Deltag på studietur og se, hvordan kommuner i Norden og Baltikum arbejder med totalberedskab, kritiske funktioner, cyber og strategisk ledelse. Mød myndigheder, kommuner og eksperter, og omsæt jeres erfaringer til konkrete strategiske spørgsmål og handlinger i jeres egen kommune.

Beredskab set fra en anden vinkel

Kommuner på tværs af landegrænser står med mange af de samme udfordringer. Hvordan fastholdes kritiske velfærdsydelser, hvis strøm, tele eller it svigter? Hvordan prioriteres ressourcer under en langvarig hændelse? Hvordan fordeles ansvar mellem kommune, stat, virksomheder og civilsamfund? Og hvordan leder man politisk og administrativt, når beslutninger skal træffes hurtigt og på et ufuldstændigt grundlag?

På studieturen møder I forskellige måder at organisere og lede beredskabet på. I ser, hvordan andre lande arbejder med de samme grundlæggende udfordringer, og bruger erfaringerne til at udfordre jeres egen praksis og skærpe blikket for, hvad der kan styrkes hjemme i kommunen.

Varighed: 3 dage

Vil du høre mere? Så kontakter vi dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så vender vores ekspert tilbage til dig. 

Tre mulige destinationer

Læs mere Læs mindre

Oslo

Kommunalt beredskab og totalforsvar 
Foråret 2027

I Norge har kommunerne en central rolle i totalforsvaret. Studieturen giver indblik i, hvordan beredskab, ledelse og samarbejde organiseres på tværs af kommunale og nationale aktører.

Fokus på blandt andet:

  • Kommunernes rolle i totalforsvaret
  • Politisk og administrativ beredskabsledelse
  • Kritiske kommunale ydelser
  • Sundhedsberedskab
  • Langvarige hændelser
  • Civilt-militært samarbejde
  • Cyber og digital robusthed
  • Øvelser og læring

Helsinki

Strategisk parathed og forsyningssikkerhed 
Efteråret 2027

Finland har en lang tradition for at se beredskab som en fælles samfundsopgave. Studieturen sætter fokus på, hvordan strategisk parathed og forsyningssikkerhed tænkes på tværs af offentlige og private aktører.

Fokus på blandt andet:

  • Strategisk parathed
  • Kritisk infrastruktur
  • Energi og forsyninger
  • Offentlig-private partnerskaber
  • Sundhedsberedskab
  • Reallokering af ressourcer
  • lLangvarige kriser
  • Cyber og digital infrastruktur 

Tallinn 

Cyber og digital robusthed 
Foråret 2028

Estland er blandt Europas mest digitaliserede samfund og har samtidig opbygget et omfattende cyber- og kriseberedskab. Studieturen giver indblik i, hvordan digitalisering, beredskab og samfundsmæssig robusthed hænger sammen.

Fokus på blandt andet:

  • Cybertrusler
  • Digital kontinuitet
  • Kritiske informationssystemer
  • Kommunernes cyberansvar
  • National varsling
  • Borgerberedskab
  • Kriseorganisation
  • Tillid og kommunikation

Det får I ud af studieturen

Læs mere Læs mindre

Internationale perspektiver med kommunalt fokus

I møder myndigheder, kommuner og faglige miljøer, der arbejder med udfordringer, som også fylder i danske kommuner. Det giver jer nye perspektiver på organisering, prioritering og beredskab.

Læs mere Læs mindre

Nye blik på egen praksis

Besøgene kobles løbende til fælles refleksion. I undersøger, hvad erfaringerne betyder i en dansk kommunal sammenhæng, og hvad der kan inspirere til ændringer hjemme.

Læs mere Læs mindre

Et stærkere strategisk ledelsesperspektiv

I arbejder med politisk ledelse, direktionens beslutningsrum, kritiske funktioner, ressourcer, kommunikation og legitimitet og med, hvordan disse områder hænger sammen under større hændelser.

Læs mere Læs mindre

Cyber som strategisk ledelsesopgave

I får blik for cyber som mere end et spørgsmål om it-sikkerhed. Fokus er på, hvad digitale udfald kan betyde for borgere, medarbejdere, kritiske funktioner og kommunens samlede opgaveløsning.

