I Vejen Kommune har man siden 2017 arbejdet med systematisk at klæde medarbejdere, der arbejder med demente borgere, på med redskaber til at håndtere udadreagerende adfærd. Komponent støtter op om medarbejdernes tryghed i arbejdet med et kompetenceudviklingsforløb om udadreagerende adfærd og redskaber til forebyggelse af vold.
Udgivet den 13-12-2021

Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring 8000 af de ca. 89.000 danskere, der anslås at have demens, såkaldt udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd kan påvirke trivslen og arbejdsmiljøet hos de mennesker, hvis job det er at tage sig af de demensramte borgere. I Vejen Kommune har man siden 2017 sørget for, at alle medarbejdere på ældreområdet har en grundlæggende viden om demens, mens man på demensområdet er gået skridtet videre og systematisk har givet medarbejderne kurser i personlig tryghed. 

– På demensområdet oplever vi, at medarbejderne har brug for især noget praktisk viden om, hvordan de arbejder med de udadreagerende borgere. De har brug for konkrete redskaber, der giver dem tryghed og handlemuligheder i de vanskelige situationer, som ellers kan være med til at stresse dem og gøre arbejdsmiljøet hårdt. Det får de med det kursus i personlig tryghed, som vi har valgt at udbyde hvert efterår, siger Gitte Grøndal Fallentin, der er områdeleder ved Aktivitet og Rehabilitering i Vejen Kommune.

Nye handlekompetencer kan give ro på jobbet

Siden 2017 har omkring 100 medarbejdere været igennem kurset om personlig tryghed, og ifølge Gitte Grøndal Fallentin er medarbejderne glade for den nye viden og de redskaber, som de to undervisere Kevin McPherson og Silas McPherson deler ud af på kurset. 

– Noget af det, jeg hører medarbejderne sige, er, at kurset har en høj grad af håndgribelighed og en meget praktisk tilgang, hvor de kommer op af stolen og øver nogle greb til f.eks. at komme fri i situationer, hvor man bliver holdt fast, og at gøre det uden at optrappe konflikten. På den måde giver kurset dem nogle redskaber til at være i de svære sager og sammen med de udadreagerende borgere på den mindst indgribende måde, siger Gitte Grøndal Fallentin og fortsætter: 

– Når vi arbejder med demente, vil der altid være svære sager, men det er mit indtryk, at kurset kan være med til at give medarbejderne noget ro i forhold til at være i det, der er svært. Det kan være med til at give dem nogle handlemuligheder og en grundlæggende tro på, at de har nogle redskaber, de kan sætte i spil, hvis det, de plejer at gøre, ikke virker. Og netop det at have handlemuligheder tænker jeg er alfa omega for os mennesker, også når vi taler arbejdsmiljø.

Nyt kursus: Udadreagerende adfærd - få redskaber til forebyggelse af vold

Du kan møde Kevin McPherson og Silas McPherson som undervisere på Komponents kursus Udadreagerende adfærd - få redskaber til forebyggelse af vold. Kurset kan hentes hjem til egen organisation, da den største effekt opnås gennem en fælles kollegial indsats. 

Læs mere Læs mindre
Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Vil du vide mere om, hvordan vi har løst denne opgave? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også ringe på vores hovednummer 8779 6300 eller skrive til hej@komponent.dk. Så sørger vi for, at din henvendelse lander det rigtige sted, og du hører straks fra os.

LEHA
Chefkonsulent
Lene Hausted
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen