På otte webinarer, som nu kan ses som optagelser, gennemgås centrale styringstemaer for området. Hvert webinar varer halvanden time. Webinarerne er målrettet socialchefer, ledere, koordinatorer samt sagsbehandlere, pædagoger samt økonomi og udviklingskonsulenter med særlige ansvarsområder på det specialiserede voksenområde. Webinarerne blev afholdt fra februar til oktober 2025.
Klik på link for at læse mere om de enkelte webinarer inkl. om de mange kommunale gæster mf. der har været med os i studiet.
Flere har fortalt, at de har hørt webinarerne som podcasts.
Se også de mange materialer: F.eks. Aalborg Kommunes instrukser ift. de nyere magtanvendelsesregler samt Ikast-Brandes materialer om ”Bedre mål”.
Indhold
1: KØF 2025: Sådan lød budskabet til jeres politikere og topledelse
2: Data: Styr ikke i blinde – find nøglen til en stærkere styringspraksis
3: De dyre sager: Sådan styrer I bedst
4: Ny ældrelov: Hvad betyder den for socialområdet?
5: Implementering af ny lovgivning og fokus på de nye regler om magtanvendelse
6: Effektiv drift af botilbud
7: Endnu bedre opfølgninger og personrettet tilsyn på det specialiserede voksenområde
8: Gode prognoser kræver tydelige metoder og god ledelsesinformation
KØF 2025: Sådan lød budskabet til jeres politikere og topledelse
Udgifterne på det specialiserede socialområde er vokset med 10% på fire år, ligesom der har været en vækst på 15% på bare to år i antallet af borgere i de botilbud, som koster over to mio. kr. Der er ingen umiddelbare quick fixes til at bremse udviklingen, men regeringen og KL har aftalt at styrke kommunernes faglige og økonomiske styring af området.
Heldigvis viser erfaringerne også, at der er mange handlemuligheder lokalt i den enkelte kommune for både chefer, ledere og politikere. Budskabet er, at blikket skal rettes indad mod egen praksis.
Bliv klogere på:
- Hvordan myndighedernes faglige praksis kan være udgiftsdrivende
- Hvordan manglende kvalitet i tilbuddene kan være udgiftsdrivende
- Hvordan mangler i tilbudsviften kan være udgiftsdrivende
- Og helt kort – hvordan utilstrækkelige styringsredskaber påvirker mulighederne for at styre og lede
Data: Styr ikke i blinde – find nøglen til en stærkere styringspraksis
Økonomisk styring kræver faglig ledelse, og begge dele skal ske på oplyst grundlag. Styring kræver viden i form af data – ikke nødvendigvis mange, men de rigtige og de samme hver gang. Det giver overblik over de største udgiftsdrivere, så der er grundlag for at sammenligne og følge udviklingen og dermed vide, hvilke områder der skal handles på.
Vi oplever imidlertid, at nogle kommuner styrer med nedsat syn – og nogle gange helt i blinde. Nogle gange er de data, der styres efter, for gamle, og andre gange er de slet ikke korrekte. Læg dertil, at I mangler redskaber centralt og decentralt, at takst- og ressourcemodeller er forældede osv.
Bliv klogere på:
De ni afgørende styringsredskaber, som Komponent har identificeret, fordelt på tre centrale temaer:
- Daglig faglig styring
- Det strategiske ledelsesfundament
- Styring af egen tilbudsvifte
Ledelsesinformation, der øger viden og giver mulighed for faglig og strategisk styring af området.
De dyre sager: Sådan styrer I bedst
I Danmark har vi knap 2.300 borgere, som er i et botilbud til over to mio. kroner om året. Antallet er tilmed vokset ca. 15% fra 2022 til 2024 – både i alle udgiftsniveauer og i alle aldersgrupper. Det viser Komponents og KL’s undersøgelser fra 2022 og 2024, hvor henholdsvis 59 og 47 kommuner deltog. Allerede første analyse viste meget stor variation mellem andel, diagnosegrupperinger og andre mere forklarende faktorer. Opfølgningen viser stigning i antal og andel hos de fleste – i både alle pris- og alderskategorier. Hvordan kan og skal vi bruge denne viden?
