Hørsholm Kommune og Komponent har udviklet en ny samarbejdsmodel på specialundervisningsområdet. Modellen, der bygger på et tæt samarbejde mellem forvaltning, PPR og skoleledere, skal bl.a. hjælpe kommunen af med merforbruget på området.
Udgivet den 21-02-2019

Hørsholm Kommune har succes med ny samarbejdsmodel på specialundervisningsområdet

De fleste kommuner oplever et massivt pres på specialundervisningsområdet. Der er brug for at tænke nyt i forhold til ressourcestyringen på området, hvis vi skal sikre, at den faglige kvalitet og budgetoverholdelse følges ad. Hørsholm Kommune er ifølge Hanna Bohn Vinkel, der er centerchef i Hørsholm Kommunes Center for Dagtilbud og Skole, ingen undtagelse.

”Vores udfordring er, at vi har et større behov end budgettet tillader. Vi har haft svært ved at styre, hvordan vi arbejder med specialundervisningsområdet. Det har bl.a. gjort det vanskeligt at forudse, hvad der sker det næste år, så vi hele tiden har skulle finde økonomi til nye børn”, forklarer hun.

"MODELLEN ER ET FORSØG PÅ AT TALE OM FÆLLES BØRN OG FÆLLES ANSVAR I FORHOLD TIL DENNE DEL AF OPGAVELØSNINGEN. DET ER EN KOMMUNAL OPGAVE, VI SKAL LØSE. DET KAN GODT VÆRE, DEN FOREGÅR I FORSKELLIGE ELEMENTER, MEN DET HELE HÆNGER SAMMEN."

Hanna Bohn Vinkel, centerchef for Dagtilbud og Skole i Hørsholm Kommune

Hele skolevæsenet samarbejder

Nogle kommuner har økonomiske modeller for specialundervisningen, hvor økonomien er centralt placeret, og skolen skal ansøge om, at et barn visiteres til specialundervisning. Andre kommuner har decentraliseret ansvaret for specialundervisningsbudgettet til hver enkelt skole. Begge tilgange kan medføre problemer i ressourcestyringen.

Hørsholm Kommune og Komponent (tidl. KLK, red.) har derfor skabt den samarbejdsmodel, hvor samarbejdet mellem forvaltning, PPR og skoleledere er helt centralt. Modellen er et bud på en syntese, som faciliterer, at hele det kommunale skolevæsen samarbejder om at løse de faglige og økonomiske udfordringer på området.

Visiterer i samarbejde

Modellen betyder, at Hørsholm Kommune har ændret praksis på specialundervisningsområdet. Kommunen har bl.a. samlet det almene og specialundervisning i ét center og arbejder nu for at skabe transparens i forhold økonomien på området.

”Tidligere sad vi i forvaltningen og visiterede børnene. Nu sker det i samarbejde mellem forvaltning, PPR og skolelederne. Modellen er et forsøg på at tale om fælles børn og fælles ansvar i forhold til denne del af opgaveløsningen. Det er en kommunal opgave, vi skal løse. Det kan godt være, den foregår i forskellige elementer, men det hele hænger sammen,” siger Hanna Bohn Vinkel.

Modellen giver ikke blot bedre styring i forhold økonomien. Den giver også bedre mulighed for ledelse på de konkrete børn, fordi det hele tiden bliver vurderet, om indsatserne giver progression, eller om de skal justeres.

”VI FOKUSERER IKKE LÆNGERE PÅ HVER ENKELT BARN, MEN PÅ BØRNEGRUPPER, HVOR VI PULJER HJÆLPEN/INDSATSEN. DET GIVER MULIGHED FOR AT BRUGE FÆRRE MIDLER PÅ STØTTE, OG VI HAR FAKTISK ALLEREDE NU BRUGT EN MIO. KR. MINDRE END BEREGNET I ÅR".

Hanna Bohn Vinkel, centerchef for Dagtilbud og Skole i Hørsholm Kommune

Bygger på dialog

Ifølge Ebbe Ro Madsen, der er leder af PPR i Hørsholm Kommune er en af styrkerne ved den nye samarbejdsmodel, at den er skabt via dialog.

”Vi gik ikke så meget ind i økonomien, fordi det var ret præcist beskrevet, at der var en uoverensstemmelse mellem budget og forbrug. Komponent valgte i stedet at fokusere på interview, hvor alle involverede parter fik mulighed for at fortælle åbent om, hvad der er godt og skidt”, siger han og fortsætter:

”På den måde blev det tydeligt, at vi havde noget, der fungerede, selv om der også var udfordringer. Det skabte grobund for at bygge bro mellem almen og specialundervisningen”.

Fokus på børnegrupper

Hanne Bohn Vinkel og Ebbe Ro Madsen er ikke i tvivl om, at det ændrede tankesæt giver gevinster i kroner og øre.

”Vi fokuserer ikke længere på hver enkelt barn, men på børnegrupper, hvor vi puljer hjælpen/indsatsen. Det giver mulighed for at bruge færre midler på støtte, og vi har faktisk allerede nu brugt en mio. kr. mindre end beregnet i år”, siger Hanna Bohn Vinkel.  

Hun påpeger samtidig, at en af grundene, til at samarbejdsmodellen virker, er, at skolelederne kan se formålet med modellen.

”Vi italesætter, at det gælder om at få penge fra specialundervisning tilbage til almen. Det handler om at lave en pædagogisk indsats og undgå segregerede tilbud. Tidligere gav vi støtte for et år. Nu er det for en periode – fx tre eller seks måneder -, hvor vi løbende taler med skolerne om, hvordan det går. Det giver en anden opmærksomhed på skolerne. Lærerne er mere opmærksomme på, at det er nogle timer, de kan gøre noget med. Det er en ressource, de kan bruge i forhold til børnegruppen”, forklarer hun.  

Ebbe Ro Madsen tøver heller ikke med at konkludere, at skolelederne har taget godt imod modellen.

”Det er mit indtryk, at de er glade for at være med i maskinrummet og få indflydelse. Så lever vi med, at det er en proces, hvor vi lægger skinnerne, mens vi kører toget,” forklarer han.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Vil du vide mere om, hvordan vi har løst denne opgave? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også ringe på vores hovednummer 8779 6300 eller skrive til hej@komponent.dk. Så sørger vi for, at din henvendelse lander det rigtige sted, og du hører straks fra os.

Rune Schack Ahlmann
Chefkonsulent
Rune Schack Ahlmann