Komponent og Familieretshuset inviterer igen til årsmøde for kommunalt ansatte på værgemålsområdet. Et årsmøde, der samler medarbejdere fra hele landet til en fagligt stærk dag med fokus på lovgivning, praksis og det professionelle handlerum i arbejdet med værgemål.

Som medarbejder på værgemålsområdet arbejder du i et felt præget af høj kompleksitet, juridiske gråzoner og et stort ansvar over for nogle af samfundets mest sårbare borgere. Du navigerer i krydsfeltet mellem lovgivning, faglige vurderinger og konkrete situationer, hvor der sjældent findes enkle løsninger – og hvor korrekt praksis er afgørende.

Årsmødet giver dig mulighed for at styrke din faglige sikkerhed og få afklaret spørgsmål fra din egen hverdag. Med Familieretshuset som en helt central del af undervisningsholdet får du adgang til opdateret viden, praksisnære perspektiver og ikke mindst mulighed for dialog og sparring direkte med dem, der arbejder med værgemål fra statslig side.

Dialog og sparring på tværs
Årsmødet lægger vægt på aktiv deltagelse og faglig dialog. Du får mulighed for at drøfte konkrete udfordringer, udveksle erfaringer med kolleger fra andre kommuner og indgå i sparring med både Familieretshuset og andre fagpersoner. Det giver et unikt rum for fælles læring og nuancering af praksis.

Deltagelse i årsmødet er en investering i din faglige opdatering og i kvaliteten af den kommunale opgaveløsning. Du vender hjem med større klarhed over regler, roller og procedurer – og med styrket grundlag for at håndtere komplekse sager sikkert og professionelt.

Forud for temadagen opfordrer vi alle deltagere til at indsende korte beskrivelser af de udfordringer eller dilemmaer, som fylder i hverdagen, og som ønskes belyst på temadagen. De indsendte problemstillinger bruges bl.a. til inspiration for udviklingen af de cases, som vi arbejder med på dagen.

Tilmeld dig og få ny viden, faglig afklaring og værdifuld sparring – sammen med engagerede kolleger fra hele landet.

 

3.600 kr.
Sted og startdato
Odense: 3. november 2026
Varighed: 1 dag
Se tid og sted for det valgte forløb
Comwell H.C. Andersen Odense, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C
3. november 2026 kl. 8.30 - kl. 15.30
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Se hvad prisen inkluderer

Prisen er. ekskl. moms og dækker undervisning og materialer. Faktura sendes ud 2-3 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb. 

Vil du have en kollega med?

Så er der mulighed for rabat, hvis I tilmelder tre deltagere fra samme kommune, opnår I 10 % rabat på den tredje tilmeldte.

Er du i målgruppen?

Kommunale medarbejdere der løser opgaver på værgemålsområdet. 

 

Formiddag

09.00–09.30   Velkomst og forventningsafstemning

Vi begynder dagen med en kort velkomst og introduktion til dagens temaer. Ved bordene inviterer vi deltagerne til at dele de spørgsmål og dilemmaer, der fylder mest i deres egen praksis, så dagens drøftelser tager afsæt i konkrete behov og erfaringer fra kommunerne.

Familieretshuset deltager fra dagens start og får dermed indblik i de problemstillinger, som deltagerne særligt ønsker belyst i løbet af dagen.

09.30–10.30  Etablering af værgemål – rammer, muligheder og gråzoner v. Familieretshuset

Med udgangspunkt i kommunernes spørgsmål og erfaringer sætter Familieretshuset fokus på de områder, hvor der ofte opstår tvivl i forbindelse med etablering af værgemål. Vi ser blandt andet på, hvornår og hvordan Familieretshuset kan hjælpe, og hvilke typiske udfordringer der kan opstå i forbindelse med ansøgninger om værgemål.

Der vil også være fokus på, hvordan attestordningen, der trådte i kraft 1. juli 2025, skal forstås og anvendes i praksis. Efter oplægget er der god tid til spørgsmål og dialog med Familieretshuset – både ved bordene og i plenum.

