Borgerinddragelse står højt på dagsordenen i kommunerne netop nu, og det er der mange gode grunde til. Men hvordan lykkes I med at inddrage borgerne i praksis? Her får du otte gode råd fra Komponents underviser.
Udgivet den 08-01-2021

Lokalt ejerskab til dit projekt, færre konflikter, mere smidige processer og adgang til vigtig viden. Succesfuld borgerinddragelse har mange fordele, men hvordan får I succes med en involvering af borgerne, der rækker ud over de lovbestemte partshøringer og høringsrunder? Vi har spurgt Lise Holm-Rasmussen, der underviser i borgerinddragelse hos Komponent (tidl. COK), om et par gode råd til vellykket borgerinddragelse.

– Det vigtigste parameter, når vi taler borgerinddragelse, er, at man skal ville borgerne. Hvis man ikke interesserer sig for dem eller regner dem for noget og egentligt bare synes, at de er irriterende, så vil det uundgåeligt smitte af på processen, og de vil ikke føle sig hørt. Når det er sagt, så er nogle processer så svære, at man ikke kan lave ideel borgerinddragelse. Men selv dér er det vigtigt at kaste sig ud i det, så I hele tiden bliver klogere på, hvordan I inddrager borgerne i netop jeres kommune, siger Lise Holm-Rasmussen. 

Hun har undersøgt holdningen til borgerinddragelse gennem en lang række interview med kommunale planchefer. 

– Plancheferne synes, at det giver virkelig meget mening at arbejde med borgerinddragelse, og at borgerne kan bidrage med vigtig viden. De melder dog også tilbage, at det kan være udfordrende at få omsat de input, de får. Derfor er det vigtigt, at man er meget struktureret i sin tilgang, så man får høstet de mange fordele, der er ved vellykket borgerinddragelse, siger Lise Holm-Rasmussen.

Otte gode råd til borgerinddragelse

#1: Vær strukturerede

Når I arbejder med borgerinddragelse, er første skridt at finde ud af, hvad I vil have ud af det. Spørg jer selv, hvad formålet med inddragelsen er, og hvem I skal inddrage for at nå jeres mål.  Først derefter kan I overveje formater og metoder, så I får skabt nogle processer, der understøtter formålet.

#2: Vær kreativ, men husk formålet

Det er fint at lave kreativ borgerinddragelse med masser af Post-it og gratis aftensmad, men hvis I ikke får fat i de rigtige input, så er I lige vidt. Selvom I har haft en god dag sammen med borgerne med masser af god energi og festfyrværkeri, så kan I stadig ende med en dårlig sag i lokalavisen, hvis borgerne ikke føler sig hørt, fordi I ikke bruger de input, I får.

#3: Husk at forventningsafstemme

Sørg for hurtigt at lave en forventningsafstemning med borgeren om, hvad der er givet, og hvad de har indflydelse på. Hvis de kun har ringe indflydelse, så skal I vælge inddragelsesformer, der afspejler det. Ellers stikker I folk blår i øjnene, og det er meget lettere at opnå en accept af de beslutninger, der er taget, hvis I spiller med åbne kort. 

#4: Inddrag kun så meget, som der er behov for

Husk også, at I ikke skal inddrage folk mere, end der er behov for. Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at arbejde med borgerinddragelse, og at borgerne bliver inviteret indenfor i en demokratisk proces, men hvis deres input ikke skal bruges til noget, så er det bedre at lade være.

#5: Inddrag så tidligt som muligt

Succesfuld borgerinddragelse handler ofte om tidlig inddragelse. Overvej, om I skal inddrage borgerne allerede inden den lovpligtige inddragelse, så I får adgang til den værdifulde viden, borgerne kan ligge inde med, tidligt i processen. 

#6: Husk, at uenighed er ok

Ægte borgerinddragelse kræver, at I får skabt en ligeværdig dialog med borgeren. Det kræver, at I skal være klar til at lytte og anerkende, at de har et synspunkt. Det betyder ikke, at I skal være enige, det vigtige er at gøre sig umage med at lytte og forstå borgernes synspunkt. 

