på svækket funktionsevne, tab af selvstændighed og et hverdagsliv, der begynder at komme under pres.
Når vi handler i tide, handler det ikke kun om at undgå et fald - men om at bevare det gode ældreliv længst muligt.
// Michael Harbo, fysioterapeut, medejer og udviklingschef, DigiRehab.
Kl. 12:15 Frokost
Kl. 13.15 Juraen, Ældrelovspraksis og ’det glade budskab’, at aldring er normalt
Her lægges op til debat mellem de gode intentioner i ’det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte’ og de oplevelser fra borgerperspektivet, som indtil videre gør sig særligt bemærkede. Vi tager temperaturen på kommunernes ældrelovspraksis og undersøger hvor godt vi indtil videre lykkes med de tre sigter.
// Drøftelse mellem Anita Klindt og TBA
Kl. 14.00 Bøvlet med data og hvordan vi sikrer os ’value for investment’
I en værdibaseret prioritering af kommunale ressourcer er det helt afgørende at vide, hvad borgeren får ud af vores indsatser og hvornår vi kan og bør sætte ind.
Men har vi overhovedet de rette data til at belyse, om vi lykkes med ældrelovens intentioner om forebyggelse, rehabilitering og vedligeholdelse - og har vi tænkt os at handle på de data, vi har?
I Ikast-Brande har de haft modet til at tilpasse organisationen ud fra de data de har udviklet og indsamlet på DigiRehab og sikrer nu træning til alle borgere i ældreplejen.
I denne drøftelse sættes fokus på, hvilke kommunale data der er nødvendige – og anvendelige – hvis vi vil kunne dokumentere mærkbare forbedringer i borgernes hverdagsliv og sikre reel og rettidig værdi for både borger og kommune.
// Karen Schmøkel, sektionsleder hjemmepleje og sygepleje i Ikast-Brande Kommune samt Michael Harbo, fysioterapeut, medejer og udviklingschef i DigiRehab.
Kl. 14.45 Kaffe og kage
Kl. 15.10 Kæpheste og take-home pointer : Sæt gang i ældreloven!
Anita Klindt, Helene Honore og Michael Harbo fyrer op under deres største kæpheste til ældrelovens implementering af forebyggelse, rehabilitering og træning. Du kan regne med en kærlig opsang, men selvfølgelig også viden og inspiration til, hvordan de kan tæmmes. Dagen sluttes af i festlig diskussion mellem de tre skarpe oplægsholdere, som skyder skarpt med deres perspektiver og pointer.
// Anita Klindt, Helene Honoré og Michael Harbo
Kl. 15.35 Afrunding og tak for i dag
// Signe Johannesen, chefkonsulent, Komponent
Kl. 15.45 Tak for i dag
Praktiske informationer
Hvor
ODEON
Odeon Kvarter 1
5000 Odense C
Hvornår
27. januar 2027 kl. 08:30-15:45
Normalprisen er 2.750 kr. ekskl. moms pr. billet.
Early bird-rabat:
Hvis du tilmelder dig inden den 1. oktober, får du en rabat på 20 %.
Prisen er ekskl. moms.
Tilmeldingen er bindende.