Mens Nora Berisha og Kasper Phil Jørgensen begge var ansat i Center for børn, unge og familier i Helsingør Kommune, arbejdede de med at balancere pædagogisk socialfaglighed og økonomi. Derfor blev det omdrejningspunktet for deres speciale på Den Offentlige Lederuddannelse. I specialet udforskede de, hvordan økonomistyring kan transformeres fra et rent teknisk redskab til en meningsskabende ledelsespraksis, der styrker både faglig kvalitet, medarbejdermotivation og organisatorisk samlingskraft. 

Nora er tidligere kontraktkonsulent i Center for børn, unge og familier, hvor hendes ledelsesansvar hovedsageligt var baseret på faglig ledelse samt implementering af økonomisk bevidsthed i frontlinjen. Nora er for nyligt indtrådt i en ny stilling som adjunkt på Københavns Professionshøjskole på socialrådgiveruddannelsen.

Kasper Phil Jørgensen er stadig leder af SSP og Familieværftet i Center for børn, unge og familier i Helsingør Kommune, hvor hans ledelsesrum dækker over personaleledelse og ledelse af ledere. 

Borgernes penge og faglig etik

Noras og Kaspers speciale indeholder en vigtig erkendelse; At økonomien i den sociale sektor altid er borgernes penge, og derfor også er et etisk spørgsmål. Denne erkendelse åbner for en ny dimension af etikken i det pædagogiske og socialfaglige arbejde. Den økonomiske bevidsthed kræver en sondring omkring dette af både medarbejdere og ledere.

Ifølge Nora og Kasper ligger der derfor en faglig og profession etisk refleksion over, hvordan disse midler administreres, og hvordan de fordeles til de udsatte borgere, der har brug for hjælp.

”Hvordan sikrer man, at alle i en udsat position, får den pakke, de har brug for - tilrettelagt til det enkelte individ?”

- Det handler om at sikre den rette indsats, så det er hverken mere eller mindre, men helt tilrettelagt til det unikke individ, som vi står overfor i hver enkelt sag,” fortæller Nora.

Motiverede samtaler og ambivalens

Som en del af arbejdet med deres speciale, inddrog Nora og Kasper teorien om Den Motiverende Samtale (MI), som normalt anvendes i socialfaglig praksis. For dem viste det sig, at MI gav redskaber, der kan bruges direkte af dem selv og af lederne tæt på medarbejderne.

De peger på vigtigheden af at se det som ”ambivalens” frem for ”modstand” hos medarbejdere, når de virker skeptiske over for forandringer.

Ifølge Nora og Kasper kan man, når man forstår en medarbejders bekymringer som ambivalens frem for modstand, møde dem på en helt anden måde. Der er her tale om, at ambivalensen kan åbne for muligheder, som medarbejderne kan italesætte. 

En stillingtagen i forhold til den økonomiske ramme må gerne deles med medarbejderne, således at medarbejderne får ejerskab over processen, når der skal udformes nye strategier og handlemåder. Dermed kan de nye strategier give bedre mening. 

Der skal en kulturændring til

Nora og Kasper reflekterer over, at hele mindsettet omkring ordet ’økonomi’ kræver en kulturændring. I specialet peger de på, at forandringer ikke sker fra den ene dag til den anden. Der er behov for tid, tillid og troværdighed.

 -Du kan ikke have en motiverende samtale på fire minutter. Du bliver nødt til at sætte noget mere tid af,” fortæller Kasper.

En motiverende samtale kræver mere end et par minutter, den kræver, at man er oprigtig, og at medarbejderne kan mærke det. På den måde bliver kulturændringen et længerevarende arbejde, fordi kultur skabes i interaktioner ved gentagelser.

Nora fortæller, at det er noget man skal gøre løbende hver dag, hen over kaffen med kollegaer, ind i et møde, sammen med topledelse, borgergrupper mm. 

Fra speciale til praksis

Siden de har afleveret deres speciale, har de begge benyttet deres specialets pointer i deres hverdag.

Nora bruger den økonomiske refleksion som en naturlig del af hendes måde at tale om socialfaglighed på i sin rolle som adjunkt.

Kasper anvender også specialets pointer i sit ledelsesarbejde, hvor han bl.a. skal gennemføre en større ledelsesrokade, som også er økonomisk betonet, fordi ressourcerne er knappe. Og her synes Kasper det er rart at have noget teori med fra specialet.

Fra dialog til speciale

Nora og Kasper har samarbejdet hele tiden, da de har arbejdet på samme center. De har skrevet alle opgaver på lederuddannelsen sammen, fordi de kunne reflektere og anvende teorierne og metoderne aktivt i deres daglige praksis. 

I samarbejdet omkring specialet har de haft løbende refleksioner og diskussioner og tjekket ind hos hinanden undervejs. På den måde diskuterede de sig frem til en opgave, som passede til den kontekst begge sad i; Nemlig den økonomiske ramme, der skulle få en rolle i den daglige praksis, på alle niveauer af organisationen. 

Kasper fortæller, at det har været en gave at kunne anskue specialet fra to forskellige positioner. Samtidigt kunne Nora beskrive, hvordan det ser ud i praksis hos medarbejdere og borgere, mens Kasper kunne indkapsle topledelsens strategier og mindset. Dermed fik de et samlet helhedsbillede af situationen omkring økonomi og de rammer, der præger arbejdet i kommunen.

Nora og Kaspers tilgang peger på, at økonomisk styring kan blive et redskab til at skabe sammenhæng, tillid og kvalitet i arbejdet med mennesker. Og netop den indsigt, mener de, er afgørende for fremtidens offentlige ledelse.