#7: Afsæt tid og ressourcer

Borgerinddragelse kan være besværligt, det tager lang tid, og det er ikke altid let. Derfor er det noget, der skal afsættes tid og ressourcer til. Det betyder, at både politikere og ledere i kommunerne skal bakke op og have fokus på det, så de gode intentioner ikke drukner i den daglige drift. 

#8: Spring ud i det

Borgerinddragelse er ikke noget, man bare kan, fordi man er en dygtig arkitekt eller ingeniør, det skal læres. Sørg derfor for, at I har de rigtige kompetencer og sørg for at øve jer, så I hele tiden bliver skarpere på, hvordan I inddrager netop jeres borgere. Kommunerne er forskellige, og nogle gange må man simpelthen bare kaste sig ud i det for at finde ud af, hvad der virker.

Læs mere Læs mindre
Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Vil du vide mere om, hvordan vi har løst denne opgave? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Vil du læse om borgerinddragelse?

Vi har spurgt Lise Holm-Rasmussen, om et par gode tips til dig, der vil læse dig klogere på borgerinddragelse. Her er hendes forslag:

Jensen, Anne m.fl. (red.): Planlægning i teori og praksis - et tværfagligt perspektiv. Roskilde Universitetsforlag, 2007
Lise Holm-Rasmussen siger: Bogen er en indføring i tværfaglig planlægning og præsenterer den teoretiske baggrund for arbejdet med borgerinddragelse. Særligt kapitel 2 "Kommunikativ planlægningsteori - nye idealer for borgernes rolle i planlægningen" og kapitel 6 "En vilje til planlægning: Om styring via rationalitet, viden og praksis" er relevant læsning.

Tortzen, Anne: Demokratisk fornyelse - Byer der går foran. Hans Reitzels Forlag, 2020
Lise Holm-Rasmussen siger: Bogen giver et indblik i arbejdet med demokratisk fornyelse i fire af de europæiske byer, der går foran. Samtidig giver bogen begreber og metoder til nye måder at arbejde på og til at forstå, hvad der er på spil i demokratiet og i byudviklingen.
 
Vejre, Henrik m.fl.: Byer for fremtiden I: Hildebrandt, Steen (red.): Bæredygtig Global Udvikling - FN's 17 verdensmål i et dansk perspektiv. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016
Lise Holm-Rasmussen siger: Hvad betyder FN's verdensmål for planlægningen og udviklingen af vores byer i et bredt perspektiv? Dette kapitel ser på sammenhængen mellem byplanlægning, borgerinddragelse og indfrielsen af FN's verdensmål nr. 11 - herunder best practise eksempler fra en dansk kontekst.

Borgerinddragelse ude fra og ind, Lloyd, Andreas og Pass, Nadja: Borgerlyst. Borgerlyst 2018 og 
Lumholt, Karen (red.): Futuriblerne - Fremtidens fællesskaber vol. 1 og 2. Selskabet for Fremtidsforskning, 2018

Lise Holm-Rasmussen siger:  Indblik i borgerdeltagelse og fællesskaber, der gror nede fra, kan kvalificere inddragelsesprocesser i det offentlige: Hvordan kan planlægningen gribe eller understøtte bottom-up processer og initiativer? Hvor oplever borgerne, at barriererne for deltagelse er? Hvordan kan planlægningen bliver inspireret af borgerinitierede eksperimenter? Der er utrolig meget inspiration at hente i de tre bøger, hvis man vil arbejde med deltagelse i et bredt perspektiv.

Læs mere Læs mindre

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også ringe på vores hovednummer 8779 6300 eller skrive til hej@komponent.dk. Så sørger vi for, at din henvendelse lander det rigtige sted, og du hører straks fra os.

Hanne Lykke
Chefkonsulent
Hanne Lykke