Vi får besøg af Rehabiliteringsleder Ulla Leth, der er leder af Specialtilbuddene Grevenlundsvej, Lindegården, Hollufgårdsvej og Støttecenter Solfaldsvej i Odense Kommune. Ulla er en erfaren botilbudsleder af tilbud til borgere med komplekse behov og er herudover VISO-rådgiver. Fra udførerperspektivet giver Ulla bud på, hvorfor der kommer flere og flere borgere over 2 mio. kr. Og ikke mindst kommer hun med bud på, hvad kommunen strategisk bør tage fat i, og hvad myndighed konkret skal være særligt opmærksom på omkring den enkelte borger.
Bliv klogere på:
- Hvad viser KL og Komponents screeningerne og opfølgningen af de dyre botilbud?
- Hvad sker der i KL og forhandlinger ift. netop dette?
- Hvilken overordnet strategi og hvilke faglige tiltag har de kommuner, som er lykkedes med at holde antallet i ro, og hvad kan I lære af dem?
- Hvad kan I gøre i jeres kommune for at bremse væksten i brug af dyre botilbud?
I webinaret deltager også chefkonsulent Rigmor Lund fra KL.
Ny ældrelov: Hvad betyder den for socialområdet?
Implementering af den nye ældrelov er i fuld gang i mange kommuner. Den overordnede vision er, at de ældre skal have en mere værdig, nærværende og fleksibel pleje, der imødekommer den enkelte borgers behov og ønsker. Og medarbejderne skal vises en tillid, som giver plads til at bruge deres faglige dømmekraft og kendskab til den ældre. Sammen med større selvbestemmelse, tillid og lokal forankring er det grundtankerne i den nye ældrelov. Men hvad betyder denne omlægning for socialområdet? Og er her inspiration og læring for socialområdet at hente på ældreområdet?
Bliv klogere på:
- Hvad betyder den nye ældrelov for det specialiserede socialområde?
- Er der lavthængende frugter, fx i form af ny faglig praksis på ældreområdet, som kan inspirere styringen og ledelsen på socialområdet?
- Der vil ske store økonomitekniske ændringer – hvor skal I på socialområdet være opmærksomme?
Også deltagelse af chefkonsulent Tina Rosendahl Nielsen fra Komponent.
Implementering af ny lovgivning og fokus på de nye regler om magtanvendelse
Langsomt begynder aftalerne på handicapområdet at tage form. Næste skridt er implementering, som erfaringsmæssigt kan være svær. Er den særlig svær på socialområdet? Og hvis ja, hvad bør I så være særligt opmærksomme på?
I 2024 trådte nye regler om magtanvendelse i kraft. Erfaringer viser imidlertid, at opmærksomheden på at implementere dem i den enkelte kommune er meget forskellig. Men faktisk kan udgifterne til det enkelte tilbud og den enkelte borger reduceres ved at iværksætte de nye regler, som bl.a. har til formål at skærme og sikre de borgere, som har mest behov for det. For adfærden hos borgere, som ikke er skærmet og støttet godt nok, risikerer at blive uhensigtsmæssig, og det kan øge udgifterne til fx ekstra personale til overvågning.
Bliv klogere på:
- Hvad betyder de nye regler om magtanvendelse – og hvad er effekten for borger og udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde?
- Hvorfor er implementering svær, og hvordan kan I være opmærksomme på, hvad der hæmmer forandring hos jer?
- Hvordan Aalborg Kommune har arbejdet med implementering af de nye regler om magtanvendelse
- Proces og implementering af lydovervågning af 43 borgere på tre botilbud om natten
I webinaret deltager også:
- Rigmor Lund, chefkonsulent i KL
- Mette Tranevig, centerchef i Komponent
- Lene Kalstrup, visitationschef i Aalborg Kommune
- Helle Mikkelsen, afdelingschef for handicap, socialpsykiatri og myndighed i Haderslev Kommune
Effektiv drift af botilbud
De kommunale tilbud på det voksenspecialiserede område har – meget groft sagt – kun haft den lokale topledelses og politikeres interesse, hvis tilbuddet har haft et merforbrug, eller hvis udviklingen af nye tilbud har betydet en besparelse. Den faglige og udviklingsmæssige kvalitet har sjældent fået den store opmærksomhed.
Men: Dårlig kvalitet og manglende fremtidssikring af tilbudsviften øger udgifterne, fordi borgeres udvikling og medarbejdernes arbejdsmiljø påvirkes i negativ retning. Derfor skal opmærksomheden rettes mod kvaliteten i jeres nuværende tilbud, og I skal vide, om kommunen har en tilstrækkelig og fremtidssikret tilbudsvifte.
Bliv klogere på:
- Hvordan får I styr på kvaliteten på jeres tilbud?
- Udvikling af tilbudsviften – hvorfor og hvordan?
- Hvordan gør I?
- Hvilke styringsredskaber har I til rådighed, så I kan sætte det lange lys på?
I webinaret deltager også:
- Maja Gammelgaard, udførerchef i Aabenraa Kommune
- Kirsten Bundgaard, chef for handicap og psykiatri i Herning Kommune
- Morten Aggerholm, vicekontorchef på socialområdet i Region Nordjylland
Endnu bedre opfølgninger og personrettet tilsyn på det specialiserede voksenområde
Jf. servicelovens § 148 skal en borgers handlekommune føre tilsyn med de tilbud, som kommunen i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Kommunen tilrettelægger selv, hvor mange personrettede tilsyn de gennemfører, om det er telefonisk eller i fremmøde – og hvad tilsynet skal indeholde. Og ingen holder øje – der er nemlig tale om faktisk forvaltningsvirksomhed.
Med generelle stigninger i udgifter til botilbud, øget fokus på borgeres progression og trivsel samt reduktionen i Socialtilsynenes driftstilsyn er det blevet endnu vigtigere at lave gode personrettede tilsyn: At følge op for at se, om borgere får den hjælp, de har behov for og er visiteret til.
På webinaret sætter vi fokus på det personrettede tilsyn. Hvorfor er det vigtigt? Hvordan kan arbejdet systemunderstøttes i VUM 2.0? Hvordan kan opgaven tilgås strategisk og i praksis i kommunerne? Hvad er de gode erfaringer og råd fra kommuner, der går systematisk til opgaven?
Vi fokuserer på den socialfaglige opfølgning på borgeren og kvalitet i indsatsen. Socialfagligheden er en forudsætning for en ordentlig dialog om pris – men takst og takstforhandling er ikke omdrejningspunktet i webinaret.
Gode prognoser kræver tydelige metoder og god ledelsesinformation
På vores sidste webinar i denne række sætter vi fokus på gode prognoser. Prognoser bruges jo i de løbende opfølgninger (kort sigt) såvel som budgetlægningen (lang sigt) – og skal både kunne forklares og forsvares. Mange prognosemodeller er udviklet og afprøvet, men på et område hvor alle afgørelser er konkrete og individuelle, kan gode prognoser og budgetforudsætninger være en udfordring.
Det gode prognosearbejde kræver valg af og tydelighed i anvendte variable, men kræver også en samtidig god og løbende ledelsesinformation. En ledelsesinformation, der giver mulighed for god faglig ledelse med rettidig omhu – og som sikrer, at udviklingen kan forklares med data, der igen kan omsættes og bruges til kvalificering af prognoser.
Vi har besøg af KL's Peter Riis, der kort introducerer og viser det opdaterede FLIS-produkt på det specialiserede voksenområde. Herudover har vi oplæg fra Komponents dataeksperter Heidi Bødker Gantzel og Marie Engstrøm Graversen, der fortæller om deres betragtninger og metoder ift. prognosearbejdet. Og ikke mindst kigger vi på gode kommunale eksempler på god ledelsesinformation.
