For at lykkes med dialogen er du som kommunalt ansat nødt til at forsøge at forstå landmændene. Hvad er deres perspektiv på den aktuelle udvikling i samfundet, hvor landbruget skal omlægges? Hvad er deres behov? Hvordan forstår og tolker de dig som kommunalt ansat? Svarene vil naturligvis være forskellig fra landmand til landmand, og derfor er det din opgave at være lige dele nysgerrig, ydmyg og klar på jeres forskellige roller og handlerum.
På workshoppen får du:
- En introduktion til at forstå landmændene – hvad er de mest fremtrædende måder at anskue grøn treparts på blandt landmændene pt.?
- Perspektiver og værktøjer til at sætte dig i landmandens sted – hvad er på spil for landmændene?
- Værktøjer til at planlægge og gennemføre ligeværdige samtaler, der forhåbentlig fører til en aftale, som både landmand, kommunen og andre relevante parter er tilfredse med
- Værktøjer til at opbygge er tillidsfuldt og ligeværdigt samarbejde
- Metoder og eksempler på god kommunikation om konsekvenserne af de forskellige tiltag – hvordan kommunikerer du på en måde, så konsekvenserne ikke opfattes som en trussel eller støj
Bemærk, at det primære formål med workshoppen ikke er at sætte dig i stand til at lande en aftale om omlægning af landmændenes jord. Målet er at sætte dig i stand til at have gode, tillidsopbyggende dialoger med landmændene, der kan lægge kimen til et fremadrettet samarbejde.
Derfor består workshoppen af oplæg, inspiration fra andre kommuner samt øvelser, hvor vi træner dialog og samarbejde.
Underviser
Afdelingsleder Anna Worm, FJORDLAND linkedIn
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristen, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristen.
Kommunalt ansatte, der arbejder med landmænd, fx i regi af grøn trepart.
Program
- Kort historie om et mislykket møde: Eksempel på et konkret møde, der gik galt, og hvad vi kan lære af det.
- Gennemgang af programmet: Kort oversigt over dagens aktiviteter.
- Navnerunde inkl. Ice-breaker aktivitet:
- Aktivitet: "Stående, pop-corn" - Navne- og refleksrunde: Deltagerne deler tidligere erfaringer med landmænd og jordomlægning. Hvad har deltagerne oplevet, og hvad håber de at lære?
- De typiske landmænd: Hvem er han? Hvordan tænker han? Hvordan agerer han?
- Landmændenes opfattelser af kommunen og deres tilgange til kommunen?
- Hvordan forholder landmændene sig til grøn trepart?
Gruppeøvelse
- Hvilke typer af landmænd har vi mødt? Deltagerne beskriver typer af landmænd, som de arbejder med i dag.
- Opsamling i plenum: Hvordan opbygger vi tillid i kommunikationen med landmændene? Anna giver input og råd.
- Aktiv lytning: Teknikker til at lytte og forstå landmandens behov.
´- Nøgleord og spejling: Hvordan man bruger spejling og nøgleord til at skabe forståelse og empati.
Rollespil, Anna:
- Casebeskrivelse: Deltagerne får en casebeskrivelse, der sætter dem i situationen som både landmand og kommunalt ansat.
- Opsamling i plenum: Hvad lærte deltagerne fra rollespillet, og hvordan kan vi bruge aktiv lytning i den daglige kommunikation?
- Hvad er konsekvenserne af ikke at samarbejde om jorden?
- Hvordan kan landmændene forstå konsekvenserne?
- Er der konsekvenser, der ikke er økonomiske, men stadigvæk vigtige?
- Hvordan formidler vi konsekvenserne uden at virke truende?
Øvelse - Dialog om konsekvenser:
- I grupper: Brug beskrivelsen af typer fra tidligere for at skabe realistiske scenarier. Deltagerne opdeles i trioer (en landmand, en kommunalt ansat og en observatør) og skal gennemføre en dialog om konsekvenserne af ikke at indgå i en ordning.
Eksempler på scenarier:
- En landmand nægter at indgå i en ordning, der fremmer grøn trepart, og kommunen skal forklare konsekvenserne.
- En landmand står overfor at miste økonomisk støtte, men ønsker ikke at ændre driften på sin gård.
- Fælles refleksion i plenum: Hvordan lærte deltagerne at kommunikere konsekvenser på en respektfuld og konstruktiv måde?
- Frivillighed som præmis: Hvordan sikrer vi, at frivillighed er et fundamentalt princip i samarbejdet med landmændene?
- Hvordan håndterer vi deadlines, men samtidig opretholder frivilligheden i ordningerne?
- Hvordan arbejder vi med at skabe et ligeværdigt samarbejde med landmændene?
Øvelse: Hvordan kan kommunen sikre, at frivillighed er en grundlæggende værdi i arbejdet med landmændene? Hvad betyder det at opretholde en respektfuld tilgang til frivillighed i ordningerne?
- Case fra en kommune: En case, hvor en kommune har skabt et tilbud, som landmanden føler sig tryg ved at deltage i. Hvordan kommunikerer man dette?
- Deling af erfaringer: Deltagerne deler én ting, de har lært, og én ting, de vil fokusere på at ændre i deres tilgang.
- Afslutning: Opsummering af dagens vigtigste læring og eventuelt udlevering af materialer, som deltagerne kan bruge som opslagsværk.