Styrk dine kompetencer inden for AI
Kunstig Intelligens er på få år blevet en naturlig del af hverdagen i mange kommuner. Samtidig udvikler teknologien og anvendelsesmulighederne sig hele tiden.
AI handler i dag både om de løsninger, der er integreret i kommunernes systemer, og om de generative AI-værktøjer, som medarbejdere og ledere anvender i deres daglige arbejde.
Generativ AI kan understøtte mange forskellige arbejdsopgaver, fra idéudvikling og tekstproduktion til analyse, planlægning og sparring.
I Kommunernes AI-skole har vi udviklet kurser og en stor konference om kunstig intelligens til dig, der er medarbejder, leder, en del af direktionen eller politiker. Vi tager udgangspunkt i de problemstillinger, der fylder i din hverdag, så du kan få en forståelse for, hvordan du kan udnytte kunstig intelligens til din fordel.
AI udvikler sig hele tiden, og det gør kommunernes brug af teknologien også. Derfor udvikler og opdaterer vi løbende vores kurser og sikrer, at du får den vigtigste viden.
AI-dagen 2026 - Fra potentiale til praksis
For tredje år i træk inviterer KL og Komponent til AI-dagen: Samlingspunktet for ledere, specialister og praktikere fra hele det offentlige Danmark, der arbejder med kunstig intelligens i praksis. I år går vi fra leg til læring, og dykker ned i hvordan vi omsætter erfaringer til reel værdi.
Forløb for medarbejdere og ledere
Forløb for direktioner
Forløb for politikere
AI: Alt det vi ikke har tænkt på endnu....
Har du et bud på fremtidige forløb i Kommunernes AI-skole? Vi er hele tiden i dialog med kommunerne om nye behov og tendenser. Skriv til os med dit forslag.
Hvordan kan AI hjælpe dig i din hverdag
Ai kan være en værdifuld sparringspartner i mange arbejdsopgaver, fra idéudvikling, kommunikation og planlægning til analyse, opsummering og strukturering af information. Hvordan du får mest værdi af AI, afhænger af dine arbejdsopgaver og af, hvorda du bruger teknologien.
Du er leder...
...og skal ansætte en ny medarbejder. AI hjælper dig med at kvalificere stillingsopslaget, foreslå relevante interviewspørgsmål og sikre, at opslaget rammer den målgruppe, du ønsker at tiltrække.
Du er skolesekretær,...
...og skal informere elever og forældre om en ny ordning. AI hjælper dig med at tilpasse budskabet til forskellige målgrupper, så informationen bliver tydelig og lettere at forstå.
AI ordbog
Der er mange nye ord og begreber i forbindelse med denne bølge af kunstig intelligens. Her har vi samlet de mest brugte ord.
En sprogmodel er et computerprogram eller en kunstig intelligens, der er trænet til at forstå og generere menneskelige sprogtekster. I en kommunal sammenhæng kan sprogmodeller bruges til at automatisere opgaver som tekstgenerering, sprogoversættelse og chatbots for bedre kommunikation med borgere og ansatte.
AI står for den engelske betegnelse artificial intelligens. På dansk kalder vi det Kunstig Intelligens. Det er en kompleks størrelse, der har et formål; at skabe en maskine som kan efterligne menneskelig intelligens.
AI kan analysere, lære og træffe beslutninger på samme måde, som vi mennesker gør.
Generativ kunstig intelligens handler om teknologier, der er i stand til at generere indhold, såsom tekst, billeder eller musik, baseret på tidligere data og mønstre. I en kommunal sammenhæng kan dette bruges til at automatisere oprettelse af rapporter, opslag til fx sociale medier eller andre former for kreativt indhold.
ChatGPT, Midjourney og Bing Chat er alle generativ kunstig intelligens.
En prompt er en form for input eller kommando, der gives til en sprogmodel eller anden software for at anmode om en bestemt handling eller information.
I en kommunal sammenhæng kan en prompt bruges til at indstille, hvad en sprogmodel skal skabe, fx. en anmodning om at oprette en vejledning på ældreområdet eller komme med bud på hvordan en borger ville modtage en besked.
Der er mange juridiske forhold, fx ophavsret, aktindsigt, personoplysninger etc., som man skal være opmærksom på, når man bruger generativ AI.
En AI Chatbot er et stykke software, der interagerer med et menneske via skrift. Den er ofte indlejret på hjemmesider for at besvare kundehenvendelser uden behov for menneskelig interaktion.
Det er ofte store webshops som bruger AI Chatbots, men det kan også blive en vigtig brik i at hjælpe borgere hurtigere.