Få konkrete værktøjer og den viden, der er nødvendig for, at I kan begynde arbejdet med at transformere jeres daglige arbejde med generativ AI på Den kommunale AI-dag.

Kunstig intelligens er ikke længere noget, der hører fremtiden til - det er en realitet i den kommunale hverdag. Med AI rykker nye digitale muligheder tættere på kerneopgaverne i kommunerne og skaber nye veje til både udvikling og drift. Men for at udnytte potentialet kræver det lokal retning, ansvar og viden.

For andet år i træk inviterer Komponent og KL til Den kommunale AI-dag - en konference dedikeret til dig, der arbejder i en kommunal organisation og vil være med til at omsætte AI fra potentiale til praksis. Den digitale fremtid er nu, og på årets AI-dag stiller vi skarpt på ledelse, trivsel og demokrati i en tid, hvor teknologien for alvor flytter ind i den kommunale hverdag.

Du kan se frem til en dag med oplæg fra både eksperter og kommunale praktikere, der deler konkrete erfaringer med, hvordan AI allerede er i spil lokalt. Konferencen giver dig inspiration, faglig opdatering og mulighed for at få praktisk erfaring og udveksle idéer med kolleger fra hele landet.

Uanset om du arbejder med strategi, ledelse, udvikling eller drift, får du viden og værktøjer, der gør dig bedre rustet til at navigere i en digital virkelighed i forandring.

Varighed: 1 dag
Pris og rabatmulighed

Prisen er 2.500 kr. pr. deltager.
Prisen er kr. ekskl. moms.

Kunstig intelligens foregår ikke i et vakuum, og derfor vil vi gerne opfordre til, at I deltager flere sammen, så drøftelserne kan leve videre efter konferencen. Derfor får I 10 % rabat på tilmeldingerne, hvis I deltager flere end tre personer fra samme afdeling (samme ean-lokationsnummer). 

Tilmeldingen er bindende.

Få besked når du kan tilmelde dig

Sæt dit kryds i kalenderen nu og skriv dig op på mailinglisten - så får du direkte besked, når vi åbner for tilmeldinger.

På Den kommunale AI-dag får du:

✓   Mulighed for at forstå og udforske, hvordan kommunen kan anvende generativ AI til at forbedre og effektivisere kommunal velfærd.

✓   Inspiration til, hvordan generativ AI kan være katalysator for innovation og forandring inden for alt fra borgernær velfærd til intern administration.

✓   Konkret viden og strategier til, hvordan du lokalt kan implementere generativ AI-løsninger på en ansvarlig måde.

Læs mere Læs mindre

✓   Tid og rum til at dele erfaringer, udfordringer og løsninger med ligesindede. 

Læs mere Læs mindre

Målgruppe

Konferencen er for alle, der interesserer sig for, eller arbejder med kunstig intelligens i kommunalt regi. 

Du er måske leder, medarbejder, fra en direktion, centerchefer eller lignende. 

Konferencen samler fagfolk på tværs af forskellige områder og niveauer i kommunerne – med det mål at udforske og diskutere anvendelsen af generativ kunstig intelligens i den kommunale hverdag. 

 

Fem personer snakker rundt om højt bord
 

09:00  Ankomst, registrering og morgenmad

09:30  Velkomst

09:40  Keynote-oplæg: Inga Strümke
Introduktion til kunstig intelligens og maskinlæring. Etiske udfordringer relateret til brugen af AI.

10:40  Pause

11:00  Sessioner - runde 1
Vælg mellem 7 forskellige. Se beskrivelsen nedenfor.

12:00  Frokost

13:00  Sessioner - runde 2
Vælg mellem 7 forskellige. Se beskrivelsen nedenfor.

14:00 Pause med kaffe og kage 

14:20  Keynote-oplæg: TBA
Vi slutter af med et spændende oplæg, der samler trådene ...

15:20  Afrunding

15:30  Tak for i dag

 

Læs mere Læs mindre

Sessioner - runde 1

Læs mere Læs mindre

Session 1: AI i praksis
Spor: Kommunale cases
Vi kigger nærmere på aktuelle cases fra kommunerne, hvor AI allerede er i spil. Sessionen giver indblik i konkrete erfaringer fra praksis – og skaber rum for spørgsmål, refleksion og dialog med dem, der har stået midt i det.

Session 2: AI forandrer arbejdet - hvad gør du som leder?
Spor: Ledelse af AI
AI er ikke kun et teknologisk værktøj til digitalisering – det er en strategisk gamechanger, der helt kan forskubbe, hvilke opgaver der er relevante. I denne session ser vi på, hvordan AI udfordrer ledelsesopgaven og kræver nye måder at tænke retning, organisering og forandring på. Hvad betyder det for dig som leder, når beslutninger automatiseres, adfærd ændres, og arbejdsgange flytter sig? Og hvordan sikrer du, at forandringerne understøtter både mennesker og mål?

Session 3: Demokratisering i en digital tid - hvordan giver vi borgeren plads i AI-kommunen?
Spor: Demokratisk AI - hvordan får vi borgerne med?
Hvordan sikrer vi, at kommunens digitale løsninger bygger på borgernes virkelighed – ikke bare på data? Sessionen stiller skarpt på, hvordan AI påvirker borgerinddragelse og demokratisk legitimitet. 

Session 4: Trivsel i en tid med kunstig intelligens
Spor: Ansvarlig AI
Hvad gør det ved arbejdsliv og faglighed, når AI bliver en del af hverdagen? Denne session undersøger, hvordan teknologien både kan udfordre og understøtte trivsel – og hvordan vi som organisationer og ledere tager ansvar for det menneskelige i en digitaliseret virkelighed.

