Få hjælp til at udarbejde bestyrelsesevaluering. Så har I et godt udgangspunkt for bestyrelsens arbejde og selskabets udvikling samtidig med, at I efterlever anbefalingerne i Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber.

Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber anbefaler, at man gennemfører en bestyrelsesevaluering mindst hver tredje år. Og det er der gode grunde til: 

  • Bestyrelsesevalueringen er en god ramme for dialog om, hvordan bestyrelsen bedst muligt udfylder sin rolle.
  • Bestyrelsesevalueringen giver et opdateret billede af den samlede bestyrelses rolle, kompetencer og bidrag
  • Bestyrelsesevalueringen giver anledning til refleksioner over selskabsledelsen og spotter udviklingspotentialer
  • Bestyrelsesevalueringen sikrer en åben dialog om bestyrelsens fremtidige arbejde og værdiskabelse. 

Komponent kan bistå jer med at gennemføre en bestyrelsesevaluering, som både evaluerer den forgangne periode og kommer med perspektiver på, hvordan bestyrelsesarbejdet med fordel kan udvikle sig. 

Er du i målgruppen?

Vi gennemfører bestyrelsesevalueringer for kommunalt ejede forsyningsselskaber, der ønsker at efterleve anbefalingerne i Kodeks for god selskabsledelse og få et grundlag for bestyrelsens videre arbejde og udvikling. 

 

Processen designer vi sammen

Med udgangspunkt i tidligere erfaringer med evalueringer og i dialog med jer, designer vi sammen en evalueringsproces, der f.eks. kan tage udgangspunkt i dette procesdesign:

1. Tematisering

I samarbejde f.eks. direktør og bestyrelsesformand identificerer vi bestyrelsesevalueringens vigtigste temaer og laver en proces og en tidsplan for evalueringen

2. Præsentation

Bestyrelsesevalueringen proces og indhold præsenteres for bestyrelsen, f.eks. i forbindelse med et bestyrelsesmøde, og processen besluttes.

3. Undersøgelse

Et spørgeskema udsendes til alle bestyrelsesmedlemmer. Spørgeskemaet kan suppleres med kvalitative interview med dele af eller hele bestyrelsen. 

4. Rapportering

Vi analyserer undersøgelsens resultater og udarbejder en skriftlig rapport, som kan danne grundlag for diskussion og mundtlig evaluering i bestyrelsen. 

5. Handleplan

På baggrund af rapporten og den mundtlige evaluering udarbejdes en handleplan for justeringer i bestyrelsesarbejdet eller i arbejdets tilrettelæggelse. 

6. Kommunikation

Ekstern kommunikation, herunder især interessentkommunikation til selskabsejere.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

KAK
Centerchef
Kalle Syberg Kjær