Nu tilbyder HK og KL et modul for HK’ere i AI i en regional kontekst. Det er med 100% tilskud via Kompetencefonden. Målet er at inspirere og motivere HK'erne til at arbejde videre med temaerne hjemme i egen organisation. Modulet er for dig, der gerne vil have en grundlæggende forståelse for kunstig intelligens (AI) med særligt fokus på generativ kunstig intelligens, de lovgivningsmæssige rammer herfor, anvendelsen af AI i kommunal praksis og de etiske aspekter ved brug af AI.

Formål 

Kunstig intelligens er ikke længere noget, der “kommer” – det er noget, der allerede påvirker sundhedsvæsenets arbejdsgange, patienters og pårørendes forventninger og kravene til administrationens kvalitet og effektivitet. Dette modul giver dig et sikkert, praksisnært og lovmedholdeligt afsæt til at forstå, vurdere og anvende AI i en regional kontekst. 

Du får en grundlæggende forståelse af generativ AI, overblik over de vigtigste lovgivningsmæssige rammer og konkrete færdigheder til at bruge AI i din egen hverdag – fra prompting og prototyper til organisatorisk implementering, etik og forankring. 

Samtidig arbejder vi løbende med AI-værktøjer så som store sprogmodeller som en integreret del af undervisningen: Både som redskab i dit regionale arbejde – og som “studiemakker”, der kan støtte refleksion, læring, idéudvikling og opgaveskrivning undervejs. 

Det får du ud af modulet 

Efter modulet kan du: 

  • forstå centrale AI-begreber (maskinlæring, generativ AI) og deres betydning i regionerne
  • navigere i AI-lovgivning (EU/DK) og omsætte den til regional praksis
  • formulere og forbedre prompts, så du får brugbare svar og resultater
  • designe en AI-assistent (fx agenter i Copilot eller customGPT) til konkrete regionale opgaver
  • vurdere muligheder og begrænsninger ved AI i administrative arbejdsgange
  • arbejde med etik, bias, gennemsigtighed og ansvarlig anvendelse
  • bidrage til implementering og forankring af AI-tiltag i egen organisation 

Modulets opbygning (fra forståelse → færdigheder → forankring) 

Modulet er bygget som en progression, hvor du hele tiden kobler AI til din egen regionale praksis. 

Undervisningsgang 1: AI, kommunal hverdag og udviklingstendenser 

  • Hvad er AI og generativ AI – og hvordan kan det bruges i en regional praksis?
  • Udviklingstendenser i den offentlige sektor (automatisering, data, digital inklusion)
  • Digitaliseringsstrategier og taskforce-målbillede
  • Digital forestillingsevne: At kunne se nye løsninger i egen hverdag 

Undervisningsgang 2: Prompting, assistenter og prototyping (hands-on) 

  • Prompting: Hvordan skriver man prompts, der giver værdi?
  • Assistent- og agentdesign (fx agenter i Copilot eller customGPT)
  • Prototyping som metode: Fra idé til testbar løsning
  • Arbejde med cases fra egen arbejdsplads 

Læringsgruppedag: afprøvning hjemme i organisationen 

Deltagerne planlægger og gennemfører en “aktion” hjemme, hvor prototyper præsenteres og afprøves i praksis. 

Fokus er på læring og observation: 

  • Modtagelse, barrierer, modstand og muligheder
  • Hvad skaber mening i hverdagen – og hvad gør ikke? 

Undervisningsgang 3: Forandring, implementering og kritisk sans 

  • Meningsskabelse og organisatorisk oversættelse af ny teknologi
  • Forandringsteori og digital modenhed
  • Kritisk metodetænkning: Hvornår er indholdet troværdigt – og hvornår bør vi være skeptiske?
  • Effektivisering vs. styrket kvalitet og faglighed 

Undervisningsgang 4: Etik, forankring og relationer 

  • Etiske perspektiver på AI i regionen
  • Bias, gennemsigtighed og ansvar
  • Forankring og bedre implementering af ny teknologi
  • Samspil med borgere og kollegaer: Tillid og kvalitet 

Undervisningsform, AI som læringsredskab og forberedelse 

Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog, øvelser og praksisnær prototyping. Du arbejder i læringsgrupper, og AI-værktøjer indgår løbende i undervisningen – både som fagligt redskab og som aktiv støtte til din læring undervejs (fx idéudvikling, refleksion, kvalificering af cases og opgavearbejde). 

Mellem undervisningsgangene vil der være forberedelse i form af fx: 

  • Kortere læsning
  • Videoer og/eller podcasts
  • Små praksisopgaver koblet til egen arbejdsplads 

Eksamen 

Modulet afsluttes med en 24-timers skriftlig opgave.

Modulet svarer til 5 ECTS-point og kan indgå som en del af Sundhedskommunomuddannelsen.

Varighed: 4 dage + 1 læringsgruppedag
Se hvad prisen inkluderer

Prisen er eksklusive moms og dækker undervisning, undervisningsmaterialer og eksamen

Er du i målgruppen?

Modulet er relevant for medarbejdere og nøglepersoner i regionerne, der arbejder med fx administration, sagsbehandling, udvikling, digitalisering, kommunikation, HR eller stabsfunktioner, som vil lære at bruge AI ansvarligt og praksisnært og forstå, hvordan de selv kan blive skabende aktører i en fremtidig region, hvor AI spiller en afgørende rolle for organisationen og brugerne. 

Niveauvurderet af Danmarks Akkrediteringsinstitution

Uddannelsen er niveauvurderet af Danmarks Akkrediteringsinstitution og indplaceret på niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. I det offentlige uddannelsessystem er akademiuddannelser indplaceret på niveau 5.

Niveauvurderet af Danmarks Akkrediteringsinstitution

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

HK
Studievejleder i Midt- og Nordjylland - Kommunomuddannelserne
Helle Kristensen
JEJ
Studievejleder i Sydjylland og på Fyn - Kommunomuddannelserne
June Elgin Jensen
Sarah Dall
Studievejleder på Sjælland/Hovedstaden - Kommunomuddannelserne
Sarah Dall
LJB
Studievejleder på Sjælland/Hovedstaden - Kommunomuddannelserne
Lena Judith Buckflash