Session 5: Hackathon - Sammen om trivsel
Spor: Hackatons
Medbring computer, hvis du vælger denne session
Vi samler hjerner, hjerter og teknologi om ét mål: bedre trivsel for børn og unge. Med generativ AI som sparringspartner går vi sammen om en konkret udfordring fra den kommunale virkelighed – og udvikler idéer i fællesskab.

Session 6: Hvordan kommer vi godt fra start med AI?
Spor Fra idé til prototype 
AI kræver mere end gode idéer – det kræver overblik. I denne session ser vi på, hvordan kommuner kan skabe de rette rammer for at udvikle AI-løsninger, der hænger sammen med eksisterende systemer, data og forretning. Med inspiration fra enterprise architecture stiller vi skarpt på de spørgsmål, det giver mening at stille tidligt.

Session 7: Mere menneske med maskiner - Skal AI erstatte eller forbedre mennesker?
Spor: Fremtidens arbejdsmarked med AI
AI sætter gang i store spørgsmål om, hvad det betyder at være menneske i en teknologisk tid. I denne session ser vi nærmere på, hvem vi bliver som mennesker i fremtiden når AI fylder mere.

Læs mere Læs mindre

Sessioner - runde 2

Læs mere Læs mindre

Session 1: AI i praksis
Spor: Kommunale cases
Vi kigger nærmere på aktuelle cases fra kommunerne, hvor AI allerede er i spil. Sessionen giver indblik i konkrete erfaringer fra praksis – og skaber rum for spørgsmål, refleksion og dialog med dem, der har stået midt i det.

Session 2: Det personlige lederskab og AI
Spor: Ledelse af AI
Hvordan forbliver ledelse en nærværende praksis, når kolleger, borgere og beslutninger mødes gennem skærme og systemer? Sessionen sætter vi fokus på det menneskelige i lederrollen.

Session 3: Demokrati på steroider?
Spor: Demokratisk AI - hvordan får vi borgerne med?
Når beslutninger bliver digitale, forandrer det demokratiet. Sessionen stiller skarpt på, hvordan AI påvirker gennemsigtighed, politisk proces og borgerinddragelse – og hvad vi stiller op med den hastighed og kompleksitet, teknologien bringer med sig.

Session 4: Borgerens ret i en digital forvaltning
Spor: Ansvarlig AI
Hvad betyder ansvarlighed, når algoritmer understøtter afgørelser om mennesker? Denne session dykker ned i borgerens rettigheder i mødet med AI-baserede systemer – med fokus på gennemsigtighed, indsigtsret og retssikkerhed i en tid, hvor beslutninger bliver mere datadrevne og sværere at gennemskue.

Session 5: Hackathon - Sammen om hverdagen i hjemmeplejen
Spor: Hackatons
Medbring computer, hvis du vælger denne session
Hjemmeplejen mangler hænder – men måske også noget mere? I denne session bruger vi generativ AI som sparringspartner til at udvikle idéer, der kan udvikle hjemmeplejen i en tid med arbejdskraftmangel.

Session 6: AI i samarbejde - når kommuner og udviklere bygger sammen
Spor: Fra idé til prototype
Hvordan ser det ud fra udviklerens perspektiv, når kommuner vil arbejde med AI? I denne session ser vi nærmere på erfaringer fra samarbejder, hvor teknologi og praksis udvikles side om side – og hvad der skal til for at få det til at lykkes.

Session 7: Når ressourcer møder teknologi - hvordan ser arbejdet ud i morgen?
Spor: Fremtidens arbejdsmarked med AI
I takt med at AI bliver en naturlig del af hverdagen, forandres både opgaver, roller og organisering. I denne session kigger vi frem: Hvad skal vi bruge menneskelig tid på i fremtiden – og hvad overlader vi trygt til teknologien?

Læs mere Læs mindre

Sessionerne knytter an til syv forskellige spor/temaer.

Spor 1: Kommunale cases
Spor 2: Ledelse af AI
Spor 3: Demokratisk AI - hvordan får vi borgerne med?
Spor 4: Ansvarlig AI
Spor 5: Hackatons
Spor 6: Fra idé til prototype
Spor 7: Fremtidens arbejdsmarked med AI

Du behøver ikke vælge fra samme spor i begge sessionsrunder, men du må gerne. Du kan f.eks. vælge session 3 i runde 1 og session 6 i runde 2. Eller du kan f.eks. vælge session 4 i begge runder.  

Hvis du vælger en session fra spor 5, skal du medbringe din computer. Session 5 er en "hands on"-session, hvor I sammen arbejder med en case.

Læs mere Læs mindre
 

Praktiske informationer

Hvor:
ODEON
Odeon Kvarter 1
5000 Odense C

Hvornår
Den 9. december 2025 kl. 09:00-15:30

 

Prisen er 2.500 kr pr. deltager.
Prisen er kr. ekskl. moms.

Kunstig intelligens foregår ikke i et vakuum, og derfor vil vi gerne opfordre til, at I deltager flere sammen, så drøftelserne kan leve videre efter konferencen. 
Derfor får I 10 % rabat på tilmeldingerne, hvis I deltager flere end tre personer fra samme afdeling (ssamme ean-lokationsnummer).

Tilmeldingen er bindende. 

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til Den kommunale AI-dag, er du altid velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål til din tilmelding, kan vores koordinator Dorthe Bidstrup Jensen hjælpe dig.

Har du spørgsmål til programmet eller andre ting, er du meget velkommen til at kontakte vores konferenceansvarlige Anne Skjelborg eller en af vores konsulenter på området Astrid Dahl.

Anne Skjelborg
Konference- og eventansvarlig
Anne Skjelborg
landskab
Chefkonsulent
Astrid Dahl
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen