Når 1+1 giver mere end 2
I løbet af dette 45 minutters webinar får du inspiration til, hvordan I kan lykkes med duoledelse. Du får indblik i Ikast-Brande kommunes flerårige erfaringer med duoledelse og input til, hvordan duoledelse kan være en vej til mere frisatte medarbejdere.
Reformerne ruller ud over landet og kompleksiteten er høj. Samtidigt skal vi styrke ambitionerne om mere fagligt frisatte medarbejdere. Lederens balance mellem drift og udvikling er under pres. Duoledelse kombineret med en frisættende ledelsestilgang kan tage noget af trykket.
I duoledelse udvikler vi hinanden i et makkerskab uden magtforskydning, hvor forskellighed er en reel styrke. Vi deler ansvaret og spænder bredere i ledelsesfaglighed. Det kan give bedre beslutninger og måske endda bedre balance og større trivsel i lederlivet.
Det får du med
Hvis du er nysgerrig på den frisættende ledelsestilgang og på, hvordan duoledelse kan understøtte den, skal du deltage i webinaret. Efter de 45 minutter er du blevet klædt på med viden om frisættende ledelse og duoledelse som begreber. Du har hørt om forudsætningerne for at kunne lykkes både gennem de organisatoriske rammer, dit personlige lederskab og den vigtige koordineringskraft.
I samtale med Karen Schmøkel, Sektionsleder i Ikast-Brande kommune vender vi de vigtigste erfaringer fra praksis. Når vi er to sideordnede ledere om det samme område, hvem har så egentlig styr på hvad? Hvordan deles vi om ledelsesansvaret? Hvordan håndterer vi uenighed? På webinaret vil vi præsentere nogle greb til at håndtere disse og andre udfordringer, man kan møde som duoledelse.
Webinaret varer en time og afholdes online. Når du tilmelder dig, modtager du en bekræftelse. Vi sender link til webinaret umiddelbart inden afholdelse.
Vi sætter fokus på
- Duoledelse som frisættende ledelsesform
Hvilke fokuspunkter kræver duoledelse for, at vi lykkes? - Bøvl og blær
Hvordan ser det ud i praksis? Indsigt i både udfordringer og succeser
Efter webinaret har du viden om
- Organisationen som ramme
Ledelsesformen skabes i vores fælles tilgang – hvordan kan det se ud hos jer? - Fra begreber til praksis
Det er vigtigt at have øvebaner og plads til læring i ledelse – hvad vil det kræve af dig? - Greb til din ledelsespraksis
Erfarede ledelsesgreb kobles med det teoretiske afsæt – hvordan kommer du i gang? Eller videre?
På webinaret kan du møde
Ea Nielsen
Ea er chefkonsulent i Komponent. Hun har +20 års erfaring som leder og chef primært i den offentlige sektor og står på en stærk ledelses- og kommunikationsfaglighed. Den bringer hun i spil som underviser, rådgiver og sparringspartner på f.eks. håndtering af forandringsprocesser og ledelsesudvikling på alle lederniveauer.
Karen Schmøkel
Karen er sektionsleder for Ikast-Brande kommunes Hjemmepleje og Sygepleje. Gennem flere år har ledelsen af området været organiseret med duoledelser med delte ansvarsområder. Karens erfaring spænder fra både regional og kommunal kontekst, hvor hun har bedrevet ledelse af forskning, udvikling og drift. Hendes position som strategisk leder af det samlede Hjemmepleje- og Sygeplejefelt giver viden fra et stort driftsområde der, særligt i disse år, er kendetegnet ved reformer og store forandringer.