Ja, det har de i allerhøjeste grad. For sundhed er en del af dagligdagen, og de hverdagssammenhænge, som medarbejderne fra socialpsykiatrien indgår i med borgerne, er det helt rigtige sted at støtte borgerens fysiske helbred.
Udgivet den 07-04-2021

Mennesker med alvorlig psykisk sygdom lever meget kortere tid, end personer uden psykisk sygdom; i gennemsnit lever kvinder syv år kortere, og mænd 10 år. Det er især selvmord, alkoholmisbrug og hjerte- og luftvejssygdomme, der er skyld i det. En står del af årsagerne til de korte liv bunder altså i fysiske sygdomme, som kommer af den måde, som borgerne lever på. Det er ikke livsstilstilvalg, men en typisk konsekvens af psykisk sygdom og hvad den indebærer; psykofarmaka, underlødig kost, overvægt, mangelfuld tandhygiejne, søvnproblemer, begrænset fisk aktivitet og ofte misbrug og rygning. Psykofarmaka kan i sig selv øge risikoen for fx hjertekarsygdomme og diabetes.

De fleste af forholdene giver ikke blot overdødelighed, men også ringere livskvalitet og trivsel. Mange borgere vil gerne ændre livsstil, hvad angår fx rygning, kost og fysisk aktivitet. De tabte leveår skyldes også, at psykiatriske patienter i mange tilfælde får en dårligere behandling for deres fysiske sygdomme, bl.a. fordi deres symptomer bliver overset eller negligeret i sundhedsvæsenet.

Skab en bedre ramme for livet

En del af lidelserne og overdødeligheden kan for en stor del forebygges, men det kræver, at borgerne i langt højere grad end i dag får hjælp til at ændre deres livsstil. Derfor er der brug for, at socialfaglige medarbejdere med relation til borgerne kobler sundhedsindsatser på dagligdagen, så det passer til og understøtter den enkelte borgers mål, værdier og ressourcer. Det skal være for at skabe en bedre ramme for livet og ikke en bedre ramme for sundhed.

Sundhedsindsatser er fx at tilbyde aktiviteter til at komme ud at røre sig, som sjov eller med konkurrenceelementer, og at involvere borgerne i udformningen af et tilbuds kostpolitik. Sundhedsindsatser er også at tale med den enkelte borger om en eventuel bekymring for helbredet, at understøtte at læge-, tandlæge- og sygehusbesøg sker i tide og at tilbyde at deltage i møder med sundhedsvæsenet for at bakke borgeren op.

Janna Sylvestersen er ergoterapeut, master i køn og kultur og lektor. Underviser i bl.a. i rehabilitering og forandringsledelse og har stor erfaring i at samarbejde med aftagere om at udvikle målrettet kompetenceudvikling samt i projektledelse. Janna Sylvestersen underviser aktuelt på følgende kurser:

 

Praksiskursus om Socialfagligt fokus på sundhed hos borgeren

Få ny viden, værktøjer og færdigheder til at arbejde med sundhed og sundhedsforebyggelse i det socialpædagogiske arbejde – både organisatorisk og i forhold til den enkelte borger.

Læs mere >>

Videnskursus om socialfagligt fokus på sundhed hos borgeren

Bliv klogere på integrationen af somatiske og mentale sundhedsaspekter i det socialpædagogiske arbejde med nye værktøjer, der understøtter borgerens sundhed i den recovery-orienterede rehabilitering.

Læs mere >>

Læs mere Læs mindre
Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig.