Professor i kunstig intelligens og sprogteknologi ved Københavns Universitet.

Anders Søgaard er professor i kunstig intelligens og sprogteknologi ved Københavns Universitet. Med en baggrund som både forfatter, lingvist og AI-forsker bevæger han sig i krydsfeltet mellem teknologi, sprog og menneskelig erkendelse. Han har forsket i kunstig intelligens og sprogteknologi gennem mere end 15 år og er forfatter til flere bøger om AI og teknologiens betydning for samfundet. Søgaard er desuden en flittigt anvendt ekspert i medierne, hvor han bidrager til debatten om kunstig intelligens og dens konsekvenser.

Det bidrager han med på AI-dagen

Anders udfordrer forestillingen om AI som et neutralt produktivitetsværktøj og sætter fokus på, hvordan teknologien påvirker vores tænkning og dømmekraft. Med afsæt i den nyeste forskning undersøger han, hvornår AI styrker den faglige opgaveløsning, og hvornår vi risikerer at miste kreativitet og innovation, når stadig mere af det intellektuelle arbejde overlades til maskiner.