Du leder kollegaer – men uden personaleansvar og uden tydelige hjørneflag for det, I skal lykkes med. Ny bog sætter ord på kollegaledelse og giver konkrete redskaber til at styrke dit mandat og sikre dine kollegaers følgeskab i en kompleks hverdag, hvor din loyalitet går i to retninger.
Udgivet den 25-02-2026

Der findes mange kollegaledere i kommunerne. I kalder jer måske bare noget andet: 

Fagkoordinatorer. Projektledere. Tovholdere. Interne konsulenter. Udviklingsansvarlige. Specialister med særlige funktioner. I samler trådene, skaber fremdrift og bliver ofte dem, andre kigger på, når retningen skal findes.

I leder opgaver og kollegaer, ofte med et mandat, der er mere antydet end tydeligt formuleret. Og det udfordrer både dine handlemuligheder og samarbejdet med dine kollegaer og organisationen. 

Det er en meningsfuld rolle, fordi du er med til at skabe organisatorisk sammenhængskraft, men den er også krævende. Det er netop denne virkelighed, bogen Kollegaledelse – styrk dit mandat og følgeskab tager fat i.

Bogen er skrevet af Hanne Lykke og Maja Hjorth Just, der begge er chefkonsulenter i Komponent – Kommunernes Udviklingscenter. De underviser offentlige medarbejdere i ledelse uden formelt personaleansvar, blandt andet på forløbene Ledelse uden formelt personaleansvar, Den Offentlige Projektlederuddannelse og Den Offentlige Lederuddannelse

I undervisningen møder de igen og igen de samme dilemmaer: Et utydeligt mandat fyldt med ledelsesmæssige gråzoner og forskellige rolleforventninger, kollegaer, der udfordrer kollegalederens beslutninger og en kollegaledere, der endnu ikke helt er tjekket ind i ledelsesrollen. 

Køb med 20% rabat

Komponents kunder får 20% rabat på bogen. Skriv dig op her og få rabatkoden tilsendt. 

 

Normalpris: 350 kr. 
Du betaler kun 280 kr.

Kollegaleder af Hanne Lykke og Maja Hjort Just

Kollegaleder: Styrk dit mandat og dit følgeskab

Uformel ledelse, ledelse uden formelt personaleansvar, kollegaleder. Her er bogen til dig, der som leder uden formelt mandat er afhængig af legitimitet og følgeskab for at lykkes. 

Kollegaledelse hjælper dig på vej som kollegaleder, uanset om du er ny eller garvet i opgaven. Det er en prakisnær håndbog, hvor du kan spejle dig i casepersonernes praksis, reflektere over relevante teorier og værktøjer og blive inspireret til nye handlinger sammen med dine kollegaer og din leder. 

Kollegaledelse er skrevet af Hanne Lykke og Maja Hjort Just fra Komponent og er udgivet på DJØF Forlag i februar 2026. 

Læs et uddrag af bogen her

 

Bogen giver dig et nyt sprog for en rolle, du og mange andre udfylder, men som sjældent er tydeligt defineret. Den indeholder modeller og refleksionsværktøjer, som du kan bruge i hverdagen, og du får et genkendeligt billede af de dilemmaer, som følger med, når du leder uden formelt personaleansvar. 

For kollegaledelse er efterhånden en central del af den måde, vi organiserer velfærd på. Spørgsmålet er ikke, om rollen findes. Spørgsmålet er, hvordan vi gør den tydeligere, stærkere og mere bæredygtig.

Denne bog er et bud på svaret.

En rolle midt i organisationen

Kollegaledelse er en position midt i organisationen, hvor du både er en del af det kollegiale fællesskab og samtidig har en funktion som bindeled og støttefunktion til ledelsen. Det kan være i et projekt, i et tværgående udviklingsarbejde, i den daglige drift med et fagligt ansvar eller en helt anden konstellation. 

Bogens grundlæggende pointe er, at legitimitet ikke automatisk følger med funktionen. Legitimitet kræver organisatorisk rolleaccept både hos ledelse og medarbejderen, og den kræver, at du som kollegaleder lykkes med at integrere rollens normer og værdier i din praksis. Hvis den del vakler, mærkes det hurtigt i samarbejdet og i opgavens kvalitet. Kollegaledelse ligger derfor ikke kun på dine skuldre, det handler også om den organisatoriske modenhed til distribueret ledelse. 

Når ledelse deles, opstår der gråzoner

I mange kommuner deles ledelsesopgaver ud på flere personer. Det giver fleksibilitet, men det skaber også gråzoner. Usikkerheden viser sig ofte i helt konkrete situationer: Hvem har den endelige beslutningskompetence? Hvor langt rækker mit råderum i praksis? Og hvornår er det nødvendigt at inddrage min leder? Hvis de forventninger ikke er afstemt, lander tvivlen som regel hos dig.

I bogen Kollegaledelse udfoldes Den organisatoriske rolleacceptmodel som et redskab til at skabe klarhed om retning, rammer, roller og ansvar. Modellen viser, hvordan mandat og følgeskab hænger sammen og kontinuerligt må forhandles. Samtidig er modellen et samtaleredskab, som hjælper dig til at skabe øget kvalitet og forbygge tvivl og uklarheder på forkant mellem dig og din leder og i arbejdsfællesskabet.

Den organisatoriske rolleacceptmodel viser, hvordan mandat og følgeskab hænger sammen og kontinuerligt må forhandles.
Den organisatoriske rolleacceptmodel, Kollegaledelse (2026)

Legitimitet uden formel magt

Din legitimitet handler også om at kunne udvikle og navigere i relationer organisatorisk. Derfor er evnen til at være en god samtalenavigatør helt central. Det handler om at kunne invitere til faglig uenighed uden at miste retning. Om at kunne stå i modstand, der måske i virkeligheden dækker over bekymring for kvalitet eller faglig identitet. Og om at finde balancen mellem at lytte og at beslutte.

Samtalenavigatørmodellen giver konkrete greb til at facilitere dialoger og møder, hvor der både er plads til forskellige perspektiver og behov for fremdrift. Et gennemgående budskab er, at modstand ofte er udtryk for engagement. Når den håndteres klogt, kan den styrke både løsningen og fællesskabet.

Et kapitel til lederen

Fordi kollegalederen ikke kan lykkes alene, retter bogen retter også blikket mod din formelle leder. 

Som leder må man løbende overveje, hvordan man bedst understøtter rollen i praksis. Hvornår skal man bakke tydeligt op for at beskytte mandatet? Hvornår skal man holde sig tilbage for ikke at overtage ansvaret? Og hvordan sikrer man, at kollegalederen ikke står alene i organisatoriske spændinger?

Kollegaledelse er derfor et makkerskab, hvor lederen har ansvar for at skabe klarhed og stå bag kollegalederen, især når det bliver vanskeligt. Hvis du som kollegaleder står alene i gråzonerne, bliver rollen sårbar. Hvis din leder tager medansvar, bliver den en styrke.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

Hanne Lykke
Chefkonsulent
Hanne Lykke
MAHJ1500x920_webfokus_ini.png
Chefkonsulent
Maja Hjorth Just