10.30–10.45  Pause

10.45–11.30  Case-laboratorium: Fra regel til praksis v. Familieretshuset og Komponent

I case-laboratoriet arbejder vi med konkrete situationer fra både deltagernes og Familieretshusets egen hverdag. Forud for temadagen opfordrer vi alle deltagere til at indsende korte beskrivelser af udfordringer eller dilemmaer, som ønskes belyst. De indsendte problemstillinger bruges til inspiration for udviklingen af de cases, som vi arbejder med på dagen.

Det kan fx være en sag, hvor der er tvivl om, hvorvidt værgemål er den rette løsning, hvordan man håndterer en borger, der ikke kan møde fysisk, hvordan attestordningen kan bruges i en konkret situation, eller hvordan kommunen skal agere i en kompleks sag, hvor borgerens selvbestemmelse, omsorgsbehov og værgens rolle trækker i forskellige retninger.

Familieretshuset deltager i casearbejdet og bidrager med faglige perspektiver, afklaringer og sparring undervejs. Målet er at komme tæt på de spørgsmål, som kan være vanskelige at løse alene med udgangspunkt i reglerne, og sammen undersøge, hvad der kan være en fagligt og juridisk sikker vej videre i praksis.

11.30–12.30  Frokost

Læs mere Læs mindre

Eftermiddag

12.30–13.30  Værgepanelet: Værgens perspektiv i kommunale sager

Mød to faste værger - Vicepolitiinspektør Michael Sehested og Advokat Mads Ulrikkeholm-  i en faciliteret samtale om samarbejdet mellem kommune og værge.

Med afsæt i konkrete situationer ser vi på, hvad værger oplever som god kommunal inddragelse, hvor der typisk opstår misforståelser mellem kommune, botilbud, pårørende og værge, og hvordan kommunen kan bidrage til at skabe tydelighed om værgens rolle.

Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål direkte til panelet. Familieretshuset bidrager undervejs med deres faglige perspektiv.

13.30–13.45  Pause

13.45–14.45  Familieretshusets tilsyn med værger

Hvad skal kommunen gøre, hvis der opstår bekymring for en værges handlinger – eller mangel på samme? Det kan fx handle om uenighed om værgens rolle i en konkret sag eller tvivl om, hvorvidt en bekymring skal håndteres af kommunen. I dette programpunkt ser vi nærmere på, hvornår det er væsentligt at kommunen reagerer, og hvordan Familieretshuset håndterer henvendelser fra bl.a. kommunerne? 

Undervejs vil der også være rum for at dele og drøfte erfaringer med at arbejde konfliktnedtrappende, når samarbejdet med en værge er udfordret. Familieretshuset deltager i drøftelsen.

14.45–15.00  Pause

15.00–15.30  Kommunal erfaringsudveksling og netværk

Deltagerne får mulighed for at dele erfaringer, udfordringer og løsninger på tværs af kommuner. Med afsæt i egne arbejdsgange og konkrete problemstillinger giver deltagerne hinanden sparring og inspiration til den videre praksis.

Hver kommune inviteres til at bringe både en udfordring, de gerne vil have input til, og en løsning eller arbejdsgang, som andre kan have glæde af. Undervejs kan Familieretshuset inddrages i de drøftelser, hvor der er behov for faglig afklaring eller perspektivering.

Vi samler samtidig op på spørgsmål, som ikke kan løses lokalt, og som med fordel kan bringes videre efter temadagen.

15.30  Afrunding og næste skridt

Vi afslutter dagen med at samle op på de vigtigste erkendelser, afklaringer og spørgsmål fra dagen. Ved bordene drøfter deltagerne, hvad de er blevet klogere på, hvad de vil gøre anderledes i deres egen praksis, og hvilke problemstillinger der fortsat står åbne.

Familieretshuset deltager også i den afsluttende opsamling, så vi sammen kan identificere de spørgsmål og temaer, der eventuelt bør arbejdes videre med efter temadagen.

Læs mere Læs mindre

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

Billede af AMHB
Chefkonsulent
Anne Mette Holme Bertelsen
Sanne Kjer
Koordinator
Sanne Kjer