Kunstig intelligens er ikke længere noget, der “kommer” – det er noget, der allerede påvirker sundhedsvæsenets arbejdsgange, patienters og pårørendes forventninger og kravene til administrationens kvalitet og effektivitet. Dette modul giver dig et sikkert, praksisnært og lovmedholdeligt afsæt til at forstå, vurdere og anvende AI i en regional kontekst.
Du får en grundlæggende forståelse af generativ AI, overblik over de vigtigste lovgivningsmæssige rammer og konkrete færdigheder til at bruge AI i din egen hverdag – fra prompting og prototyper til organisatorisk implementering, etik og forankring.
Samtidig arbejder vi løbende med AI-værktøjer så som store sprogmodeller som en integreret del af undervisningen: Både som redskab i dit regionale arbejde – og som “studiemakker”, der kan støtte refleksion, læring, idéudvikling og opgaveskrivning undervejs.
Prisen er eksklusive moms og dækker undervisning, undervisningsmaterialer og eksamen
Modulet er relevant for medarbejdere og nøglepersoner i regionerne, der arbejder med fx administration, sagsbehandling, udvikling, digitalisering, kommunikation, HR eller stabsfunktioner, som vil lære at bruge AI ansvarligt og praksisnært og forstå, hvordan de selv kan blive skabende aktører i en fremtidig region, hvor AI spiller en afgørende rolle for organisationen og brugerne.
Uddannelsen er niveauvurderet af Danmarks Akkrediteringsinstitution og indplaceret på niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. I det offentlige uddannelsessystem er akademiuddannelser indplaceret på niveau 5.

Det får du ud af modulet
Efter modulet kan du:
- forstå centrale AI-begreber (maskinlæring, generativ AI) og deres betydning i regionerne
- navigere i AI-lovgivning (EU/DK) og omsætte den til regional praksis
- formulere og forbedre prompts, så du får brugbare svar og resultater
- designe en AI-assistent (fx agenter i Copilot eller customGPT) til konkrete regionale opgaver
- vurdere muligheder og begrænsninger ved AI i administrative arbejdsgange
- arbejde med etik, bias, gennemsigtighed og ansvarlig anvendelse
- bidrage til implementering og forankring af AI-tiltag i egen organisation
Undervisningsform, AI som læringsredskab og forberedelse
Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog, øvelser og praksisnær prototyping. Du arbejder i læringsgrupper, og AI-værktøjer indgår løbende i undervisningen – både som fagligt redskab og som aktiv støtte til din læring undervejs (fx idéudvikling, refleksion, kvalificering af cases og opgavearbejde).
Mellem undervisningsgangene vil der være forberedelse i form af fx:
- Kortere læsning
- Videoer og/eller podcasts
- Små praksisopgaver koblet til egen arbejdsplads
Modulets opbygning
Modulet er bygget som en progression, hvor du hele tiden kobler AI til din egen regionale praksis
Hvad er AI og generativ AI – og hvordan kan det bruges i en regional praksis?
Udviklingstendenser i den offentlige sektor (automatisering, data, digital inklusion)
Digitaliseringsstrategier og taskforce-målbillede
Digital forestillingsevne: At kunne se nye løsninger i egen hverdag
Prompting: Hvordan skriver man prompts, der giver værdi?
Assistent- og agentdesign (fx agenter i Copilot eller customGPT)
Prototyping som metode: Fra idé til testbar løsning
Arbejde med cases fra egen arbejdsplads
Deltagerne planlægger og gennemfører en “aktion” hjemme, hvor prototyper præsenteres og afprøves i praksis.
Fokus er på læring og observation:
Modtagelse, barrierer, modstand og muligheder
Hvad skaber mening i hverdagen – og hvad gør ikke?
Meningsskabelse og organisatorisk oversættelse af ny teknologi
Forandringsteori og digital modenhed
Kritisk metodetænkning: Hvornår er indholdet troværdigt – og hvornår bør vi være skeptiske?
Effektivisering vs. styrket kvalitet og faglighed
Etiske perspektiver på AI i regionen
Bias, gennemsigtighed og ansvar
Forankring og bedre implementering af ny teknologi
Samspil med borgere og kollegaer: Tillid og kvalitet
Modulet afsluttes med en 24-timers skriftlig opgave.
Modulet svarer til 5 ECTS-point og kan indgå som en del af Sundhedskommunomuddannelsen.