Læs mere Læs mindre

Efter studieturen har deltagerne

✓ Fået konkrete internationale perspektiver på kommunal beredskabsledelse

✓ Større indsigt i totalberedskab og samspillet mellem kommune og øvrige samfundsaktører

✓ Arbejdet med kritiske funktioner, liv og helbred samt forsyningssikkerhed

✓ Større forståelse af cyber og digital afhængighed som strategiske ledelsesudfordringer

✓ Inspiration til organisering, træning og kontinuitetsplanlægning

✓ Identificeret konkrete initiativer, der kan tages videre i egen kommune

Et gennemgående læringsspørgsmål

Hvordan bygger andre lande strategisk parathed og robusthed - og hvad kan danske kommuner konkret tage med hjem?

Hvem er studieturen for?

Studieturen er målrettet:

  • Borgmestre og politiske ledere
  • Kommunaldirektører og direktioner
  • Center- og fagchefer
  • Beredskabsansvarlige
  • Digitaliserings- og cyberansvarlige
  • Andre strategiske nøglepersoner

Turen er særligt relevant for kommuner, der ønsker at arbejde mere strategisk og tværgående med robusthed og beredskab.

Læs mere Læs mindre
undervisning

Et tredages læringsforløb

Udrejse, ankomst og fælles faglig rammesætning om aftenen.

Hel besøgsdag med myndigheder, kommuner og relevante faglige miljøer.

Hel besøgsdag, strategisk opsamling og hjemrejse om aftenen.

Undervejs faciliterer Beredskabsakademiet refleksion mellem besøgene, så erfaringerne løbende kobles til danske kommuners vilkår.

Eksempel på fagligt program

Oslo

  • Dag 1: Ankomst, middag og faglig rammesætning.
  • Dag 2: KS, totalforsvar, kommunernes rolle og dialog om overførbarhed til dansk praksis.
  • Dag 3: Kommunal case, cyber og digital robusthed samt strategisk læringslaboratorium.
     

Helsinki

  • Dag 1: Ankomst, middag og introduktion til finsk robusthedstænkning.
  • Dag 2: Kuntaliitto, kommunal parathed, kritiske ydelser og workshop om liv og helbred.
  • Dag 3: Forsyningssikkerhed, offentlig-private partnerskaber, cyber og strategisk opsamling.
     

Tallinn

  • Dag 1: Ankomst, middag og introduktion til digitalisering som styrke og sårbarhed.
  • Dag 2: National cybermyndighed, kommunernes cyberansvar og tabletop om digitale udfald.
  • Dag 3: Varsling, borgerberedskab, lokale myndigheders kriseberedskab og afsluttende refleksion.

Dine undervisere/rejseledere er

Kontorchef Anders Christian Dyhr KL, acd@kl.dk, telefon: 3170 3508

Vicedirektør Jan Henriksen Komponent, jahe@komponent.dk, telefon: 4086 8708

Chefkonsulent Jesper Hosbond Jensen Komponent, jeho@komponent.dk, telefon: 2058 5018

Chefkonsulent John Møldrup Komponent, jmo@komponent.dk, telefon: 2494 4382

Læs mere Læs mindre

En del af Kommunalt beredskab i praksis

Når større hændelser rammer, bliver kommunens evne til at holde sammen på drift, beslutninger og samarbejde afgørende. Beredskab handler derfor om mere end planer og procedurer. Det handler om, at organisationen kan handle samlet, når presset stiger, og hverdagen ikke længere følger det normale mønster.

Kommunalt beredskab i praksis samler kurser og forløb, der styrker kommunernes evne til at forebygge, håndtere og lære af større hændelser på tværs af roller, fagligheder og organisatoriske niveauer.

Læs mere Læs mindre

Vil du høre mere? Så kontakter vi dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så vender vores ekspert tilbage til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

JEHO
Chefkonsulent
Jesper Hosbond Jensen
Sarah Reintoft Henriksen
Koordinator
Sarah Reintoft Henriksen