Når Barnets lov bliver en realitet, formentlig i efteråret 2023, er ambitionen, at udsatte børn og familier skal have bedre hjælp. Hjælpen skal gives tidligere, og en anbringelse skal ikke længere ses som sidste udvej, men derimod som et blandt flere forebyggende tiltag i de mest udsatte familier.
Reformen lægger dermed op til en mere konsekvent tilgang i mødet med udsatte børn og deres familier. Kommuner skal hurtigere skride til anbringelse fremfor som hidtil at have fokus på at forebygge anbringelse. Det er en ændring, som kalder på tæt faglig ledelse, grundig sagsbehandling af høj kvalitet og gode relationelle processer med familierne. Ellers bliver det svært at sikre, at de børn, der anbringes, også hjælpes ved at anbringelsen fører til bedre trivsel.
Et andet centralt element i lovforslaget er, at børn og unge skal inddrages mere i deres sag, og at de ikke blot skal kende, men også gøre brug af deres rettigheder. De skal opleve et børnevenligt system, og de skal vide hvor og hvem de kan henvende sig til i kommunen, hvis de har brug for hjælp.
I Komponent hjælper vi kommunerne med at implementere Barnets lov. Som optakt til et partnerskab mellem Komponent, KL og 18 kommuner har vi bl.a. gennemført en parathedsanalyse, som undersøger kommunens aktuelle praksis sammenholdt med den nye praksis, som efterspørges i Barnets lov.
Analysen peger på fire centrale udviklingsbehov:
- Der bliver behov for at gentænke den måde, sagsbehandlingen er organiseret på, hvis vi skal understøtte, at udsatte børn og unge oplever kontinuitet og ikke møder for mange myndighedspersoner på deres vej rundt i det kommunale system
- Der er behov for kommunikations- og samtalekompetencer og kendskab til metoder og redskaber til hyppig og god dialog med børn og unge, hvis de skal opleve sig reelt inddraget i sagsbehandlingen og kende og gøre brug af deres rettigheder
- Der bliver behov for at undersøge kapaciteten og behovet for udvikling af nye tilbud, hvis udsatte børn og unge skal have hurtigere hjælp, og hvis hjælpen skal skabe udvikling
- Der bliver behov for at tilpasse samarbejdet mellem myndighed og udfører, så indsatserne kommer hurtigt i gang og løbende bliver justeret.
Parathedsmålingen har sat retningen for kommunernes implementeringsplaner, og de 18 kommuner i partnerskabet er allerede nu i gang med at tage fat på de vigtigste temaer.
Stigende udgifter kræver faglig ledelse og styring
Når ændringerne i Barnets lov skal implementeres, er der ligeledes behov for at arbejde med eksisterende vaner, strukturer og tilgange i den faglige praksis i kommunerne. Og der bliver behov for at tilrettelægge den faglige og økonomiske styring på nye måder, når flere anbringelser og tidligere hjælp medfører stigende udgifter.
Da Barnets lov f.eks. fordrer individuelle tidsfrister og rettidige indsatser, skal man som leder være tættere på både den enkelte sag og på de initiativer og indsatser, som tilbydes. Hvis man ikke allerede gør det, bør man som leder begynde at interessere sig for, om man i opfølgningerne har tilstrækkeligt fokus på effekt og progression for børnene? Og for, om vi får justeret eller afsluttet indsatser, der ikke virker, så de ikke løber i flere år uden nævneværdig effekt? Har vi flere foranstaltninger i gang på samme tid? Og får vi inddraget netværket tilstrækkeligt i løsningerne?
Det er spørgsmål, som handler om både faglighed (leverer vi den rette indsats?) og styring (er vi effektive nok med de midler, vi har til rådighed?), og som er med til at sikre, at de mest udsatte børn og deres familier får mest mulig service og støtte med de ressourcer, vi har til rådighed.
