Cecilie Steenbuch Traberg forsker i, hvordan digitale teknologier og sociale miljøer påvirker vores tænkning og adfærd. Hendes forskning fokuserer på social påvirkning, misinformation, manipulation og polarisering i en digital tidsalder. Hun har været gæsteforsker ved Harvard Business School og Princeton University og har samarbejdet med blandt andre NATO og WHO. Gennem sit arbejde kombinerer hun psykologi, teknologi og samfundsvidenskab for at forstå, hvordan nye teknologier former mennesker og samfund.
Det bidrager hun med på AI-dagen
Cecilie giver et forskningsbaseret perspektiv på, hvordan AI påvirker vores beslutninger, samarbejde og adfærd. Hun belyser både muligheder og udfordringer ved teknologien og giver indsigt i, hvordan vi kan anvende AI med omtanke og kritisk refleksion.