Fra valgkamp til hverdag for nyvalgte kommunalpolitikere

For næsten halvdelen (46 pct.) af de 2.432 valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer er hvervet som politiker helt nyt. De er gået fra valgkampens direkte kontakt med borgerne til kommunalbestyrelsens mere formelle rum og skal nu udover deres mærkesager også forholde sig til mødesager.

Overgangen fra valgkamp til hverdag bliver ofte undervurderet. Kommunalpolitik er den del af demokratiet, der er tættest på borgernes hverdag, men det er også et politisk system med egne regler, rytmer og uskrevne normer. Den nyvalgte skal hurtigt forstå budgetter, udvalg, sagsgange, juridiske begreber, forvaltningens rolle, borgmesterens betydning og de mange snitflader mellem politik, administration og borgere.

I Komponent har vi haft æren af at bidrage til de nyvalgte politikeres introduktion til deres nye politiske liv via de fælleskommunale Kattegatkurser for nyvalgte samt mange lokale introforløb i kommunerne. Det har givet et særligt indblik i de nyvalgtes situation. På tværs af tilbagemeldinger går især fire behov igen: at lande trygt i rollen, at øve det politiske håndværk, at opbygge netværk og at finde en bæredygtig hverdag som folkevalgt.

Rollen som kommunalpolitiker

For mange nyvalgte begynder kommunalbestyrelsesarbejdet med en dobbelt følelse. Begejstring over at være valgt og usikkerhed over, hvad rollen egentlig forudsætter. Det er én ting at føre valgkamp på lokale mærkesager. Det er noget ganske andet at sidde med et dagsordenspunkt for første gang, hvor reglerne for, hvad man må og bør gøre, kan være svære at få hold på. Beslutningerne er store og komplekse. Ansvaret er til at føle på.

Derfor handler den første tid bl.a. om at få basisviden og “ro i maven”. Nyvalgte giver udtryk for, at de har brug for at forstå, hvad det vil sige at være en del af en kommunalbestyrelse. Nogle af de spørgsmål, vi bl.a. får, er: Hvornår repræsenterer man sit parti, hvornår hele kommunen? Hvad betyder det, at det er forvaltningen, som indstiller? Hvor går grænsen mellem politisk engagement og detailstyring? Og hvordan stiller man de rigtige spørgsmål uden at kende hele systemet endnu? 

Flere nyvalgte oplever, at processer og arbejdsgange er selvfølgelige for dem, der har siddet i systemet i årevis. Der kan være meget, der er svært at forstå og acceptere for den, der netop er trådt ind i rollen. Man lander så at sige løbende. For samtidig med at man skal forstå systemet, er mange også opsatte på at få indflydelse og skabe fornyelse fra dag ét. Det kan give misforståelser og gnidninger. Mange kommuner har derfor givet de nyvalgte en grundig introduktion til rollen. Introduktionen har for mange givet et fælles sprog og et tryggere afsæt for at deltage aktivt fra begyndelsen. 

Det politiske skal ikke kun forklares

Et andet tydeligt behov, vi har lagt mærke til, er ønsket om træning. Politik handler om at ville noget, men også at kunne det politiske håndværk. Derfor efterspørger mange mere træning i forhandling, prioritering og dilemmaer. 

En ting er at forstå de formelle regler, fx om hvordan et budget er sat sammen. Men viden giver først rigtig mening for de nyvalgte, når det bliver prøvet af i virkeligheden. Vi har oplevet, at samtaler med bund i arbejde med cases, budgetspil og konkrete øvelser opleves som særligt værdifulde, fordi de gør det muligt at afprøve rollen i et trygt rum. Det er her, man mærker, hvordan det føles at skulle give køb på en mærkesag, søge kompromis med politiske modstandere eller opdage, at ens foretrukne løsning ikke kan finansieres.

Cases gør det også nemmere at tale om samspillet. Fordi det foregår i et fiktivt rum, afkoblet de faktiske uenigheder og relationer, bliver det nemmere at tale om det, der er svært. Vi kan konstatere, at det, der kan læses, ses eller forklares på forhånd, bør suppleres med praksisnære øvelser, samtaler, refleksion og arbejde med dilemmaer. 

Netværk er politisk infrastruktur

Det bringer os til pointen om netværk, for i kommunalbestyrelser er der udover partierne efterhånden meget ”infrastruktur”, man skal lære at kende, fx gruppeformandsmøder, udvalgsformandsmøder, uformelle grupperinger på tværs af partier.

Netværk kan lyde som noget socialt og ren hygge. I praksis er det langt mere end det. Netværk er adgang til sparring, perspektiver og mod til at spørge. Når man møder andre nyvalgte, opdager man, at usikkerheden ikke er individuel. Den er en del af overgangen ind i en kompleks rolle. 

På Kattegatforløbene har vi set tre typer netværk, som har betydning for det gode samspil i kommunalbestyrelsen og med forvaltningen i egen kommune:

• Det første er netværket i egen kommunalbestyrelse blandt andre nyvalgte. Vi oplever, at man mange steder har en platform på tværs af partier med det til fælles, at man er ny og kan være med til at sætte en ny kurs for fx tillid, tone og samarbejde. Nogle synes, det er nemmere at spørge de andre nye, end kollegerne fra ens egen gruppe, hvor der kan være en intern konkurrence, der ikke er mellem partier.
• Det andet er netværket til nyvalgte fra andre kommuner. Her kan man tale friere, sammenligne praksis og få blik for, at ens egen kommune ikke er den eneste måde at gøre tingene på.
• Det tredje er netværket til mere erfarne politikere, borgmestre og kommunaldirektører fra andre kommuner, som kan give indblik i de uskrevne regler og de dilemmaer, man først ser, når man står midt i dem. 

Netværk opstår dog ikke automatisk. Det kræver tid, struktur og god sammensætning. Derfor bør netværk tænkes som en del af onboarding til kommunalpolitik ikke som en ”pause” i et introforløb, men som en del af det. Relationer er en forudsætning for læring og kan være med til at forebygge, at nye politikere føler sig alene i rollen.

At finde balancen i en travl hverdag

Mange nyvalgte opdager hurtigt, at kommunalpolitik fylder på andre måder end forventet. Møderne ligger ofte uden for normal arbejdstid, mens forberedelsen ikke nødvendigvis gør. Borgerhenvendelser kan komme på alle tidspunkter. Sociale medier kan forlænge den politiske arbejdsdag. Og rollen som lokalt kendt ansigt kan betyde aldeles lange indkøbsture, flyttet fokus og give nye samtaler med børnene, fortæller de nyvalgte.

Derfor er der også behov for en åben samtale om, hvordan man klarer hvervet som kommunalpolitiker. Hvordan prioriterer man sin tid, når der fra den ene dag til den anden lægges op mod 20 timer om ugen oveni? Hvordan siger man nej? Hvordan undgår man at blive suget ned i enkeltsager? Hvordan passer man både sit mandat, sit arbejde og sit privatliv?

Den politiske oplæring er en forudsætning for, at almindelige mennesker med almindelige liv kan være kommunalpolitikere. Hvis kommunalpolitik kun kan bæres af mennesker med meget fleksible arbejdsliv, stærke baglande eller mange års erfaring, bliver rekrutteringen til lokaldemokratiet smallere. Denne samtale er vigtig at tage for alle nye byråd med skelen til den politiske mødekalender, udvalgsstrukturen og hvor mange bestyrelser, der er udpeget en kommunalpolitiker i.  

En demokratisk kerneopgave

Den store tilgang af nyvalgte politikere efter kommunalvalget i 2025 viser, at introduktionen er en demokratisk kerneopgave, som strækker sig langt ind i valgperioden. Når kommunalbestyrelserne samles igen til efterårssæsonen, må arbejdet med onboarding genoptages. 

Dialogen om, hvordan man kan forstå rollen som politiker skal holdes varm, og det skal være muligt at ”øve” håndværket, mens man udøver det, gennem refleksioner og gode relationer. Jo bedre politikerne lander i rollen, desto stærkere står kommunalbestyrelserne. Og desto bedre bliver grundlaget for de beslutninger, der skal forme borgernes hverdag.